Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringfod - Ringgaas - Ringguld - Ringhjul - Ringhorne - Ringkjøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortykkes og endogsaa kan blive Sædet for
Bennydannelser. Endelig kan R. skyldes
Ernæringsforstyrrelser (Rakitis) i Knoglerne hos
unge Dyr. I alle Tilfælde vil Nydannelsen omkr.
Ledet indskrænke dettes Bevægelse (Ankylose),
og ofte kan Lidelsen afslutte sig med en mere
ell. mindre fuldstændig Sammenvoksning af
Ledfladerne (Synostose). De to førstnævnte Former
af R. udvikler sig i Reglen efter Forvridning
ell. uregelmæssig Belastning af Ledene og
deraf flg. Knusning af Ledflader og Stramning,
Udspænding og mere ell. mindre betydelig
Sønderrivning af Baandene. Særlig disponerede er
Heste med uregelmæssig Benstilling, meget
lange (bløde) ell. meget korte (stejle) Koder.
Derimod ved man meget lidt om Aarsagsforholdet
ved den rakitiske Form af R. Naar bortses fra
denne sidste Form, vil Lidelsen som Regel være
ledsaget af Halthed, som først ophører, naar
Betændelsesprocessen er afsluttet med
Ledstivhed. Heste med saadan R. fører som oftest det
paagældende Ben noget stift; man har for
øvrigt talrige Eksempler paa, at R. ikke har
forhindret Væddeløbere i at vinde baade i Galop-
og Travløb. Behandlingen bestaar i Ro og
Anvendelse af stærke Afledningsmidler (Blistring),
eventuelt i Forbindelse med Punktbrænding
omkring Ledet.
(G. S.). F. N.
Ringgaas, d. s. s. Knortegaas, se Gæs, S. 513.
Ringguld, Fællesbetegnelse for Oldtidens
Guldringe, der brugtes som Betalingsmiddel.
Allerede fra Bronzealderen kendes Anvendelsen
af R. Spiraloprullede Smykkeringe til Arm og
Finger blev til Betalingsbrug sønderdelte i
større eller mindre Stykker. Naar kun smaa
Stykker afhuggedes, blev Enderne af Ringen
oftest bøjede sammen, for at denne igen kunde
bæres som Smykke. I Jernalderen, navnlig i
Folkevandringstiden og den efterromerske
Periode, oparbejdedes Guldet hyppig til runde
eller kantede Stænger, som bøjedes til særlige
Betalingsringe. Disse lod sig let overhugge i
større ell. mindre Stykker og afvejedes paa
Vægtskaal. Samtidig brugtes dog ogsaa
Brudstykker af Smytkkeringe, afhuggede og stundom
opvundne i Ringform, ved Betaling.
C. Ngd.
Ringhjul, se Labhjul.
Ringhorne, Balder’s Skib.
Ringkjøbing, Købstad i Vestjylland (Hind
Herred, Ringkjøbing Amt), ligger under 56° 5′
27″ n. Br. og under 4° 19′ 56″ v. L. f. Kbhvn
(regnet for Kirketaarnet) ved Nordøstkysten af
Ringkjøbing Fjord (om
denne se ndf.), paa et jævnt,
lavtliggende Terrain
(højeste Punkt ved Kirken, c. 6
m), omgiven af Agre og
Enge. Den ligger c. 55 km
NNV. f. Varde, 38 km SV.
f. Holstebro og 50 km S. f.
Lemvig. Byens Areal er 315
ha, og 1. Febr 1921 havde
den 496 Gaarde og Huse
med 3865 Indb. (1911: 3528,
1901: 2712, 1850: 1274, 1801: 771); desuden
danner Vester Villaby i Rindum Sogn (71 Steder
med 370 Indb.) en Forstad til R. — Ang.
