Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgiojoso, Cristina, Fyrstinde af, ital. Forfatterinde, (1808-1871) - Belgisk Granit er Navnet paa et graasort Marmor. - Belgorod, se Bjelgorod. - Belgrad, serb. Beograd *c: hvide Borg, tyrk. Dr al Dshihad, ung. Nandor Fejervar, Kongeriget Serbiens Hoved- og Residensstad - Belgravia, se London. - Belial, betyder Slethed, Fordærvelse - Belice, Oldtidens Hypsas, Flod i den vestlige Del af Sicilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Perseveranza, et endnu bestaaende, anset
milanesisk Dagblad. Sine sidste 11 Aar levede hun i
Milano. Næsten alle sine Værker skrev B. paa
Fransk, især meget i Revue des deux mondes;
de omhandler for en stor Del orientalske
Forhold, saaledes Asie-Mineure et Syrie (1856),
Emina, Récits turco-asiatiques (2 Bd, 1858),
Scènes de la vie turque (1858); fremdeles Essai sur
la formation du dogme catholique (4 Bd., 1846),
Souvenirs d’exil (1850), Histoire de la maison
de Savoie (1860), Réflexions sur l’état actuel
de l’Italie et sur son avenir (1869). (Litt.: R.
Barbiera, La principessa B. [1902]; Passioni
del Risorgimento: Nuovo pagine sulla Principessa
B. e il suo tempo [1903]).
(E. G.). E. M-r.
Belgisk Granit er Navnet paa et graasort
Marmor.
Belgorod [↱bje£gåråt], se Bjelgorod.
Belgrad, serb. Beograd ɔ: hvide Borg,
tyrk. Dar al Dshihad, ung. Nandor
Fejérvar, Kongeriget Serbiens Hoved- og
Residensstad, ligger paa højre Bred af Sava, der
her udmunder i Donau, lige over for den ung.
By Semlin og c. 73 m o. H. (1911) 90890 Indb.
Mellem Donau, der her er 750 m bred, og Sava,
der er 400 m bred, dannes en Landtunge, der
bestaar af en Kalkstensklippe, hvorpaa den nu
forfaldne Fæstning ligger, 220 m o. H. og
32 m over Donau. B. falder i de to Dele,
Fæstningen og selve Byen. Fæstningen deles i den
øvre og nedre Fæstning. Den øvre er til
Dels endnu omgivet af gamle Volde og Grave
med stærke Taarne, desuden er der Kaserner
og Kasematter, der bruges som Fængsler,
Hærmuseum og Kara Mustafa’s Grav, den nedre
Del indeholder ligeledes Kaserner samt store
Magasiner. Den store Jordvold fra den tyrk.
Tid er helt nedlagt 1870—84, og mellem
Fæstningen og! Byen breder sig nu store Parkanlæg
(saaledes Slotsparken Kali megdan). Alle
Befæstningerne stammer fra første Halvdel af
18. Aarh. og svarer ikke mere til Tidens
Fordringer. Byen, der i de senere Aar har faaet
betydelige Udvidelser og Forskønnelser, er
inddelt i 6 Distrikter (Kvarts), blandt hvilke
mærkes Dunavski Kvart (tyrk Durtshol), nærmest
Fæstningen ved Donaus Bred, den tidligere
Tyrkerstad, Jødekvarter og Bolig for
Donau-Fiskerne, men som ved Ombygningen helt har
skiftet Karakter og nu gennemkrydses af brede
lige Gader; her findes fl. fremragende
Bygninger, deriblandt Resterne af Prins Eugen’s
Palads og den eneste bevarede tyrk. Moské. I
Varoski Kvart ligger den 1842 byggede Domkirke
med Familien Obrenovitsh’s Gravsted; desuden
findes der Teatret (aabnet 1871), Nationalbanken,
mange Butikker og Forretningshuse. I Savski
Kvart ved Sava findes Banegaarden,
Toldbygningen, Landingsplads, store Magasiner og
Petroleunislagre. Oppe paa Bjergryggen, i den
bredt anlagte Teraziski Kvart, ligger det kgl.
Palads (Konak) og fl. Ministerialbygninger. I
Kalilulski Kvart ligger Byens ældste Kirke (Skt
Marcus). Endelig mærkes Vracarski Kvart med
de ny Bydele og Englezovac (den eng. Bydel);
i disse Kvarterer findes mange Villaer og Haver.
