Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhipidoglossa - Rhipsalis - Rhiptoglossa - Rhipæi montes - Rhizobium - Rhizocephala - Rhizoctonia - Rhizogonium - Rhizoider - Rhizom - Rhizomorpha - Rhizomys - Rhizophora - Rhizophoraceæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rhipidoglossa [ri-] danner inden for
Forgællesneglene (se Prosobranchia) en
Gruppe, der efter mange ejendommelige
Bygningsforhold maa siges at indtage en primitiv
Stilling. Saaledes har Hjertet næsten altid 2
Forkamre, der dog efter Tilstedeværelsen af 2
ell. kun 1 Gælle viser sig forsk. udviklede, i
sidste Tilfælde kun i Skikkelse af en Blindsæk.
Nervesystemet viser det meget interessante
Fortold, at der i St f. de to Fodnerveknuder
findes to af talrige Tværstrenge forbundne
Længdenervestammer i Foden. Snabel og
Aanderør mangler, ligeledes sædvanlig et hanligt
Parringsorgan. Tungeraspens Midtparti bestaar
af faa, ret store Tænder med tilbagekrummet,
savtakket Rand; ved Siden af disse kan følge
en enkelt afvigende formet, stor Tand; endelig
sammensættes Sidedelene af meget talrige, lidt
efter lidt i Størrelse aftagende, ligeledes
krogformet bøjede, savtakkede Tænder. Af herhen
hørende Familier kan nævnes:
Pleurotomariidæ; Fissurellidæ, med en symmetrisk Skal, der
snart er gennemboret i Toppen (Fissurella:
Issehul), snart bærer et dybt Indsnit i Randen
(Emarginula); Haliotidæ (Haliotis: Søøre);
fremdeles Trochidæ og Turbinidæ, der begge
har en lav, kegleformet Skal, men afviger
indbyrdes ved, at Laaget hos Trochus alene
bestaar af hornagtig Substans, men derimod hos
Turbo er forstærket med et mægtigt Kalklag.
Endelig maa nævnes Neritidæ, til hvilke f. Eks.
Slægten Neritina (s. d.) hører, af hvilken de
fleste Arter er Havdyr, men nogle gaar op i
Brakvand ell. Ferskvand, ja enkelte tropiske
Arter endog udelukkende lever paa Land. Det
sidste gælder ogsaa Helicinidæ, der aldeles
mangler Gællen og i Stedet derfor, ligesom
Lungesneglene, har Kappehulen omdannet til
en Lunge. (Litt.: A. Lang, »Vergleichende
Anatomie«, III, 1 Mollusca [Jena 1900]; P.
Fischer, Manuel de Conchuliologie [Paris
1887]).
(R. H. S.). C. M. S.
Rhipsalis [’rip-] Gaertn., Slægt af Kaktusfam.,
epifytisk voksende Arter, der har et meget
forskelligt Ydre; deres Stængler er trinde, flade
(bladagtige) ell. kantede og i hvert Fald mere
ell. mindre stærkt leddelte. Areolerne er smaa
og besatte med Børster ell. sjældnere Torne.
Blomsterne udgaar enkeltvis ell. i smaa
Grupper fra Areolerne; de er regelmæssige,
forholdsvis smaa og har en hjulformet, oftest
hvid Krone; Støvdragerne er ikke saa lange,
at de rager ud af Kronen. Frugten er et
saftigt Bær. C. 50 Arter, de fleste fra Syd- og
Mellemamerika. Enkelte findes i Kultur,
saaledes R. pachyptera Pfeiff. (Brasilien), hvis
øverste Led er bladagtige, medens Leddene
i øvrigt er tykke og purpurrøde i Randen;
Blomsterne er gule og af en fin Duft, de
udgaar i Grupper fra Areolerne.
A. M.
Rhiptoglossa [rip-], se Kamæleoner.
