Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ricard, Olfert Herman - Ricardo, David - Ricasoli, Bettino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hæfter og Blade og i en Række større og
mindre Bøger har han prædiket Kristendom for sin
Samtid, altid paa en livfuld og interessant
Maade med Forstaaelse for aktuelle Spørgsmaal
og altid med en mærkelig Evne til at afvinde
Evangeliernes Taler og Beretninger ny Sider
og ny Anvendelser. Lejlighedsvis kan der
komme lidt søgt, lidt ensidigt over hans
Betragtninger, og nogle Gange, da han forsøgte at
optræde inden for den religiøse Skønlitteratur,
har hans Haand været usikker. Men ellers har
han ofte evnet at sige ell. skrive det rammende
Ord om Døgnets ell. om Tidens Oplevelser. Bl.
hans Bøger maa nævnes »Vejledning til
Selvstudium af Jesu Kristi Liv« (1900),
»Ungdomsliv« (1905), »Kristus og hans Mænd« (1909),
»Aanden i Apostelkirken« (1910), »Vinter og
Vaar« og »Sommer og Høst« (1915), »For os«
(1918), »Fat Mod« (1922) og »Bedre frem«
(1924).
A. Th. J.
Ricardo [ri’ka.ədou], David, eng.
Nationaløkonom, f. 19. Apr. 1772 i London, d. smst. 11.
Septbr 1823. R. var Søn af en holl. Jøde, der
havde nedsat sig i London som Bankier; 14 Aar gl
indtraadte han
i Faderens
Forretning. Da han
kort efter gik
over til
Kristendommen, blev
han forstødt af
Familien. Skønt
ubemidlet,
lykkedes det ham
ved eminent
Forretningstalent i faa Aar
at erhverve en
betydelig
Rigdom, og 1814
trak han sig ud
af
Forretningerne. 1799
havde han lært
Adam Smith’s Wealth of Nations at kende
og var bleven stærkt greben af Værket.
1809 udgav R. sit Debutarbejde The high
price of bullion, a proof of the depreciation
of bank notes; flere andre Indlæg i Samtidens
Diskussion om Bank- og Pengevæsen,
Beskatning og Agerbrug fulgte. Nogle af hans Bidrag
til Belysning af de finansielle Spørgsgmaal fik
ikke ringe Bet. 1817 udkom hans berømte
Hovedværk On the principles of political economy
and taxation (dansk Overs. ved L. S. Fallesen,
1839), til hvilket der foreligger saa at sige baade
Udkast og Kommentar i en Rk. Breve (1810—23)
til Malthus (udg. af G. J. Bonar 1887), til Mac
Culloch (udg. af J. H. Hallander 1895), til
Hutches Trower and others (udg. af Bonar og
Hallander 1899). 1819 indvalgtes han af en irsk
Valgkreds i Parlamentet, hvor han virkede
indtil sin Død.
Skønt R.’s Fremstilling i litterær Henseende
ikke rager særdeles højt, er han at regne bl.
den økonomiske Tænknings store Klassikere.
Det besnærende ved hans Deduktioner er den
skarpsindige, matematisk bindende Logik, der
udmærker dem. Hans Principles danner ikke
noget afrundet System som Adam Smith’s mere
harmoniske og sociologisk mere
indholdsmættede Lære; men paa fl. Punkter fører R.
Forgængerens Resultater dybere ned og videre
frem. Men rigtignok i ensidig abstrakt Retning.
R. er den typiske Repræsentant for den
økonomiske Individualisme; han er bl. Kapitalismens
store Apostle, fører dens principper ud til de
sidste Konsekvenser. Den fri Konkurrence
fremtræder for hans retlinede og klare Tænkning
som noget selvfølgeligt; den forstyrres intet
Øjeblik af etiske ell. historiske
Sidebetragtninger. Det maatte naturlig fremkalde en
Reaktion, og denne kom med Socialismen og den
historiske Skole. Marx henter hos R.
Grundlaget for sin Værdilære, og Lassalle smeder ved
R.’s Esse Formelen for sin »jernhaarde
Lønningslov«. Størst Bet. har R. ved sin mesterlig
udviklede Lære om Jordrenten; skønt denne i
sine væsentlige Momenter findes tidligere hos
Malthus, er R.’s Navn uløselig knyttet til den,
takket være den mesterlig stringente Affattelse,
den hos ham faar. R.’s Works med en
biografisk-kritisk Indledning blev udgivet af Mac
Culloch 1846. Noget udførligere Særskrift om
ham findes ikke. (Litt.: K. Diehl, Art. »R.«
i »Handwörterbuch d. Staatswissenschaften« [3.
Opl., 1911, Bd 7], til hvis righoldige Bibliografi
der henvises).
(K. V. H.). Sv. N.
 |
| D. Ricardo. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
