- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
12

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rensselaerhavn - rentabel - Rente

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rensselaerhavn [’rensə£ə-], Bugt paa
Sydsiden af Kane-Bassinet (s. d.).
G. Ht.

rentabel kaldes en Pengeanbringelse, som
giver et godt Udbytte af den anbragte Kapital.

Rente er i Bet. Kapitalrente (til Forskel fra
Grundrente, Aldersrente m. v.) Betegnelsen for
det Udbytte, som en Kapital giver sin Ejer.
Tydeligst træder R. frem, hvor den betales for
Laan af en Pengesum; men der tales ogsaa
om R., hvor Ejeren af en Kapital selv benytter
den i produktivt Øjemed, idet Ejeren kun kan
siges at have faaet Løn for sit personlige
Arbejde, for saa vidt Nettooverskuddet
overstiger, hvad der svarer (til normal R. af den i
Virksomheden anbragte Kapital. Ang.
Lovgivningens og den offentlige Menings Stilling til
Spørgsmaalet om Berettigelsen af at tage R. og
Begrænsningen af dennes Højde, se Aager.

Det karakteristiske ved alle Kreditforhold er
det, at den ene af Parterne yder en nuv.
Værdi, medens den anden giver Løfte om en
fremtidig Værdipræstation. R. er Udtrykket for
den Værdiforskel mellem Ydelserne, som
frembringes af Tidsforskellen. Dette kommer klarest
frem ved Forbrugslaan. Laaneren har Trang
til Subsistensmidler nu og haaber paa et
senere Tidspunkt at være saaledes stillet, at han
kan erhverve sig det fornødne og endda
tilbagebetale Laanet med R. Den øjeblikkelige
Trang, sammenholdt med den fremtidige Evne
til at tilfredsstille Trangen, gør, at de
Subsistensmidler, der ydes nu, har større Værdi end
Løftet om ell. Forpligtelsen til engang i
Fremtiden at yde de samme Subsistensmidler.
Imidlertid er Grundlaget for R. af Produktionslaan
det samme. At den, der optager et saadant
Laan, kan betale R. derfor, beror paa, at han
selv gennem Produktionen kan, foruden
Lønnen for sit personlige Arbejde, oppebære en R.
Denne Producentens R. er Følge af
Tidsforskellen mellem Produktionens Beg. og dens
endelige Resultat i Form af færdige
Forbrugsgenstande. Enhver Produktion tager Tid, og jo
mere tekn. fuldkommen Produktionen er,
desto fl. Mellemled maa der som oftest skydes ind
mellem den første Beg. og det endelige
Resultat. Den med Kapital arbejdende Produktion
er en Produktion ad Omveje (se Kapital).
Produktionskraven benyttes ikke udelukkende
til direkte Frembringelse af Forbrugsmidler,
men i stort Omfang frembringer man
Produktionsmidler og Transportmidler. En Del af den
disponible Produktionskraft benyttes til at
frembringe varige Genstande, der danner et
vedblivende Grundlag for fortsat Produktion. Man
kan nævne Frembringelsen af
Grundforbedringer, Bygninger, Maskiner, Jernbaner etc. Idet
de tjener til at forøge og forbedre Fremtidens
Produktion af Forbrugsmidler, repræsenterer
de fremtidige Forbrugsmidler, men de kræver
i Nutiden et Forbrug af Raastoffer, af
Arbejdskraft o. s. v., og de, der leverer disse Ting,
kan ikke vente, til den fastgjorte Kapital
engang i Fremtiden har givet sig Udslag i Form
af Forbrugsgenstande. Saavel de, der leverer
Raastofferne, som Arbejderne, der leverer
Arbejdet, skal have deres Vederlag i Form af
nutidige Subsistensmidler. Produktionens
Leder yder disse (i Form af Penge), og gennem
den højere Værdi, som Nutidspræstationerne
har fremfor de fremtidige, indvinder han en
Difference, som han, i Fald han arbejder med
laant Kapital, igen afleverer til Udlaaneren i
Form af R.

R. tilfalder altsaa dem, der disponerer over
Nutidsværdier. Dette er under de nuv.
Samfundsforhold de private Kapitalejere, medens
det i et socialistisk organiseret Samfund vilde
være Samfundet som Helhed.

Naar R. repræsenterer den højere Værdi,
som der tillægges nutidige Forbrugsgenstande i
Forhold til fremtidige, maa dens Højde
afhænge af Forholdet mellem Udbud og
Efterspørgsel af Nutidsværdier. Paa den ene Side
staar de Forraad af Subsistensmidler, som
Samfundet har til Disposition, og disses Størrelse
afhænger af det Velstandstrin, hvortil
Samfundet er naaet. Jo rigere det er paa veldyrket
Jord, tekn. udviklede Produktions- og
Transportmidler o. s. v., desto lavere er R. under
i øvrigt lige Forhold. Paa den anden Side staar
Efterspørgslen, først og fremmest bestemt ved
Befolkningens Mængde, men dernæst ved
Muligheden for at anvende de nutidige
Forbrugsmidler til at støtte en Produktion, der først
giver sig fremtidige Udslag. Hvis der er
Udsigt til med Held at benytte de produktive
Kræfter til Fastgørelse af Kapital, ɔ: til
Grundforbedringer, Jernbaner o. s. v., betyder dette
en Efterspørgsel efter Nutidsværdier, der
bringer R. til at stige. Saadanne
Kapitalfastgørelser har to Faser: Ved deres Anlæg
repræsenterer de et Forbrug af Nutidsværdier til Fordel
for Fremtiden og højner derfor R.; naar de
foreligger i fuldendt Tilstand, repræsenterer de
derimod en nutidig Produktionskraft og virker
derfor i modsat Retning.

Som et Moment ved Siden af de rent
økonomiske Produktionsforhold er der Grund til at
fremhæve Samfundets psykologiske Tilstand, de
enkelte Individers Tilbøjelighed til at vurdere
den øjeblikkelige Tilfredsstillelse af deres
Fornødenheder ell. Ønsker højt ell. lavt i Forhold
til en opsat Tilfredsstillelse. Er Befolkningen
som Helhed letsindig og har Hang til
øjeblikkelig Nydelse, vil dette forøge Efterspørgselen
efter Nutidsværdier og altsaa højne R., medens
Sparsommelighed, Tilbøjelighed til at
renoncere paa den øjeblikkelige Tilfredsstillelse for
at sikre sin egen ell. Familiens Fremtid, vil
have den modsatte Virkning. Ydre
Begivenheder, som f. Eks. Krig og Fred, kan øve stor
Indflydelse. Krigen bevirker en Formindskelse
og Besværliggørelse af Produktionen af
Subsistensmidler, idet en stor Del af
Produktivkraften tages i Brug i andet Øjemed. Den har
derfor Tendens til at forhøje R.; men det er, som
Erfaringerne fra Verdenskrigen og tidligere
Krige [har vist, ikke givet, at den paafølgende
Fredsslutning hurtig bringer R. ned igen. Dels
har det af Krigen foraarsagede Forbrug af
Produktivkraft ikke skabt Produktionsmidler, dels
bevirker selve Fredsslutningen, at der nu tages
fat paa saadanne kapitalforbrugende,
produktive Anlæg, som Krigen har bragt Standsning i.

En Forøgelse ell. Formindskelse af
Pengemængden spiller m. H. t. R.’s Højde ingen ell.
i hvert Fald kun en forbigaaende Rolle. Den,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free