Rhipæi montes [ri-] (lat.), de rhipæiske
Bjerge var i Oldtiden Navnet paa en Bjergkæde i det
nordøstlige Europa. Men Forestillingerne om
den var ganske dunkle, og det er uvist, hvilke
Bjerge man egl. har ment dermed. Hinsides
R. m. hed det sig, at Hyperboræerne boede.
H. H. R.
Rhizobium [ri-], se Rodknoldbakterien.
Rhizocephala [ri–fa-], se Rodkræbs.
Rhizoctonia [ri-], se Rodfiltsvamp.
Rhizogonium [ri-], se Mosser, S. 349.
Rhizoider [ri-] kaldes de hos Mosser og
Bregneforkim optrædende Haardannelser, som
erstatter Roddannelsen og i fysiologisk
Henseende svarer til roddannende Planters
Rodhaar. Hos Mosserne udspringer de dels fra
Stænglen, dels fra Bladene, ofte paa ganske
bestemte Steder, dels fra Løvet, hvis en ægte
Stængel ikke er udviklet. Hos Bladmosserne
er de ofte meget stærkt udviklede og kan
danne en tyk, brunrød Filt af stærkt grenede,
ofte bladgrønt-holdige Celletraade, hvis
Tværvægge er skraat stillede. Her kan de ogsaa
hyppig vokse ud til et paa den fugtige Jord
liggende, algelignende »Protonema«, hvorfra
ny Mosstammer massevis kan skyde op eller
særegne Yngleknopper kan afsnøres. Hos
Halvmosserne er R. encellede; hos Tørvemosserne
mangler de ganske.
(V. A. P.). C. J.
Rhizom [ri-], se Rodstok.
Rhizomorpha [ri-’mårfa], se
Honningsvamp.
Rhizomys [’ri-], se Blindmus.
Rhizophora [ri-fo-], se Rhizophoraceæ.
Rhizophoraceæ [’ri-fo-], tokimbladede og
frikronede Planter af Myrteordenen, smaa
Træer ell. Buske, oftest med modsatte,
helrandede og læderagtige Blade med affaldende
Akselblade. Blomsterne er smaa ell.
middelstore og sidder enkeltvis ell. i kvastformede
Stande i Bladhjørnerne. Oftest er de
tvekønnede og stedse regelmæssige, omkring- eller
oversædige; de har mest 4—8 kødede eller
læderagtige Bægerblade, lige saa mange
Kronblade, der er kortere end Bægerbladene, hvide,
gule ell. brune og ofte lappede ell. frynsede,
samt 8-mange Støvblade. Honningskive
findes. Frugten bestaar oftest af 2—4 Frugtblade
med et tilsvarende Antal Rum, hvori som
Regel 2 Æg; den bliver et lidet saftigt Bær,
sjælden Kapsel ell. Stenfrugt. Hos nogle Arter
spirer Frøene paa Planten. — R. tæller c. 50
Arter (c. 15 Slægter), der udelukkende lever i
Troperne, de fleste i den gamle Verden. En Del
af dem danner sammen med Arter af andre
Familier Mangroveskove eller -krat (se
Mangrove) og er paa ejendommelig Maade
tilpassede til at leve langs sumpede Strande med
stærk Veksel af Ebbe og Flod. Nogle Arter
har Luftrødder, der udgaar bueformet fra
Stammens Grund og hæver Planten op ligesom
paa et Stillads; ogsaa fra Grenene udspringer
Luftrødder. Alle Rødder er indvendig
udstyrede med luftførende Gange, der staar i
Forbindelse med Atmosfæren ved Lenticeller paa
de overjordiske Dele. Hos Bruguiera findes
Aanderødder. Bladene er hos de i Mangroven
voksende R. gerne xerofilt byggede, har tyk
Overhud, Vandvæv, indsænkede
Spalteaabninger o. s. v., hvilket alt menes at tjene til
Forhindring af en skadelig Ophobning af
Saltene i Bladenes Væv. Frøenes Spiring paa
Træerne er ogsaa en Tilpasning til Voksestedet.
Naar Kimene løsnes fra Moderplanten, kan de
hurtig (i Løbet af faa Timer) fæste Rod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
