Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rjazan - Rjeka - Rjeshiza - Rjetschiza - Rjettir - Rjukan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stenkul, Jernmalm, Kaolin og Kalksten. Det
samme gælder Fabrikindustrien. Af særlig stor
Bet. er Bomuldsindustrien. En betydelig større
Rolle spiller Husfliden i Landsbyerne, hvor der
tilvirkes Maatter og Filtvarer, Beg og Tjære
samt mindre Staal- og Trævarer. Handelen
drives navnlig med Guv. Moskva og Vladimir, til
hvilke udføres Korn og Kvæg. Den tidligere
betydelige Skibsfart paa Oka er nu i stærkt
Forfald, efter at Jernbanerne er komne i Brug.
R. deles i 12 Kredse, Dankov, Jegorjevsk,
Kassimov, Michailov, Pronsk, Ranenburg, R.,
Rjashsk, Saposhok, Soraisk, Skopin og Spassk.
2) Guv.’s Hovedstad R. ligger paa højre
Bred af Tubesch, 2 km fra dens Udløb i Oka
og 183 km SØ. f. Moskva. (1920) 41454 Indb. R.
har talrige ortodokse Kirker, et Par Klostre,
Gymnasium, Seminarium, Bibliotek og Teater.
Af industriel Virksomhed findes
Bomuldsindustri, Metalvareindustri samt Brænderier og
Ølbryggerier. Handelen er ikke ringe og fremmes
ved en Flodhavn og Jernveje til Moskva og
Koslov. Der omsættes særlig Korn, Kvæg, Hør,
Salt og Tømmer. R. er Sæde for en
Ærkebiskop og var fra 14. Aarh. til 1517 Hovedstad
i Fyrstendømmet R., hvis opr.
Hovedstad, Gammel R. ell. R. Staraja, der ligger
paa højre Bred af Oka, 50 km SØ. f. R., nu
er en ubetydelig Landsby.
(H. P. S.). N. H. J.
Rjeka, se Ombla.
Rjeshiza [’rjeзitsa], se Resekne.
Rjetschiza [’rjet∫itsa], Rječica, By i
storruss. Guv. Homel (Gomel), ligger paa højre Bred
af Dnjepr, 45 km V. f. Byen Homel, 10000 Indb.
Rjettir [’rjæt.er], Faarefolde, der benyttes
paa Island, særlig om Efteraaret. Da en stor
Del af Faarene græsser til Fjelds om
Sommeren, samles de om Efteraaret og drives ind i
Faarefoldene. Her finder Bønderne i
Almindingen (Hovedafdelingen) hver deres Faar, der
kendes af Mærker paa Ørene, jfr (Fjármark.
(Litt.: Daniel Bruun, »Fortidsminder og
Nutidshjem paa Island« [Kbhvn 1897]).
B. Th. M.
Rjukan, d. e. den rygende, kendt Fossefald
i Vestfjorddalen i Telemark Fylke, dannes af
Møsvandets Afløb, Elven Maane, som her har et
104 m højt lodret Fald, hvortil noget længere
oppe kommer et øvre Fald, Kvernhusfossen,
paa c. 20 m’s Højde. Det nytbare Fald er 550
m. (R., der fører en stor Vandmasse, ligger i en
malerisk Egn og anses med Rette for en af
Norges mest seværdige Fosser.
I 1903 opfandt Prof. Birkeland og Ingeniør
S. Eyde en Metode til Fremstilling og
Udvinding af Salpeter ved Oxydation af Luftens
Kvælstof ved Hjælp af en elektrisk Flamme.
Efter fl. Aars Forsøg oprettedes den første
Fabrik 1905 i Notodden i Telemarken. 1909
begyndte Arbejderne med Udbygning af R.; dette
Arbejde foregik i to Etapper; forst blev
Kraftstationen ved Vemork færdigbygget 1912,
derpaa den ved Saaheim 1916. Tilsammen yder
disse henved 295000 H. K. Samtidig hermed blev
de tilsvarende Fabrikker bygget ved R. For at
skaffe en regelmæssig Vandtilførsel har man
bygget op imponerende Dambygninger ved
Møsvand, hvorved opmagasineres 800 m3 Vand for
Reguleringen. Man kan f. T. (1924) udnytte c.
 |
| Rjukan. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
