Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rind, Hans Christian Bull - Rindal - Rinde, Peder Eilertsen - Rindell, Arthur - Rindfleisch, Georg Eduard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knudsen til Kunstneranseelse og hævdede sig
efter dennes Død (1816) i nogle Aar en Plads
bl. den danske Nationalscenes første Komikere
og Karakterskuespillere, indtil Overanstrengelse
gjorde en brat Ende paa hans Liv; hans sidste
Optræden var 9. Marts 1821 som Antonius i
»Den politiske Kandestøber«. R. raadede over
en sanddru Iagttagelsesevne og en barok
Løjerlighed; paa Grundlag af den første skabte han
en Række vederhæftige Typer, medens den
anden kunde give hans Komik en snurrig
Eventyrtone. Hans Hustru, Sangerinden Caroline
Walter, anden Gang gift Nielsen (s. d.), rejste
ham et Mindesmærke, som nu er opstillet i
Hovedalleen paa Assistens Kirkegaard.
(A. A.). R. N.
Rindal, Herred, i Nordmør Sorenskriveri,
Kristiansund Politidistrikt, Møre Fylke, 606
km2, hvoraf c. 13 km2 Ferskvand, (1921) 2363
Indb., altsaa vel 4 pr km2 Land. R., der tillige
udgør R. Præstegæld og Sogn med Øvre R.
Kapel, begrænses af flg. Herreder: Opdal,
Rennebu, Meldal, Forkanger, Hemme og Surnadal.
R. er et Indlandsherred, der ligger mellem
Troldheimen i S. og Hevnefjeldene i N.
Herredet gennemstrømmes med Hovedretning fra
NØ. til SV. af Surna, som igen dannes ved
Sammenløb af Lommunda og Tiaaen. Ved R. Kirke
optager Surna Rinna, der kommer fra
Troldheimen, hvorefter den 4 km længere nede gaar
ind i Surnadal Herred, som den
gennemstrømmer, indtil den falder i Surnadalsfjorden.
Herredets sydligste Parti optages, som,
antydet, af en Del af den høje og vilde, i de
senere Aar af Turister meget besøgte
Fjeldegn Troldheimen. Af herværende Fjeldtoppe
bør fremhæves Troldhætta (1648 m) paa
Grænsen mod Surnadalen og Svarthætta (1572 m),
Grænsepunkt mellem R., Opdal og Rennebu.
N. f. Rinna, mellem denne Elv og Tiaaen,
udfyldes en større Del af Omraadet af Tifjeld
(700 m), ligesom Graaorfjeld (788 m) udfylder
en større Del af Herredets nordligste Parti.
Noget V. f. sidstnævnte, i Grænsen mod Hevne
Herred, findes Hevnefjeldenes højeste Top,
Ruten (1052 m), og lidt længere mod S. i
samme Grænselinie Snipa (925 m) og
Jørenskarsfjeld (934 m).
I Surnas Dalføre findes fl. Terrasser.
Jordbunden er som Regel ganske god inden for
dette Herred. Agerbruget har i den senere Tid
gjort megen Fremgang. Tidligere skal Herredet
have haft gode Skove; men nu er disse meget
udtyndede. Her findes ingen Bjergværksdrift;
derimod findes Klæberstens-, Kalkstens- og
Skiferbrud, Garveri, Tørvestrøelsefabrik,
Mølledrift, fl. Elektricitetsværker. I Surna findes Laks
helt op til Udløbet af Lommunda.
Herredets bedst bebyggede Strøg er Surnas
Dalføre og de nedre Dele af Lommunddalen og
Rinnas Dalføre. Af større Gaarde kan mærkes:
Romundstad, Langlien, Semundset, Perslien,
Løfald, Bjørnaasen, Sjølsvad, Bolmen, Torset og
Aune. Af Veje bør særlig mærkes den Hovedvej,
som fra Surendalsfjorden langs Surna og
Tiaaen fører over til Hovedvejen langs Orkla i
Meldalen Herred (s. d.). Desuden findes en Del
Bygdeveje, bl. a. op gennem Lommunddalen
og Rinnas Dalføre til hen imod
Herredsgrænsen. Af Arealet er 24,6 km2 Ager og Eng, 86,4
km2 Skov, 13,30 km2 Ferskvand, Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Antagen Formue
1921 var 5,6 Mill. Kr og Indtægt 1552370 Kr.
