Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revision (i statsforvaltningsmæssig Forstand) - Revision (proc.) - Revision (typografisk Betegnelse) - Revisionisme - Revisionsdepartement - Revisor - Revivals - Revle (ved Hav) - Revle (kort Træstykke) - Revling - Révoil, L. - Revoil, Paul Amadée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Regnskaber underkastes Prøvelse og
Decision af særlige Revisionsmyndigheder, ligesom
der ogsaa regelmæssig foretages Eftersyn af de
offentlige Kasser. Foruden denne mere
talmæssige saakaldte administrative
Revision, fordi den ofte foretages i rent
administrative Revisionskontorer, finder der
imidlertid ogsaa en politisk Revision Sted, der
har til Formaal at prøve, om Forvaltningen
holder sig Lovgivningen og de givne Bevillinger
efterrettelig, og hvis Undersøgelser skal tjene
til Grundlag for Kamrenes (Rigsdagens)
Kontrol med Ministrenes Embedsførelse.
I Danmark foregaar den administrative
Kontrol med Statens Finansvæsen dels ved den
stadige Kontrol med samtlige Statens
Kassebetjente, der foregaar gennem Statsbogholderiet,
som har at notere alle Indtægts- og Udgiftsordrer,
dels ved periodisk Kasserevision samt endelig
ved den efterfølgende R., der finder Sted
gennem Finansministeriets to
Revisionsdepartementer og de særlige
Revisionskontorer for Krigs- og Marineministeriet,
Styrelsen af Grønland samt Hovedrevisoraterne for
Told- og for Post- og Telegrafvæsenet. R. er
her helt igennem administrativ, idet der fra
de nævnte Revisionsmyndigheders Decisioner
over Regnskabsbetjentenes Regnskaber kun kan
appelleres til den paagældende Fagminister,
men ikke til Domstolene, jfr Alm. Kassefdg.
8. Juli 1840 § 36. Den politiske R. er i Danmark
ligesom i Sverige, Norge og Island overdraget
til af Rigsdagen udnævnte Statsrevisorer, og
den er her kun af rent efterfølgende Art, idet
den først finder Sted, efter at Udgifterne er
afholdt og Aarets Statsregnskab aflagt af
Regeringen, se Statsrevision. I Frankrig,
Belgien og mange andre Lande findes der derimod
særlige af Regeringen uafhængige og af
uafsættelige Dommere bestaaende
Regnskabsretter, der dels har at prøve og decidere
Skatteoppebørselsbetjentenes Regnskaber og dels
ogsaa har at prøve, om Ministrene og de andre
Statsembedsmænd holder sig inden for de
givne Bevillingers Rammer. Disse
Regnskabsretters R. er derhos ofte ikke af blot
efterfølgende, men ogsaa af forudgaaende Art, idet
de ogsaa skal paase, at der ikke anvises
Regeringen noget Beløb af Statsmidler til
Udbetaling, før det i Forvejen er kontroleret, at
Finansloven hjemler Regeringen Ret til at anvise
det krævede Beløb til det angivne Formaal, se
Regnskabsret. I England udøves
tilsvarende Beføjelser af den uafsættelige
Comptroller and Auditor General med hans Stab af
Assistenter.
K. B.
Revision (lat.) (proc.). Med dette Udtryk
betegnes i tysk Ret den Prøvelse —
ordentligvis ved Rigsretten i Leipzig — for hvilken
enhver Dom af en vis Bet. kan gøres til Genstand,
navnlig i Retsenhedens Interesse, nemlig til
Afgørelse af, om der i underordnet Instans er
begaaet nogen Fejl, hidrørende fra Tilsidesættelse
af ell. urigtig Opfattelse af nogen Retsregel.
Derimod kan Bevisspørgsmaalet ikke gøres til
Genstand for Prøvelse i Revisionsinstansen.
Giver Prøvelsen til Resultat, at processuelle
Regler er krænkede, kan Sagen blive at vise
tilbage til ny Behandling i underordnet Instans;
hvis materielle Retsregler findes krænkede,
kan Rigsretten, forudsat at Sagen i øvrigt
indeholder de dertil fornødne Oplysninger, selv
fastsætte et nyt Enderesultat, se derimod for
Frankrigs Vedk. Kassationsret. Som
smst. nævnt har sidstnævnte Ret tillige en vis
Beføjelse til at kassere Domfældelser i
kriminelle Sager, naar det gennem en demande en
revision oplyses, at Domfældelsen mulig beror
paa Fejltagelse m. H. t. Fakta, altsaa
vedrørende Beviset.
E. T.
Revision (fr.: tierce, eng.: press-proof),
typografisk Betegnelse for den sidste kritiske
Gennemgang af en Satsform inden
Rentrykningen.
E. S-r.
Revisionisme, en Retning inden for det
tyske Socialdemokrati, der kræver Samarbejde
med de borgerlige Partier. Se i øvrigt
Socialisme.
Revisionsdepartement, se Revision.
Revisor kaldes iflg. Aktieloven af 29. Septbr
1917 de Personer, som af Generalforsamlingen
vælges til at revidere Selskabets Regnskab og
Statusopgørelse. Den, der vælges til R., skal
være regnskabskyndig og maa ikke være
Medlem af Bestyrelsen. Under Udførelsen af
Revisionen har R. Adgang til alle Bøger vedrørende
Selskabets Regnskabsvæsen, og Bestyrelsen er
pligtig at meddele dem enhver Oplysning, de
forlanger til Bekræftelse af Regnskabets og
Statusopgørelsens Rigtighed. R. skal hver Gang,
de har foretaget Revision, herom indføre en
Beretning ien Revisionsprotokol, der
fremlægges paa Bestyrelsesmøderne. Om autoriserede
R., se Revision (i Regnskabsforhold).
A. Hedemann.
Revivals [ri’va^ivə£z] er Navnet paa
kristelige Opvækkelsesmøder og Opvækkelsesarbejde
i det hele; de er navnlig udgaaede fra
metodistisk Side og har fundet Sted i den
engelsktalende Verden baade i Europa og Amerika.
De mest kendte blev iværksatte ved
Metodismens Grundlæggere Brødrene Wesley og
George Whitefield. Ogsaa ved de amerik.
Evangelister Moody og Sankey (1872—92) og Torrey
og Alexander (1902—03) er der sket store R.
(H. O-d.). A. Th. J.
Revle, en lang, smal Forhøjning af
Havbunden, bestaaende af Sand ell. Grus, i Alm.
strækkende sig paa nogen Afstand langs med en lav
Strandbred, og saa nær Havets Overflade, at
store Skibe ikke kan flyde over. Naar fl. R.,
den ene uden for den anden, ligger langs en
Kyst (langs Jyllands Vestkyst i Alm. 3), er der
mest Vand paa den yderste og mindst paa den
inderste. Mellem dem og uden for den yderste
er Vandet sædvanlig meget dybere.
G. F. H.
Revle, kort Træstykke (Lægte, Bræt,
Planke), med hvilket Bræder ell. Planker samles
til en Flage, idet R. lægges paa tværs af
Bræderne og befæstes til disse.
E. Su.
Revling, se Rævling.
Révoil [re’vwal], L., se Colet, L.
Revoil [rö’vwal], Paul Amadée, fr.
Diplomat og Generalguvernør, f. i Nîmes 23. Maj
1856, d. 27. Apr. 1914 i Mouriez ved Arles. Han
blev Sagfører 1877, optraadte som Forf. med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
