Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - reversibel - Reversionspendul - Revestiarium - Revesz, Géza - Revêtementsmur - Revett, Nicholas - Reviczky, Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underlag, omsættes efterhaanden dens potentielle
Energi til kinetisk Energi; rammer den nu
en Staalplade, og antages begge Legemer
fuldkommen elastiske, vil Kuglens Stød mod Pladen
foraarsage Formforandringer i begge Legemer;
men de vil straks igen antage de opr. Former,
saa Kuglen springer op fra Pladen med nøje
samme kinetisk Energi, som den havde, da den
ramte Pladen, og den vil derfor — idet Faldet
antages at foregaa i lufttomt Rum — stige til
den opr. Højde og genvinde sin opr. potentielle
Energi. Denne Proces er altsaa r., idet alle i
Processen deltagende Legemer: Kuglen og
Pladen, er vendt tilbage til deres opr. Tilstande;
det samme er Tilfældet med alle andre rent
mek. Processer. Hvis Kuglen imidlertid rammer
en Blyplade, vil der ved Sammenstødet opstaa
en blivende Formforandring i Pladen og
udvikles Varme, der ledes fra det ramte Sted ud
i hele Blypladen, og vi kender intet som helst
Middel til atter at samle denne Varme sammen
og omsætte den til kinetisk Energi i Kuglen;
denne Proces er altsaa irreversibel: den kan
kun forløbe i een Retning, men aldrig i den
modsatte, Kuglen kan falde, men ikke stige igen
til sin opr. Højde. Da nu ingen i Praksis
forekommende mek. Proces kan foregaa uden
Gnidningsmodstande og dermed flg. Udvikling af
Varme, som ikke atter kan omdannes til mek.
Energi, ses det, at strengt taget alle mek.
Processer er irreversible. — Naar som helst der i et
afsluttet System, d. v. s. et System, der ikke
kan paavirkes udefra, sker Processer af sig
selv ell. i det højeste ved en ell. anden
Udløsning, som f. Eks. Aabning af en Hane, saa vil
en saadan Proces altid være irreversibel; Eks.:
Temperaturudligning ved Varmeledning eller
Straaling, Trykudligning i en Luftmasse,
Strømning af Luft fra en Beholder over i en anden,
Udligning af Koncentrationsforskelle ved
Diffusion m. fl. Men saadanne Processer kan ofte
gøres, ell. i hvert Fald tænkes gjorte lige saa
nær r., som man ønsker det, nemlig ved, at
man lader Processen foregaa uendelig
langsomt, saaledes at der overalt kun er uendelig
smaa Forskelle, som udlignes, og saaledes, at
en uendelig lille Forandring af Forholdene vil
faa Processen til at forløbe i den modsatte
Retning. Er der i en Cylinder af et uendelig
godt varmeledende Stof, anbragt i et stort
Varmereservoir ved en konstant Temp. paa 100°
C., en vis Mængde Vand under et Stempel med
en Belastning paa 1 Atmosfære, vil der være
Ligevægt, men formindskes Belastningen
uendelig lidt, vil Vandet straks begynde at fordampe,
idet Fordampningsvarmen tages fra
Varmereservoiret, og det vil fortsættes, indtil alt
Vandet er omdannet til Damp ved 100° C.; men
Fordampningen foregaar uendelig langsomt, og
paa ethvert Stadium af Processen kan man faa
denne til at forløbe i modsat Retning ved at
forøge Belastningen til uendelig lidt over 1
Atm.; saa vil Dampen fortættes uendelig
langsomt og Fortætningsvarmen afgives til
Varmereservoiret, saaledes, at alle de Legemer, der
deltager i Processen, nemlig Reservoiret og
Vandet, efterhaanden vender tilbage til
Begyndelsestilstanden. Et andet Eksempel paa en
saadan r. Proces vilde man have i en Blanding af
Is og Vand ved 0° og under et Tryk paa 1 Atm.
Holdes Temperaturen konstant, vil Forholdet
mellem Is- og Vandmængden være konstant;
men den mindste Afkøling vil bringe
Ismængden til at vokse, medens den mindste
Opvarmning vil forøge Vandmængden; Processen:
Forandring af Vand til Is ell. omvendt kan altsaa
skifte Retning ved en uendelig lille Forandring
af Temp., og kan altsaa tænkes udført r.
Kastes derimod noget Is ned i Vand ved 20°, vil
Isen smelte, og en uendelig lille
Temperaturændring vil ikke faa Vandet til at fryse; denne
Proces er ganske irreversibel. — Absolut r.
Processer er altsaa ideelle, idet der kræves absolut
Ligevægt imellem Systemet, som gennemgaar
Processen, og Omgivelserne, og en saadan
Ligevægt er i Virkeligheden kun forenelig med en
stationær Tilstand. Men Studiet af de r.
Processer spiller, netop fordi de er saadanne ideale
Grænsetilfælde, en meget stor Rolle i
Termodynamikken.
A. W. M.
Reversionspendul, se Pendul, S. 1057.
Revestiarium (lat.), Præstens
Paaklædningsværelse i Kirken.
Revesz [’rævæs], Géza, ung. Psykolog, f.
9. Decbr 1878, Prof. i Eksperimental-Psykologi
i Budapest og fra 1921 i Amsterdam, har
offentliggjort en Række tonpsykologiske Studier
i Fagskrifter (særlig tyske) og navnlig vakt
Opsigt ved sin Bog om »Vidunderbarnet«
Erwin Nyiregyhazy: »Analyse eines musikalisch
hervorragenden Kindes« (1916).
W. B.
Revêtementsmur [revætə’maŋs-], se
Beklædningsmur.
Revett [’revit], Nicholas, engelsk Maler
og Arkitekt, f. 1721 i Brandeston Hall, Suffolk,
d. i London 1804, helligede sig først
Malerkunsten i Rom, hvortil han kom 1742. Der
gjorde R. Bekendtskab med den eng. Arkitekt
James Stuart og foretog sammen med ham
en Rejse i Grækenland (1750—55), hvor de
under mange Haande Besværligheder tegnede
og tog Opmaalinger af antikke
Bygningsværker. Frugten af denne Rejse blev det store
omhyggelige Værk: The Antiquities of Athen
(1762—94, Suppl. ved Cockerell o. fl. 1830), der
snart fandt Udbredelse til andre Lande (fr.
Udg. 1808—15, tysk Udg. 1829) og fik den mest
afgørende Bet. for Studiet af klassisk-græsk
Bygningskunst, ikke mindst for de udøvende
Arkitekter af klassicistisk Retning. 1764—66
berejste R. i Følge med sine Landsmænd
Arkæologen Rich. Chandler og Maleren Pars med
Understøttelse af The Society of Dilletanti
Lilleasien (Værket: Jonian Antiquities,
1769—97). Som Arkitekt udførte R. fl. Bygninger, af
hvilke nævnes Kirken St Lawrence i Ayott,
Hertfordshire.
(A. R.). A. Hk.
Reviczky [’rævitski], Julius, magyarisk
lyrisk Digter (1855—89), staar som en
fremragende Repræsentant for den i 19. Aarh.’s
Epigonlitteratur herskende Pessimisme, vistnok
grundet paa hans egen sørgelige Tilværelse.
Han digtede ogsaa paa Tysk og har indført
H. v. Kleist i den ung. Læseverden. Et Udvalg
af hans Digte paa Tysk er udgivet af Naschér
(1896).
(C. A. N.). K. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
