Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bem, Josef, polsk, senere ung.-tyrk. General, (1791-1850) - Bema (gr.), i de gr. Kirker det tilgitrede Rum for Gejstligheden - Bemandingsliste, et Dokument i Koffardiskibe - Bemandingsreglement (Søv.), en af Marineministeriet udfærdiget officiel Liste - Bembee, se Limpopo, - Bembex, se Gravehvepser. - Bembo, Pietro, ital. Forf. (1470-1547) - Bemelberg, K., se Boyneburg, K. - Bementit, et Mineral - Bemeselis, se Bethome. - Bemmel, v., Nürnberger Malerfamilie - Bemmel, Eugène van, belg. Forf., (1824-1880) - Bempe, se Limpopo. - Bemyndigelse, se Fuldmagt. - Bemægtigelse. Herved forstaas en ensidig Besiddelsestagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
østerrigske Tropper ved Decs og Betlen og
trængte dem op i Bukovina. Ved Vizakna sloges
han imidlertid af General Puchner, som han
dog, efter at have modtaget Forstærkninger,
efter Fægtningerne ved Stolzenburg, Piski og
Hermannstadt tvang tilbage til Ungarn og
Vallakiet. 13. Juli 1849 led han over for den
tredobbelte Overmagt et afgørende Nederlag
ved Schössburg og deltog senere i den
uheldige Kamp ved Ternesvár, hvorefter han
flygtede til Tyrkiet. Han gik her over til
Muhammedanismen og blev under Navnet Amurat
Pasha General i den tyrk. Hær. Han
paabegyndte nu den tyrk. Hærs Reorganisation,
men blev ved østerrigsk Mellemkomst sendt til
Haleb i Syrien, hvor han udmærkede sig ved
at dæmpe den arab. Befolknings Oprør. B. var
militært begavet og en dygtig Troppefører. Han
har udg. forsk. artilleristiske Skrifter. (Litt.:
»B.’s Feldzug in Siebenbürgen« [Hamburg 1890]).
B. P. B.
Bema (gr.), i de gr. Kirker det tilgitrede Rum
for Gejstligheden og særlig den i dette værende
Sæde for Biskoppen.
Bemandingsliste, et Dokument i
Koffardiskibe, der angiver Navnene paa samtlige
Personer, der er paamønstrede til Tjeneste om
Bord. B. udfærdiges af Mønstringsbestyreren og
underskrives af Skibsføreren.
H. E.
Bemandingsreglement (Søv.), en af
Marineministeriet udfærdiget officiel Liste, der
angiver Antallet inden for de forsk. Klasser af
Besætningen i et Orlogsskib paa Togt. Naar
Generalinspektøren for Søværnet inspicerer et Skib,
før det skal paa Togt, forvisser han sig om, at
Besætningen er fuldtallig ved at mønstre denne
efter B.
H. E.
Bembee, se Limpopo.
Bembex, se Gravehvepser.
Bembo, Pietro, ital. Forf. (1470—1547),
var af fornem venetiansk Slægt og fik en god
Opdragelse; Grækeren Laskaris var hans Lærer
i Græsk. Da han ikke havde Lyst til
Embedsvejen, levede han ved forsk. Hoffer for sine
Studier og sin Selskabelighed, navnlig i Ferrara
hos Hertug Alfonso og Lucrezia Borgia og 6 Aar
i Urbino hos Hertug Guidobaldo (1506—12).
Derefter drog han til Rom, blev Sekretær hos Pave
Leo X og meget yndet af denne; men efter
Pavens Død 1520 var han ked af sin
Embedsvirksomhed; han var efterhaanden blevet meget
velhavende og levede nu en Del Aar i Padova
i et smukt indrettet Hus, omgivet af Bøger,
Kunstsager og Blomster. Tillige fungerede han
som Bibliotekar ved San-Marco-Biblioteket i
Venedig. 1539 udnævntes han til Kardinal,
begav sig til Rom og blev der til sin Død, uagtet
han fik to Bispedømmer, senest Bergamo. —
B.’s Forfatterskab gik i mere end een Retning,
og alle Vegne viste han sig talentfuld og
smagfuld, men ingenlunde genial ell. original. Paa
Latin skrev han Digte og hist. Skr, især
Historiæ Venetæ libri XII (fra 1487 til 1513; 1551),
forfattet efter den republikanske Regerings
Befaling og siden oversat af B. selv paa Italiensk.
