Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridekunsten - Ridemænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den danske Rideinstruktion af 1917. For
Tysklands Vedk. foregik Udviklingen
forholdsvis rolig, og den har for saa vidt Interesse
for Danske, som Paavisningen derfra tidligere
har gjort sig stærkt gældende paa R. i
Danmark. Bl. Forfattere paa Skoleridningens
Omraade kan som særlig fremragende nævnes
Hünersdorf (»Anleitung zu der natürlichsten
und leichtesten Art, Pferde abzurichten« [1791])
og Steinbrecht, hvis Værk »Das Gymnasium des
Pferdes« er udg. i Beg. af 1880’erne efter hans
Død af hans Elev Plinzner. Fra den modsatte
Lejr er navnlig Baron Biel (»Einiges über edele
Pferde« [1830]) kendt.
Den nyeste Tid, særlig Tiden efter 1870, har
det været forbeholdt at tilvejebringe
Overensstemmelse mellem de modstridende Anskuelser.
Bl. Forf. maa i denne Forbindelse særlig
nævnes v. Krane (»Anleitung zur Ausbildung der
Kavallerie-Remonten« [2. Opl. 1879]), Burchard
v. Oettingen (»Ueber die Geschichte und die
verschiedenen Formen der Reitkunst« [1885]),
Plinzner (»System der Pferdegymnastik« [2.
Opl. 1890] o. fl. la. mindre Værker) og Fillis
(s. d.).
Man er nu saa temmelig enig om, at R. ikke
alene omfatter Skoleridning, men at den
fremtræder under forsk. Former, der ikke alene
hver for sig har deres Berettigelse, men som
ogsaa har Fordel af at arbejde Haand i Haand.
Som de vigtigste Rideformer plejer man nu
at nævne Skoleridning, Soldaterridning,
Jagtridning og Væddeløbsridning. Skoleridningens
Bet. er derved ikke blevet ringere. Dens
Opgave er at være Læremester for de andre
Rideformer m. H. t., hvorledes Hestegymnastikken
kan drives til Fuldkommenhed, og hvorledes
man gennem denne Gymnastik rationelt
fremmer og udvikler Hestens Herredømme over sit
Legeme og Rytterens Herredømme over
Hesten. De andre Rideformers Tilbagevirkning paa
Skoleridningen bestaar deri, at de modvirker
den fra Skoleridningens Forfaldsperiode kendte
Tilbøjelighed til ensidig at drive
Skoleridningen for dens egen Skyld med en
Kunstfærdighed, som ingen Forbindelse har med det
praktiske liv.
Forskellen mellem Rideformerne viser sig
navnlig i Hestens Holdning.
Skolehestens Holdning er høj fortil,
forholdsvis lav bagtil, populært kunde man sige, at
Skolehesten ligesom sidder lidt ned bagtil og
gør Indtryk af at have let ved at rejse sig paa
Bagbenene. Væddeløbshesten er omtr. lige høj
for og bag, den synes at have lettest ved at
slaa bagud. Holdningen i de andre Rideformer
ligger mellem disse Yderligheder.
Fælles for Rideformerne er Forlangendet om,
at Hesten for at gaa rigtigt skal bevæge sig
elastisk, være til Biddet. Hermed mener man,
at Hesten ved en bevægelig elastisk
Nakkevirksomhed bestandig skal følge Mundbiddet og tage
stadig elastisk Støtte paa det. Dette kan kun
finde Sted, naar Bagbenene sætter elastisk af
fra Jorden, og deres Bevægelser forplantes
elastisk gennem Hestens Ryg og Nakke saaledes,
at Hesten helt igennem er elastisk. Det er klart,
at de samme Betingelser er gældende, for at
Biddets Virkninger kan forplante sig elastisk til
Bagbenene. Elasticiteten er nødvendig, for at
Hesten skal kunne udføre, hvad man forlanger
af den, med mindst muligt Kraftspild.
Endelig er det Tegnsprog, som Rytteren
bruger for at gøre sig forstaaelig for Hesten, i
store Træk taget fælles for alle Rideformer. I
sin simpleste Form bestaar det af Tegnene med
Hænderne, der gennem Tøjlerne holder Hesten
an, vender og drejer den, Tegnene med Benene,
der driver den frem, og med Overkroppen, der
virker regulerende ved at ændre paa
Vægtfordelingen. I Virkeligheden spænder dette
Tegnsprog over et overordentlig vidt Omraade
gennem den Sam- og Vekselvirkning, der finder
Sted mellem de 3 Hjælpemidler, og hvis
Nuancering og fine Afstemning først kan give et
fuldkomment Resultat. For Hjælpemidlernes
Anvendelse gælder naturligvis et vist System,
men ved Systematiseringen alene kan man kun
naa et middelmaadigt haandværksmæssigt Maal.
Kun Kunstneren, der raader over den fine
Ridefølelse, og som ved Hjælp af denne kan sætte
sig i nøjere Forbindelse med Hesten, kan naa
den gensidige Forstaaelse, som fører ud over
det almindelige.
M. H. t. det nærmere ang. de forsk.
Rideformer henvises til Skoleridning,
Soldaterridning, Jagtridning og
Væddeløbsridning.
(C. G. B.). O. P.
Ridemænd kaldtes opr. de fire Mænd, som
under en Forfølgning med Rigens Rets Dele
udmeldtes til at foretage Udlæg hos Sagsøgte
(se Rigens Rets Dele). De var som oftest
Adelsmænd, men hvis Udlægget skulde foretages
hos en ikke adelig Person, kunde ogsaa
Borgere ell. Bønder benyttes. I denne Skikkelse
forsvandt Institutionen sammen med Rigens
Rets Dele, men allerede forinden havde Frd.
1. Juli 1623 lagt Grunden til den i en anden
Form, hvori den senere optoges i D. L. Ifølge
D. L. 1—24—36 og 42 skulde alt Udlæg hos
Adelige og lige med Adelen Privilegerede
foretages af R. i Forbindelse med Kongens Foged.
Disse R., hvis Antal var to, udmeldtes af
Landstillet og skulde — i det mindste i Henhold til
yngre Bestemmelser — tilhøre samme Stand,
som den, hos hvem Udlæg skulde gøres.
Udlægget kunde dog efter Lovbogen i St f. af R.
foretages af selve Landsdommeren, hvilket i
senere Tid forstodes saaledes, at Landstinget
kunde udmelde en af sine egne Dommere til
R. Alle disse Regler ophævedes ved Frd. 25.
Jan. 1805, der afskaffede Landstingene og
erstattede dem med Landsoverretter.
R. brugtes ogsaa i det ældre Retssprøg i en
anden Bet., nemlig om Mænd, der af Kongen
beskikkedes til at ride Markeskel ell.
Herredsskel, d. v. s. til ved en Forretning paa Stedet
at fastsætte Skel mellem Landsbyer ell.
Herreder. Saadant Skel kunde ogsaa fastsættes ved
Ed af Nævninger ell. i Jylland Sandemænd,
men medens denne Afgørelsesmaade opr. var
hjemlet alternativt med Afgørelse ved R., blev
disse ved Reces 1576 gjort til en Rekursinstans,
for hvilken Nævningers og Sandemænds Ed
kunde indbringes. Denne Ordning opretholdtes ved
D. L. 1—6—5, blot med den Forandring, at R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
