Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysningsapparater, medicinske - Belysningsberegner (Eksponeringstabel) - Belysnings Indflydelse paa Planterne - Belysningsmaaler, Eksponeringsmaaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Svælget; Undersøgeren er nu forsynet med et
paa Panden spændt Spejl, hvorved Lys
(Sol- ell. Lampe-) kastes ind mod Spejlet i Svælget;
ved sin skraa Stilling kaster nu dette Spejl
Lyset videre nedad mod Struben ell. opad mod
Næsehulen, efter som Spejlet vender i den ene
ell. den anden Retning. De oplyste Partier,
resp. Strubehovedet ell. Næsehulen, kan nu
betragtes gennem det skraa Spejl, der altsaa tjener
et dobbelt Formaal 1) at reflektere Lyset mod
de undersøgte Dele og 2) at reflektere disses
Spejlbillede mod Undersøgerens Øje. I de
senere Aar har man i St f. det nævnte Pandespejl
anvendt en til Undersøgerens Pande spændt lille
elektrisk Lampe med Forstærkningslinse, ell.
man har helt opgivet at sende Lyset ind udefra
og anvendt en elektrisk Mignonlampe anbragt
paa selve det i Svælget indførte Refleksionsspejl,
saa at man altsaa er gaaet over til direkte
Oplysning af det undersøgte Parti. Dette
Princip, direkte Oplysning og Undersøgelse ved
Refleksionsspejl, er ligeledes kommet til
udmærket Anvendelse i Cystoskopet, hvor
en elektrisk Mignonlampe er anbragt i Spidsen
af et kateterformet Instrument, der umiddelbart
over Mignonlampen er forsynet med en lille
retvinklet Glasprisme med saakaldt total
Tilbagekastning af Lyset. I Instrumentet er der foruden
Ledningstraadene til Mignonlampen anbragt en
lille Kikkert, og Undersøgeren kan nu ved
Drejning af Instrumentet underkaste det meste af
Blærens Inderside en Undersøgelse ved Synet
og, hvis den indeholdte Urin ikke er for plumret,
komme til sikker Erkendelse af talrige Forhold,
som man ved de tidligere Metoder ofte kun
usikkert vilde kunne erkende. Lgn. Apparater
har ogsaa fundet Anvendelse i
Gastroskopet til Undersøgelse af Mavesækkens Indside.
En særlig Oplysningsmetode til Undersøgelse af
Organerne har man baseret paa det bekendte
Fænomen, at man ved at holde Haanden med
samlede Fingre op mod Solen — ell. anden
meget stærk Lysgiver — kan se, at Fingrene
har en vis Gennemsigtighed. Dette har man
overført paa andre Omraader, idet man ved en
stærk Lyskilde har søgt at gennemlyse
Dele af Legemet og efter Delenes større ell.
mindre Gennemtrængelighed for Lyset har
draget Slutninger om deres sunde ell. syge Tilstand.
Denne Undersøgelsesmetode —
Diafanoskopi ɔ: Gennemlysningsundersøgelse — har
hidtil især været anvendt ved Ansigtet, men
ogsaa Bryst- og Underlivshulen har man forsøgt
at gennemlyse. Metoden er dog temmelig
usikker, idet man dels finder store, individuelle
Forskelligheder i Henseende til de undersøgte
Partiers Gennemtrængelighed for Lyset selv i
sund Tilstand, dels ikke ret ved, hvilke sygelige
Forandringer der forandrer
Gennemtrængeligheden for Lyset, og i hvilken Grad disse
Forandringer altsaa tillader os at drage Slutninger.
Videst er man som sagt naaet med
Gennemlysningen af Ansigtet, der udføres ved, at man
anbringer Patienten i et mørkt Rum og der
giver ham en lille elektrisk Glødelampe i
Munden og nu observerer, hvilke Dele af Ansigtet,
der ses lysende røde, og hvilke mørkere. Langt
længere tilbage er Gennemlysningen af
Bryst- og Bughulen; den foretages ved, at man
indfører en elektrisk Lampe i Mavesækken ell. i
Endetarmen — altid i et ganske mørkt Værelse.
Om det vil lykkes at overvinde alle de
Vanskeligheder, som her frembyder sig, er meget
tvivlsomt, bl. a. er det vanskeligt at faa en
tilstrækkelig stærkt lysende elektrisk Lampe med
saa smaa Dimensioner, at den let føres ned i
Mavesækken. Alle disse Undersøgelser ved
Diafanoskop har efterhaanden tabt i Bet.
efter Opdagelsen af Røntgenstraalerne,
ved hvis Hjælp man i langt højere Grad er i
Stand til at undersøge indre Organer end ved
de alm. Lysstraaler. (Se
Røntgenstraaler).
E. A. T.
Belysningsberegner
(Eksponeringstabel) er en Tabel — som Regel i Forbindelse
med en ell. to Regnestokke — ved Hjælp af
hvilken man kan bestemme den til fot.
Optagelser nødvendige Belysningstid under forsk.
Lysforhold. Ved Beregningen tages der Hensyn
til: Breddegraden, Tiden paa Aaret og Dagen,
de særlige Lysforhold paa Stedet, der skal
fotograferes, Himlens Udseende, den fotografiske
Plades Lysfølsomhed og den benyttede
Afblænding af Objektivet.
C. E. A.
Belysnings Indflydelse paa Planterne.
For alle grønne Planter er Lyset en
Eksistensbetingelse, idet deres vigtigste Ernæringsproces,
Omdannelsen af Luftens Kulsyre til organiske
Stoffer, kun foregaar i Lys (se
Kulsyreassimilation). I øvrigt er der en meget stor
Forskel mellem de forsk. Arter m. H. t. den
Lysmængde, som de kræver til deres
Udvikling. Medens mange Planter trives bedst i fuldt
Dagslys og kun taaler en yderst ringe Skygge,
hvad der f. Eks. er Tilfældet med mange
Græsser, er der andre, som trives bedst i endog ret
stærk Skygge, f. Eks. Skovbundsplanter. Paa
Planternes Aandedræt har Lyset kun ringe
Indflydelse. Derimod forøges
Vandfordampningen fra Bladene i Lys, vel navnlig derved, at
Spalteaabningerne lukker sig op i Lys (se
Transpiration). Længdevæksten er ofte
mindre i Lys end i Mørke (se Vækst), og hos
mange Planter fremkalder Lyset særlige
Bevægelser (se Bevægelser, Planters).
Lyset virker ogsaa stærkt formdannende. Hos
Planter, der vokser i Mørke, bliver Stænglerne
meget lange og Bladene kun svagt udviklede
(se Etiolement); ogsaa mellem Lys- og
Skyggeblade af samme Art kan der iagttages
anatomiske Forskelligheder, idet Solbladene er
tykkere og har et mere udviklet Palissadevæv
end Skyggebladene. — De ikke grønne
Planter (Bakterier, Svampe) kan vokse uden Lys;
paa mange Bakterier kan mere ell. mindre
stærkt Lys endog virke skadeligt ell. dræbende.
B. J.
Belysningsmaaler
(Eksponeringsmaa1er) er et lille Apparat, ved Hjælp af hvilket
man kan finde den til en fotografisk Optagelse
nødvendige Belysningstid under forsk.
Lysforhold. Skjult i Apparatet findes en Strimmel
lysfølsomt Papir, af hvilket en lille Del udsættes
for Lysets Paavirkning, efter at B. er anbragt
paa det Sted, der skal fotograferes. Papiret vil
da farves af Lyset og vil efter en vis Tids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
