Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benvedfamilien (Celastraceae), tokimbladede og frikronbladede Planter af Ordenen Rhamnales - Benvenuti, G. B., kaldet l'Ortolano, se l'Ortolano. - Benvenuti, Pietro, ital. Maler, (1769-1844) - benvenuto (ital.), velkommen; tillige Fornavn. - Benvenuto Cellini, se Cellini. - Benvæv, se Ben, S.H906. - Benwell, By i England, Northumberlandshire - Benwood, By i U. S. A., Stat West Virginia - Benzaldehyd, Bittermandelolie - Benzalklorid - Benzamid - Benzelius, - 1) Erik, den Ældre, sv. Ærkebiskop, (1632-1709) - 2) Erik, den Yngre, sv. Teolog og Politiker, (1675-1743)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt søgt til det fineste Træarbejde; den
holder sig i Reglen buskagtig, men kan blive indtil
8 m høj og 39 cm tyk. Veddet er smukt
hvidgult, mat med en meget fin, ensartet Struktur,
temmelig tungt (Vægtf. c. 0,67), ret haardt og
vanskeligt at spalte; Karrene er smaa og jævnt
spredte i Aarringene; Marvstraalerne talrige, men
næppe synlige. De væsentligste Anvendelser er:
Skeer, Tandstikkere, fint Drejer- og
Træskærerarbejde, som f. Eks. Instrumenter, hvor Benved
undertiden bruges i St f. Buksbom. — B. bliver
ofte næsten afløvet af en Møllarve,
Hyponomeuta euonymella, hvis Spind kan dække Busken
helt; Angrebet kommer dog i Reglen saa sent,
at det ikke dræber Planten.
B. ell. Bejnved er i Norge og til Dels Sverige
et alm. Navn paa nogle andre Buske, Lonicera
Xylosteum, Viburnum Opulus og Ilex
aquifolium.
C. V. P.
Benvenuti, G. B., kaldet l’Ortolano, se
l’Ortolano.
Benvenuti, Pietro, ital. Maler, f. i Arezzo
1769, d. i Firenze 1844, sluttede sig, især efter
et Paris-Ophold 1810, til den David’ske
Klassicisme og blev i Italien en indflydelsesrig og af
Samtiden højt skattet Repræsentant for den
konventionel-akademiske Malerkunst, udnævntes til
Akademiprofessor i Firenze, malede mange
Portrætter (Dronning Elisa af Toscana [Mus. Nat. i
Paris], Selvportræt i Uffizi), Historiestykker
(f. Eks. »Judith« i Pal. reale i Neapel) og
dekorative Fresker (i Kuplen i Medicæerkapellet
i S. Lorenzo, i Pal. Pitti o. a. St.). Biografier af
B. ved Faleni (1826) og St Maurice-Cabany
(1845).
A. Hk.
benvenuto (ital.), velkommen; tillige Fornavn.
Benvenuto Cellini, se Cellini.
Benvæv, se Ben, S. 906.
Benwell [↱benwe£], By i England,
Northumberlandshire, ligger 4 km V. f. Newcastle paa
venstre Bred af Tyne og ved Banen fra
Newcastle til Hexham. Sammen med det
nærliggende Fenham har B. (1911) 17265 Indb. Ved
B. findes vigtige Kulminer. 1862 fandt man
her Rester af det romerske Condercum.
G. Ht.
Benwood [↱benwud], By i U. S. A., Stat West
Virginia, ligger 6 km S. f. Wheeling, 195 m o.
H., paa venstre Bred af Ohio. (1910) 4975 Indb.
B. har Staal- og Glasindustri.
H. P. S.
Benzaldehyd, Bittermandelolie,
C6H5.CHO, blev først fremstillet 1803 af det i bitre
Mandler og i det hele taget i Amygdalaceerne
forekommende Glykosid Amygdalin (s. d.), der
ved Indvirkning af et samtidigt forekommende
Enzym Emulsin sønderdeles i Cyanbrinte, en
Sukkerart og B. Det dannes ogsaa ved
Ophedning af benzoësure Salte med myresur Kalk og
ved Iltning af Benzylalkohol. I det store
fremstilles det af Benzalklorid, C6H5.CHCl2, ved
Ophedning med Svovlsyre ell. Kalkmælk under
Tryk; det kan ogsaa faas ved Kogning af
Benzylklorid, C6H5CH2Cl, med Vand og
Kobbernitrat. — B. er en farveløs, stærkt lysbrydende
Vædske, der lugter behagelig aromatisk, koger
ved 179° og har Vægtfylden 1,05; det er meget
tungtopløseligt i Vand, men opløses let i
Vinaand og Æter. Under Luftens Adgang iltes B.
til Benzoësyre; det besidder i øvrigt
Aldehydernes alm. Egenskaber. I Teknikken anvendes det
til Fremstilling af Malakitgrønt samt til
Parfume, Konditorvarer og Likører.