Men hvad han har skrevet i Modersmaalet fik
større Bet., og her er særlig at nævne Prose
(1525), hvori han lagde Grunden til en
videnskabelig Behandling af det ital. Sprogs
Grammatik og pegede hen til 14. Aarh.’s toskanske
Skribenter som de store Mønstre, Gli Asolani
(1505), en Dialog om Kærlighedens Væsen,
røbende stærk Paavirkning af Boccaccio m. H. t.
Sprogformen, Lettere (1552), hvori adskillig
interessant, samt Rime (1530), hvori han slavisk
efterligner Petrarca; han vandt stor Beundring
som Digter hos Samtiden. B.’s samlede Værker
er udkomne i Venedig 1729 (4 Foliobd) og oftere.
(Litt.: Cian, Un decennio della vita di Pietro
B. [Torino 1885]).
(E. G.). E. M-r.
Bemelberg, K., se Boyneburg, K.
Bementit, et Mineral (2MnSiO3,H2O) fra
Franklin, New Jersey; bladet-straalede Masser
af graalig-gul Farve.
O. B. B.
Bemeselis, se Bethome.
Bemmel [↱bæməl], v., Nürnberger Malerfamilie,
omfattende 12 Kunstnere, virkende fra Midten
af 17. til Beg. af 19. Aarh. Stamfaderen,
Wilhelm v. B., f. i Utrecht 1630, d. i Nürnberg
1708, var Elev af C. Saftleven og uddannet ved
Rejser i Italien, hvorfra hans Landskabskunst
væsentlig har sine Motiver. Prøver paa hans
Kunst i de fleste tyske Galerier. Af Familien
nævnes: Sønnen Peter v. B. (1685—1754);
Landskabsmalerier og -raderinger; hans
Speciale var Vinterbilleder og Uvejrsscener, og:
Sønnesønssønnen Karl Sebastian v. B.
(1743—96). Landskaber i Olie og Akvarel,
særlig skattede i England.
A. Hk.
Bemmel [↱bæmel, fr. bæ↱mæl], Eugène
van, belg. Forf., f. 1824 i Gent, d. 1880 i Bryssel,
virkede ved Univ. i Bryssel som Prof. i Litt.
og Historie. Af hans Værker kan nævnes:
Histoire de la langue et de la poésie provençale
(1846), Histoire de Saint-Josse-ben-Noode (1869)
samt Romanen Don Placide, Mémoires du
dernier moine de l’abbaye de Villers (1875). B.
redigerede forsk. Tidsskr og deltog i Udgivelsen af
Patria Belgica (1876, 3 Bd), og La Belgique
Illustrée (1880).
S. Ms.
Bempe, se Limpopo.
Bemyndigelse, se Fuldmagt.
Bemægtigelse. Herved forstaas en ensidig
Besiddelsestagelse af en herreløs Ting (res
nullius). Det er dog kun i Undtagelsestilfælde, at
man er berettiget til at foretage en saadan B.
Mange Ting, der aldrig har været nogens
Ejendomsraaden undergivne, er dog straks ved
deres Fremkomst udelukkede fra fri B., idet de
enten tilfalder Staten ell. som saakaldte res
jacentes er forbeholdte visse bestemte
Personers Besiddelsestagelse. Saaledes tilfalder f.
Eks. ny Øer, der dannes paa Søterritoriet,
Staten i Kraft af den fra gl Tid anerkendte
Retssætning, at Kongen (Staten) ejede alt Øde ɔ:
al Jord, hvortil ingen privat Adkomst kunde
paavises. Ligeledes tilfalder de fra Havet
opdrevne værdifuldere Genstande som
Drivtømmer, Hvaler o. s. v., der ikke tidligere har
været Ejendomsret underkastede,
Forstrandsejeren, der nu er Staten overalt, hvor
Forstrandsretten ikke ifølge særlig privatretlig
Adkomst tilhører Private. Dog antages opskyllet
Rav ifølge Praksis at tilfalde Finderen.
Fremdeles tilfalder Danefæ og Personers efterladte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