Udstrækning, Gadeplan og Beliggenhed af de
vigtigste Lokaliteter henvises til Kortet, hvor man
vil bemærke det for en gl By saa paafaldende
regelmæssige Gadenet. Hovedgaderne i dette
var tidligere Bredgade og Østergade, men efter
Jernbanens Aabning 1875 kom hertil den
tidligere lidet anselige Nygade, som nu er et
moderne Forretningsstrøg. De ældre Huse er for
største Delen lave enetages, men har
gennemgaaende et solidt og hyggeligt Præg, og Byen
gør i det hele et venligt Indtryk. Gl. Bygninger
af Interesse findes ikke. Ved Byen er god
Udsigt over den flade Omegn, over Fjorden og
Holmsland (s. d.), som adskilles fra Byen ved
Von Aa, over hvilken fører en 56 m lang Bro.
Af offentlige o. a. Bygninger samt Institutioner
skal nævnes den lave, opr. i gotisk Stil, vistnok
i 15. Aarh. opførte Kirke, det 1849 opførte
Raad-, Ting- og Arresthus, Borger- og
Realskolen, opført 1872 med en stor Tilbygning fra 1900,
en tekn. Skole, Amtssygehus, Epidemihus,
Apotek, Vandværk, Gasværk, Elektricitetsværk,
Banegaarden, opført 1874, er Station paa den
vestjydske Længdebane og Udgangspunkt for
Privatbanen R.—Ørnhøj, Postkontor, Telegraf-
og Statstelefonstation. Desuden nævnes en 1897
opført Odd-Fellow Loge og et Højskolehjem. Af
milde Stiftelser mærkes: R. Friboliger, oprettede
1880, Kroners Legatgaard, ligeledes med
Friboliger, og Aldersly for Alderdomsunderstøttede.
Ø. f. Byen ligger et lille Lystanlæg med Pavillon.
Byen har foruden Landbrug, Industri og
Haandværk en Del Handel, navnlig Udførsel af
Heste, Kreaturer, Svin m. m., samt Fiskeri;
men det skader den meget, at den, skønt
Kystby, er afskaaret fra egl. Skibsfart p. Gr. a.
Fjordens Indsejlingsforhold. Havnen, som kun
benyttes af de ved Fjorden hjemmehørende
Fartøjer, har em Dybde af indtil 2,5 m, og det
samme gælder den lange, 30 m brede Rende,
som fører ud til dybt Vand. Ved R. Toldsted
var der 1920 indreg. 20 Fartøjer over 4 Reg.-T.
med i alt 156 Reg.-T. og desuden 414 mindre
Fartøjer og Baade. Af industrielle Anlæg kan
nævnes: Jernstøberi, Cementstøberi, Baadebyggeri,
Uldspinderi og Klædefabrik, Damp-Sav- og
Høvleværk, Dampskæreri med Vognfabrik,
Mejeri, Farverier, Tobaksfabrikker og Fabrikker
for Tilvirkning af Maltsaft, Maskiner,
Kalksandsten, Orgler og Rørvæv. Af Pengeinstitutter: R.
Bank (oprettet 1872), R. Landbobank (1886), R.
og Omegns Sparekasse (1844); desuden
Hovedkontoret for den Vest- og Sønderjyske
Kreditforening af Landejendomsbesiddere. Kommunens
Indtægter var 1920—21: 582000 Kr, Udgifterne:
449000 og dens Formue og Gæld ved Aarets
Slutn. henh. 2050000 og 2065000 Kr. 1920 var
Vurderingen til Ejendomsskyld 11,6 Mill. Kr,
hvoraf Jordværdi 2,5 Mill. Kr og Bygningernes
Brandassurance 12,3 Mill. Kr. — Byens
Øvrighed bestaar af Politimesteren og en folkevalgt
Borgmester, der er Formand i Byraadet, som
i alt tæller 11 Medlemmer.
R. danner sammen med Rindum Sogn et
Pastorat under Ulfborg-Hind Herreders Provsti (Ribe
Stift). I verdslig Henseende hører den til 83.
Retskreds: R. Købstad og Ulfborg-Hind Herreder,
og til 62. Politikreds (83. og 84. Retskreds) med
Dommer og Politimester i Byen; endvidere til
 |
| Ringkjøbing Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