Af Læreanstalter og videnskabelige Institutioner
mærkes Univ., der 1912 havde 78 Professorer og
1022 Studenter, et teologisk Seminarium, et
Lærerseminarium, 3 Gymnasier, et Militær
akademi, Nationalbiblioteket, der 1913 havde 150000
Bd, det 1844 grundlagte Nationalmuseum samt
Videnskabernes Selskab, der er stiftet 1886.
Foruden for Landets Konge og Regering er B. Sæde
for en gr. Metropolit. Byens Folketal er i rask
Fremgang. 1884 havde B. 26600 Indb. og 1900
69097 Indb., hvoraf 39659 Mænd og kun 29438
Kvinder. I religiøs Henseende er c. 3/4 gr.-kat.
og henved 1/8 rom.-kat., medens af Resten c.
3000 er Jøder. Industrien er ubetydelig.
Derimod er Handelen ikke ringe, da Byen har
Udførsel af serb. Landbrugsprodukter og tillige
driver stor Indførsel fra Østerrig og Tyskland.
B. har livlig Dampskibsfart paa Donau og
Sava og er ved Jernbanen over Nisch sat i
Forbindelse saavel med Konstantinopel som med
Saloniki. 2 km SV. f. B. ligger den kgl.
Sommerresidens Toptshider med en Dyrehave, i
hvilken Fyrst Michael Obrenovitsh myrdedes
1868.
Historie. B.’s fortræffelige Beliggenhed i
strategisk Henseende og som
Samfærdselscentrum gjorde sig tidligt gældende. Allerede i
Romertiden var Byen Singidunum Station for
en rom. Legion. I Middelalderen stod B. ell.
Alba Graeca fra 7.—9. Aarh. under Avarerne,
i 10. Aarh. under Bulgarerne og 11.—12. Aarh.
under Byzantinerne. 1241 og 1242 plyndredes
Byen af Mongolerne. I 14. Aarh. kom den under
Serberne, men 1426 erobredes den af Ungarerne
og blev Grænsefæstning mod Tyrkerne. Disse
belejrede den forgæves 1440 og 1456 o. fl. andre
Gange og indtog den endelig 1521. Fra 1688
var B. et Par Aar i de kejserlige Troppers
Besiddelse. Juli 1717 blev Byen paa ny taget af
Kejserens Tropper under Prins Eugen, der 16.
Aug. s. A. vandt Slaget ved B., hvorefter B.
forblev i østerrigsk Besiddelse, indtil den 1739 ved
Freden i B. paa ny maatte afstaas til Tyrkerne.
1789 indtog Østerrigerne under Laudon atter
Byen, der dog ved Fredsslutningen 1791 igen
blev tyrk. Under den serbiske Opstand i Beg.
af 19. Aarh. blev selve Byen indtaget af Serberne,
men Tyrkerne holdt Fæstningen, som vedblev at
være i deres Besiddelse, selv efter at Byen var
blevet Sæde for den serbiske Regering. Efter
at den tyrk. Kommandant 1862 havde ladet den
aabne By bombardere, blev Tyrkerne 1867 ad
diplomatisk Vej tvungne til at rømme
Fæstningen. I det kgl. Palads ell. Konak myrdedes 29.
Maj 1903 Kong Alexander og Dronning Draga.
Efteraaret 1914 blev B. gentagne Gange
bombarderet og en Tid besat af Østerrigerne.
H. P. S.
Belgravia [be£↱greivja], se London.
Belial [alm. ↱be´-; hebr. beli↱ja´al], betyder
Slethed, Fordærvelse; Sammensætninger som
B.’s Mænd ell. Sønner betyder ifølge hebr.
Sprogbrug »fordærvede, uværdige Personer«. I
den jødiske Litt. f. Kr. opfattedes B., ogsaa i
Formen Beliar, som et Egennavn, der betegnede
Satan; saaledes ogsaa 2. Kor. 6, 15.
J. P.
Belice [be↱lit∫e], Oldtidens Hypsas, Flod i den
vestlige Del af Sicilien, udspringer paa
Bjergene S. f. Palermo, strømmer i sydsydvestlig
Retning og falder efter et 82 km langt Løb i
Middelhavet SØ. f. Mazzara.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