(O. C.). R. K.
Benzalklorid, C6H5.CHCl2, fremstilles ved
fortsat Tilledning af Klor til kogende Toluol og
er en farveløs Vædske, der koger ved 206—207°;
det anvendes til Fremstilling af Benzaldehyd
(s. d.).
(O. C.). R. K.
Benzamid, C6H5.CONH2, fremstilles af
Benzoylklorid og Ammoniak og danner Krystalblade,
der smelter ved 128° og er letopløselige i Vand,
Vinaand og Æter.
(O. C.). R. K.
Benzelius, 1) Erik, den Ældre, sv.
Ærkebiskop, f. 1632 i Bentseby (Luleå), hvorfra
den berømte Slægt tog sit Navn, d. 1709. Efter
Studier i Upsala og paa Udenlandsrejser blev
han 1665 Prof. ved Upsalas Univ. i Historie
og 1666 i Teologi. 1687 blev han Biskop i
Strängnäs og 1700 Ærkebisp i Upsala. B. deltog yderst
virksomt i Karl XI’s Reformarbejde med ny
Kirkelov, Kirkehaandbog, Katekismus og
Salmebog og især Bibeloversættelse. Som
Religionslærer for Kronprinsen (Karl XII) forfattede han
til Brug for denne Breviarium historiæ
ecclesiasticæ (1695), som siden i henved 100 Aar
brugtes som Lærebog. Af hans 13 Børn blev
4 adlede; selv frabad den lærde og
gudfrygtige Mand sig Adelsskab.
2) Erik, den Yngre, sv. Teolog og
Politiker, f. 27. Jan. 1675, d. 23. Septbr 1743. Under
fleraarige Studier i Udlandet (især i Tyskland)
fremdrog han en Mængde gamle
Haandskriftskatte og knyttede gode Forbindelser med
fremragende Lærde. Hjemkommen blev han 1702
Universitetsbibliotekar i Upsala, 1723 Prof. i
Teologi, 1726 Biskop i Göteborg, 1731 i
Linköping, og 1742 udnævntes han til Ærkebiskop. I
hele sin Upsalatid stod han i livlig Forbindelse
med baade Ind- og Udlandets lærdeste Mænd.
I Upsala samlede han sine Kolleger til
»Konferencer«, som blev den første Beg. til
»Vetenskapssocieteten i Upsala«, Landets første lærde
Selskab, hvorfra B.’s første videnskabelige
Skrifter udgik (Dædalus hyperboræus [1716—18]
og Acta litteraria sueciæ fra 1720). Som
Bibliotekar havde han utrættelig øget og ordnet
Bibliotekets Samlinger, og som Videnskabsmand
udgav han talrige Kildeskrifter og tekstkritiske
Udg. af gl. Forf. Af disse Arbejder maa nævnes
Monumenta Vetera Ecclesiæ Suiogothicæ (1709,
10 og 13) og Diarium Wazstenense (1721). Han
gjorde store Forarbejder til en Udgave af Philo
Judæus men kunde ikke finde nogen Forlægger.
Af Ulfila’s Bibel besørgede han en forbedret
Udg,, og han forberedte en stor sv. Bibliografi,
et sv. Diplomatarium, et Bullarium Romanum
og Statuta Synodalium. Hans store litterære
Efterladenskaber gemmes dels i Linköping, dels
i Upsala. B. var desuden en udmærket
Forelæser (i Litteraturhistorie og Historie), og hans
kritiske Sans var skarp og vaagen. Som Biskop
opfordrede han sine Præster til at studere
Almuens Landsmaal. B. deltog desuden livligt i
det politiske Liv. Han sad i 6 Rigsdage (i de to
sidste som Præstestandens Formand). Han hørte
til Hattenes betydeligste Mænd og var med til
at fremkalde Krigen med Rusland 1741, hvis
ulykkelige Gang meget pinte ham. B. slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
