Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 34 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Respighi, Ottorino - Respiration - Respirationsorganer - Respirationsveje - Respirator - respirere - Respit - Respitdage - Respondens - Respondentia - responsa prudentium - Responsorium - Responsum - Respublica - Ressak - res severa est verum gaudium - Ressort - Ressource - Rest - Restance - Restant - Restauracion - Restaurant - Restauration

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landsmænd, men delvis er blevet opført uden for
Italien (dog ikke Operaerne). R. har navnlig
skrevet Operaer, den seneste deraf Belfagor
(1924), Orkesterværker som den symfoniske
Digtning Fontane di Roma, Klaverkoncert,
»Gregoriansk Koncert« (for Violin og Orkester), en Del
Kammermusik, Klaverstykker og Sange. R., der
er Kompositionslærer ved Liceo musicale, hvor
han selv uddannedes, har endvidere udgivet
forskellig ældre Musik.
W. B.

Respiration, d. s. s. Aandedræt.

Respirationsorganer, d. s. s.
Aandedrætsorganer.

Respirationsveje. Herved forstaas de Veje,
ad hvilke Luften under Aandedrættet passerer
for at komme ind i eller ud af Lungen, nemlig
Næsehulen, Svælget, Struben, Luftrøret og
dettes Grene.
S. B.

Respirator, et lille Apparat, hvis
væsentligste Del er et tyndt Traadnet, indfattet i en
polstret Del, bestemt til at binde for Munden for at
hindre Indaandingen af for kold Luft. Det
stammer fra den Tid, da man tillagde den kolde
Luft stor Bet. som Sygdomsaarsag. Nutildags,
hvor man derimod lægger Vægt paa den fri
Tilgang af Luften til Aandedrætsorganerne, er R.
ikke alene et overflødigt Apparat, men gør
Skade ved at hemme Luftfornyelsen i
Aandedrætsorganerne og bør ikke anvendes.
(A. F.). H. I. B.

respirere, at aande.

Respit [ell. ræ’spi] (fr.), Udsættelse,
Opsættelse, Frist.

Respitdage [ell. ræ’spi-]. Naar en Vekselejer
vil bevare sin Ret til Vekselregres, skal han
efter nordisk Vekselret, saafremt Vekselen ikke
betales, lade den protestere paa Forfaldsdagen
ell. senest paa anden Søgnedag efter denne. Den
Frist af mindst to Dage, som Vekselejeren
saaledes er berettiget, men ikke forpligtet, til at
indrømme Trassaten, før han lader Protesten
optage, kaldes R. Disse maa ikke forveksles med
den tidligere danske og norske Vekselrets
Løbedage (otte), som Vekselejeren var forpligtet
til at indrømme Trassaten, og hvortil der endnu
findes tilsvarende Frister i nogle fremmede
Landes Vekselret, f. Eks. Englands og de forenede
Staters (3 days of grace) og nogle
sydamerikanske Staters.
(E. M.). J. Th.

Respondens (lat.), egl. Svarer; en
Medforsvarer af en Afh.; saaledes tidligere Betegnelse
for en Medhjælper ved akademiske Disputatser
under det mundtlige Forsvar; at have en saadan
var Skik i Danmark indtil 1840, i Norge indtil
1845. Respondere, at svare; at svare til.
Cl. W.

Respondentia eller »uegentligt Bodmeri«,
undertiden ogsaa kaldet »Bodmeri paa Ladning
og Føring«, er et Sølaan, der gives til
Udrustning af et Skib ell. overhovedet til Udførelsen
af et Søhandelsforetagende. Medens dette Laan
hjemler Laangiveren en Ret til Fyldestgørelse
fremfor Laantagerens andre Fordringshavere i
Skyldnerens Skib, Fragt, Ladning og Føring,
kan Laanet paa den anden Side ikke fordres
tilbagebetalt, hvis Søformuen gaar tabt. Paa
dette Punkt ligner R. det egl. Bodmeri, men
adskiller sig derfra navnlig derved, at dette
giver Laangiveren en egl. Panteret i det
forbodmede, medens R. alene giver en personlig
privilegeret Fordring paa Fyldestgørelse af
Søformuen, saa længe den befinder sig i Laantagerens
Eje, og saaledes ikke giver Fordringshaveren
nogen Ret over for en godtroende Erhverver af
Søformuen. R. har udviklet sig med Tilknytning
til det romerretlige foenus nauticum og fik i
dansk og norsk Ret en indgaaende legal
Ordning i Frd. af 18. Apr. 1787 og 19. Decr 1794.
Ved Søloven af 1. Apr. 1892 ophævedes denne
særlige Form’ for Sølaan, og det egl.
Bodmerilaan blev alene bevaret; i Norge var den
allerede ophævet ved Søfartsloven af 1860.
(L. A. G.). A. D. B.

responsa prudentium (lat.), se jus
respondendi.

Responsorium (lat.), Vekselsang ved
Gudstjenesten mellem Præst og Menighed.
A. Th. J.

Responsum (lat.), Erklæring, Betænkning.
Hos Romerne brugte man i tvivlsomme
Retsspørgsmaal at indhente Betænkninger fra ansete
Jurister (responsa prudentium), og disse
Betænkninger tillagde man en saa stor Vægt, at de
formelig betragtedes som en særegen Retskilde
ved Siden af Loven. I senere Tider har navnlig
Betænkninger fra jur. Universitetsfakulteter øvet
en stor Indflydelse paa Rettens Udvikling, men
det er efterhaanden mere og mere bortfaldet at
indhente slige Responsa. I Danmark nyder
Responsa fra Grosserersocietetet angaaende, hvad
der maa betragtes som Skik og Brug mellem
Købmænd, vedblivende stor Anseelse. Lgn. R.
gives i Norge af Oslo Handelsforenings
Femtimandsudvalg.
K. B.

Respublica (lat.), de offentlige Sager. Staten
(som den Institution, der varetager alle Borgeres
fælles Interesser). Da Statsstyrelsen i den rom.
Kejsertid kom i en enkelt Mands (formelt en
Privatmands) Haand, fik R. ogsaa Bet. af
»Republik«.
H. H. R.

Ressak, et paa Sumatra voksende Træ
tilhørende Familien Dipterocarpáceæ og Slægten
Shorea. Kerneveddet er lysbrunt som Eg og
bruges til Husbygnings- og Brotømmer,
Gulvbrædder, Brodæk og Træbrolægning. Vægt: 1100
kg/m³, Bøjningsstyrke: 1100 ^at, Trykstyrke: 560
og 120 ^at henh. parallelt med og vinkelret paa
Fibrerne.
E. Su.

res severa est verum gaudium (lat.), »den
sande Glæde er en alvorlig Ting«, Citat efter
Seneca (Epist. 23, 4).
H. H. R.

Ressort [re’så.r, fr. r_ö’så.r] (fr.),
Springfjeder, Drivværk; dernæst d. s. s. Fag, fagligt
Omraade.

Ressource [re’surs, fr. r_ösurs] (fr.), Udvej,
Hjælpekilde, Erhvervskilde.

Rest (mat.), se Division, Rækker,
Subtraktion, Talteori.

Restance [re’staŋs_ə] (fr.), ubetalt Gældspost,
Skatter o. l.

Restant (lat., fr.), den, der staar tilbage
med Betaling.

Restauracion [ræsta^ura’s_iån], se Paso de
los Libres.

Restaurant [resto’raŋ, fr. ræstårã] (fr.),
Spisehus.

Restauration [restora’sjo’n] (fr.), Spisehus,
Istandsættelse, Føren tilbage til opr. Skikkelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>