Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ristenpart, Friederich Wilhelm - Ristič, Jovan - Ristning - Ristori, Adelaide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en Række 1. Klasses Instrumenter, hvoraf
enkelte blev provisorisk opstillet i det gamle
Observatorium i Quinta Normal), 13 km Sønden
for Hovedstaden i Lo Espejo — ved hans Død
var Personalet steget til 40 Personer, men
Udførelsen af hans Planer trak i Langdrag, og
der indtraadte Rivninger mellem ham og hans
Assistenter og med den chilensiske Regering, saa
R. 15. Febr 1913 fik sin Afsked og skulde vende
tilbage til Tyskland. Han havde i de 5 Aar, han
var i Santiago, gjort dette Observatorium til
Centralsted for hele den sydamerikanske Astronomi.
I Fagtidsskrifter har R. publiceret talrige
Observationer og Beregninger af Kometer, smaa
Planeter, Stjernebedækninger, ny Stjerner. Af
større Arbejder nævnes: »Untersuchungen über
die Constante der Præcession und die Bewegung
der Sonne im Fixsternsysteme« (1892);
»Fehlerverzeichniss zu den Sterncatalogen des 18. u.
19. Jahrh.« (1909). Som Direktør for
Observatoriet i Santiago har han udg. dets
Publicaciones, 1—5 (1910—13), hvori han har publiceret
blandt andet »Tafeln zur Reduction von
Sternpositionen auf das Normal-Aequinoctium 1925«
(1911, 1913). Af hans andre Publikationer
nævnes »Deutsche Astronomen in Chile«
(1910), »Osterformel mit kleinen Zahlen«
(1912). Han udgav Clave de tetegramas
astronómicos (1909) — en Overs. af Science Observer
Code. Af hans Forelæsninger er publiceret:
Clases de astronomia, Teoria de los
instrumentos, Segunda Farte (1912), »Kleine Sternkunde,
Neubearbeitung« (1917). R. havde planlagt
Udgivelsen af Las cartas chilenas del cielo austral,
i 5 Serier paa i alt 50 Kort ifra Sydpolen til
—19° Deklination paa Grundlag af Cape
Photographi Durchmusterung, hvoraf ved hans Død
forelaa 1. Serie (—90° til —82°) med 1 Kort,
2. Serie (—83° til —67°) med 6 Kort, 3. Serie
(—68° til —51°) med 10 Kort. Af 4. Serie
(—52° til —35°) med 15 Kort var færdig
Halvparten, af 5. Serie (—36° til —19°) med 18
Kort intet. (Litt.: Eugen Ristenpart,
»F. R. Sein, Leben und Wirken« [1915]).
J. Fr. S.
Ristič [’ristit∫], Jovan, serb. Statsmand, f.
27. Oktbr 1831, d. 4. Septbr 1899. Han
studerede i Tyskland og Frankrig og indtraadte
1854 i Statstjenesten. Som Sekretær for
Nationalforsamlingen medvirkede han væsentlig til
Fyrst Alexander’s Afsættelse og Obrenovic’ernes
Tilbagekaldelse i Decbr 1858. Han blev 1860
Legationssekretær i Konstantinopel og 1861
virkelig Sendemand; udvirkede 1867 Tyrkernes
Rømning af Belgrad o. a. serb. Fæstninger og
blev til Løn Novbr s. A. Første- og
Udenrigsminister. Efter Fyrst Michael’s Mord i Juni 1868
blev han Medlem af Regentskabet under
Milan’s Mindreaarighed indtil Aug. 1872 og
udarbejdede den fri Forfatning 1869; blev derefter
paa ny Førsteminister, men fortrængtes Novbr
1873 ved østerr. Indflydelse, fordi han var
russisk-sindet. Som Leder af Krigspartiet kom
han i Maj 1876 paa ny til Magten og beholdt den
indtil Oktbr 1880, ivrig virkende for Landets
Uafhængighed og Udvidelse; var 1878 Serbiens
Repræsentant paa Berlin-Kongressen.
Juni—Decbr 1887 var han igen Førsteminister og blev
Marts 1889 Hovedmanden i Regentskabet for
Kong Alexander, men fjernedes Apr. 1893 ved
dennes Statskup og trak sig derefter tilbage til
Privatlivet.
E. E.
Ristning, Forberedelse af Malme, navnlig
Jernmalme, som gaar ud paa at »lukke dem
op« ɔ: gøre dem porøse, saa at de lettere
reduceres af Kulilten under Højovnsprocessen.
R. udføres nu næsten udelukkende i egne Ovne,
Ristovne, med særligt Brændsel ell.
Højovnsgas; undtagelsesvis er Malmen saa
kulholdig, at fremmed Brændsel er ufornødent. Ved
R. uddrives navnlig Vand, Kulsyre, Arsen og
Svovl. R. er en meget vigtig forberedende
Proces for Højovnsprocessen; foruden at visse
Stoffer uddrives ved den, vil Jernforbindelsen
kunne iltes højere. Se Jernfremstilling,
S. 33.
(F. W.). E. Su.
Ristori [ri’ståri], Adelaide, ital.
Skuespillerinde, f. 29. Jan. 1822 i Cividale i
Norditalien, d. 9. Oktbr 1906 i Rom. Allerede fra sit
4. Aar spillede hun Børneroller ved de
Selskaber, hvor
hendes Forældre,
et rejsende
Skuespillerpar,
var ansat,
senere gjorde hun
Lykke som
Soubrette, og da
hun 1841
havde faaet
Ansættelse i
Hertuginde Marie
Louise af
Parma’s Trup,
vandt hun Navn
som
Lystspilskuespillerinde,
navnlig i
Goldoni’s
»Mirandolina« (La
Cocandiera). 1847 ægtede hun Marki Julian
Capranica del Grillo og forlod samtidig
Teatret. Dog, et Par Aar senere vendte hun
tilbage, ikke til Lystspillet, men gjorde fra nu af
Tragedien til sit særlige Omraade. I Alfieri’ske
Heltinderoller sejrede hun overalt i Italien og
drog derpaa til Paris og London, hvor hun
navnlig efter Rachel’s Død blev anset for at
være Verdens første tragiske Skuespillerinde i
Roller som Legouvée’s Medea, Schiller’s Maria
Stuart og Shakespeare’s Lady Macbeth. Hendes
Gæstespil strakte sig over Europa, Amerika og
Australien, og hun opnaaede en Berømmelse,
der kun kan sidestilles med Sarah Bernhardt’s
og Duse’s Navnkundighed; 1879 optraadte hun
med sit Selskab paa det kgl. Teater og Casino
og 1880 (sidste Gang 27. Novbr) paa Hofteatret
i Kbhvn.
R.’s Kunst var overmaade fantasifuld og saa
tydelig i hver Enkelthed, at Bournonville kaldte
hende »den store Mime«. Ordenes brede Strøm
blev ledsaget af malende Gestus og afbrudt af
bratte Overgange i Stemmen, der kunde lyde
baade mild og malmfuld. Hun fremstillede især
Skikkelser, som skildrede falden, svunden
Storhed, den bøjede Kvinde, der har bevaret den
ydre Majestæt, og i hvis Indre Lidenskaben
 |
| A. Ristori. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
