Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhône (Flod) - Rhône (dept)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinteren 55, om Sommeren 740, Maksimum 1700.
Vandstanden er højest i Aug., lavest i Febr.
Søen fungerer som Regulator for R. i dens
nedre Løb, og da Tilførselen fra dens øvre Løb
varierer stærkt efter Aarstiden, kan der være
1 1/2 m’s Forskel paa Søens Vandstand. Tillige
virker Søen som Klarekumme. De tungeste
Partikler aflejres straks ved Flodens Udtræden i
Søen, og Landsbyen Port Valais, der, som
Navnet antyder, engang laa ved Søbredden, er nu
fjernet 2 km fra denne. De finere og lettere
Smaadele føres længere ud i Søen og spredes
til et Lag af findelt Dynd gennemskaaret af
dybe Flodrender, hvorigennem det koldere
Flodvand skyder sig ind under Søvandet. Efter
sin Udtræden af Genève-Søen modtager R. fra
venstre Arve, der kommer fra Mont Blanc’s
Ismarker og gennemstrømmer Chamonix-Dalen.
I et sydvestligt Løb gennembryder R. den
sydlige Del af Jurabjergene. Gennem Kæderne er
dens Seng snævre, klippefyldte Kløfter, som
Perte du R. og Mal pertuis, hvor Floden delvis
forsvinder, og som danner en stærk Modsætning
til de mellemliggende Sump- og Mosedrags lave
Bredder. Fra venstre modtager R. Afløb fra de
to store savojiske Dalsøer Annecy og Bourget,
inden den naar det lavere Land hinsides
Bjergene. Straks ved sin Udtræden af Bjergene gør
R. ved St. Genix en skarp Bøjning og tager
nordvestlig og senere helt vestlig Retning indtil
Lyon. V. f. Bjergene er R. indtil 3 km bred og
er rigt forsynet med Øer og Sandbanker. Ved
Lyon, hvor Flodspejlet ligger 166 m o. H.,
optager R. fra N. den med Jurafloden Doubs
forenede Saône (430 km), hvorefter R. med en
skarp Bøjning tager Retningen mod S. og
beholder denne i sit 335 km lange nedre Løb
indtil Udmundingen i Middelhavet. Den fr. R.-Dal
begrænses mod V. af det midtfranske Højland,
mod Ø. af Udløberne fra Vestalperne, hvorfra
den modtager Tilløbene Isère, Drôme og
Durance. Mellem Lyon og Pont St. Esprit er
Dalens Bredde vekslende. Hvor et Tilløb munder
ud, hreder den sig, og de fjerne Snebjerge
træder her frem i al deres Pragt. Sydeuropæisk
Klima og Plantevækst tiltager gradvis,
efterhaanden som man kommer mod S., og udfolder
sig helt paa den brede, frugtbare Slette S. f.
Avignon. Ved Arles begynder Deltaet, idet
R. her deler sig i to Arme: Lille R. og
Store R., der omslutter den 750 km2 store Ø
Camargue. Store R. besørger 86 % af Flodens
samlede Vandføring og er indtil sin Munding
omgiven af Dæmninger. Ø. f. Store R. ligger
La Crau’s vidtstrakte Sten- og Sandmarker.
Største Delen af Camargue er øde, usundt
Sumpland, bevokset med Salturter, et Hjemsted for
talrige Svømme- og Vadefugle, bl. hvilke
Flamingoen til Tider indfinder sig. Deltaets Vækst
foregaar især omkr. Mundingen af Store R.,
hvor der gennemsnitlig vindes 57 m Land om
Aaret, og hvor Hovedmassen af Flodens
Dyndmasser, der anslaas til 21 Mill. m3 aarlig,
bundfældes. Adgangen fra Søsiden er yderst
besværlig, dels p. Gr. a. Aflejringen, og dels fordi
Flodlejerne hyppig skifter Retning. Om Anlæg
af nogen Storby i Deltaet har der ganske
naturlig ikke kunnet være Tale. Med store
Bekostninger har man i 19. Aarh. søgt at forbedre
Skibsadgangen til R. For at omgaa Barren foran
Store R., hvorover der er knapt 2 m Vand, har
man 7 km oven for Flodens Munding (1863)
anlagt en 3 km lang og 6 m dyb Kanal, der gaar
mod Øst til St. Louis ved Fos-Bugten.