(P. N.). M. H.
Rinde [’rində), Peder Eilertsen, norsk
Politiker, f. i Sannikedal 6. Oktbr 1844,
gennemgik Amtets Landbrugsskole og var 1873—83
Handelsbestyrer i Kil og Skibsreder. Fra 1886
har han været bosat paa Ejendomsgaarden
Kaistad i Skaatö. Han kom tidlig op i det
offentlige Liv, blev 1871 Herredsordfører for
Sannikedal: senere for en lang Aarrække i det
fraskilte Skaatö Herred og repræsenterede
Bratsberg Amt paa alle Storting fra 1876—1900 og
fra 1906—18. Som Politiker har han arbejdet
for en øget Lægmandsrepræsentation i Tinget i
Modsætning til den efter hans Opfattelse alt for
stærke Indflydelse, Embedsmænd og
Akademikere øver, og fremfor alt for den størst mulige
Sparsommelighed i Statshusholdningen; han er
for saa vidt en direkte Fortsættelse af Søren
Jaabæk’s Linie i norsk Politik. R. redigerede
fra 1892—97 Bladet »Nordmanden« og har bl. a.
udg. en Række Love med oplysende
Forklaringer. Medlem af Direktionen for Norges
Hypotekbank fra 1899—1911.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Rindell [rin’dæl], Arthur, finsk
Landbrugskemiker, f. 1. Oktbr 1852 i Åbo, blev 1900
Prof. ved Finlands Univ., hvor han med stor
Dygtighed ordnede den akademiske
Undervisning i Landbrug. I sit videnskabelige Arbejde
har R. lagt Vægt paa at nyttiggøre den fysiske
Kemis Metoder for Agrikulturkemien. R. har
saaledes udredet den afgørende Bet.,
Opløseligheden, navnlig Kalcium og Ammoniumsaltenes
Opløselighed, under forsk. Forhold har for
Planternes Evne til at optage Næringsstoffer fra
Jorden og dermed for Analysen og
Bedømmelsen af en Gødnings ell. en Jordbunds Godhed.
Ved talrige Foredrag og Smaaskrifter har R.
populariseret sin Videnskab til stor Gavn for det
finske Agerbrug.
S. P.
Rindfleisch [’rentfla^i∫], Georg Eduard,
tysk Patolog, f. 15. Decbr 1836 i Köthen, d. 6.
Decbr 1908 i Würzburg. R. studerede i
Heidelberg og Halle og kom derefter til Berlin, hvor
han kom til at høre til de mest fremragende
af Virchow’s Elever. Her udarbejdede han sin
Disputats, De vasorum genesi (1859), der fik
blivende Bet., og her begyndte han en Række
Studier over Betændelse, som han senere
fortsatte i Breslau, som Heidenhain’s Assistent.
Disse gav den Gang ukendte Oplysninger om
»Materie«dannelsen (Pusset), og kulminerede i
den af det danske Videnskabernes Selskab
præmierede Afh. om Blodlegemernes Gennemgang
gennem Slimhinderne 1861. Med »Die
Entzündung der serösen Häute« (1862) blev R. Doktor
1862. S. A. forflyttedes han til Zürich som
Docent og udnævntes 1864 til ekstraord. Prof. Her
arbejdede R. bl. a. med Nervedegeneration, med
Osteomalaciens patologisk-anatomiske Forhold,
med Knoglesarkomer, og han paabegyndte to
Rækker Undersøgelser henh. over Blodets
Histologi og over Tuberkulosen, Omraader, paa
hvilke R. blev Foregangsmand. 1865—74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