R.’s samlede Længde er 860 km, deraf 531 km
paa fr. Grund. Flodomraadet, der er særdeles
regnrigt, er for Frankrigs Vedk. 90000 km2 og
for Schweiz’ 9000 km2. I Schweiz modtager R.
Tilløb fra 200 Gletschere og har paa hele sit
Løb 100 Bifloder. Regnet fra Saônes Kilder til
Mundingen er R. Frankrigs næststørste Flod;
men vælges Doubs til Kildeflod, har den større
Længde end Loire. R. og dens Bifloder har, med
Undtagelse af Saône, et stærkt og uregelmæssigt
Fald, hvorfor den transporterende og udgravende
Evne er stor. Vandføringen, der ved Lyon er c. 900
m3 pr. Sek., er efter Durances Udmunding
vokset til 1900 m3, og R. er saaledes Frankrigs
vandrigeste Flod. Forholdet mellem
Vandføringen ved Lav- og Højvande er ved Udløbet af
Genève-Søen som 1 : 4 og vokser efterhaanden
til 1 : 30; men da Bifloderne ikke har Højvande
paa samme Tid, er der mere Ligevægt i
Vandføringen end i Garonne ell. Loire. R. er sejlbar
fra LeParc, 154 km oven for Lyon, og til
Middelhavet; men skønt denne Strækning er 490 km,
er R. i sin Helhed ikke stærkt udnyttet til
Skibsfart. Strækningen mellem Lyon og Arles
er den, der benyttes mest. Med Rhinen staar
R. i Forbindelse ved Rhin-R.-Kanalen,
med Seine ved Bourgogne-Kanalen og
med Loire ved Canal-du-Centre. I sit
nedre Løb staar R. i Forbindelse med Durance
ved Canal-de-Craponne (mellem Arles og
Mallemort), medens en anden gaar fra Arles til Port
le Bouc (47 km) ved Fos-Bugten, en tredie fra
Beaucaire til Aigues Mortes-Bugten (59 km) og
en fjerde, som før nævnt, fra Store R. til St.
Louis ved Fos-Bugten. Under Arbejde er (1925)
en Kanal fra R. til Marseille, der er R.’s egl.
Havnestad.
(M. Kr.). E. St.
Rhône [ro.n], Dept i det sydøstlige Frankrig,
grænser mod Nord til Dept Saône-et-Loire, mod
Øst til Ain og Isère, mod Syd og Vest til Loire,
er dannet af de tidligere Landskaber Lyonnais
og en Del af Beaujolais, og har et Flademaal
af 2859 km2, 957000 Indb. Det omfatter en Del
af Saône-Dalen og Sletterne Ø. og S. f. Lyon;
men største Parten er et Bjergland hørende til
Cevennerne i videre Forstand og gennemdraget
af Højderne Lyonnais (937 m), Tarare (1004 m)
cg Beaujolais (1052 m). Paa Østgrænsen flyder
Saône og Rhône. Befolkningen, der 1896
udgjorde 837000 Personer, vokser aarlig med godt
1 % og beløber sig til 335 Indb. pr. km2.
Landbruget er det vigtigste Erhverv. Halvdelen af
Jorden er Agerland, og den anden Halvdel deles
omtr. lige mellem Enge, Vinbjerge og Skove.
Kun en Ubetydelighed (54 km2) henligger som
Hede og Græsgange uden Kultur. Hveden er det
vigtigste Brødkorn, men dækker dog ikke
Forbruget. Kartoffelavlen er betydelig, og
Vinhøsten giver gennemsnitlig 1/2 Mill. hl om Aaret.
BL Husdyrene er Hornkvæget det talrigeste,
dernæst Faar, Geder, Svin og Heste.
Bjergværksdriften beskæftiger sig med Udvinding af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
