- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
856

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beklædning paa flade Jordskraaninger - Beklædningsmur, Revêtementsmur, Mur, der danner Begrænsning for en Jordmasse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for at hindre Jorden i at skride. B. anvendes
meget i Befæstningskunsten, saavel
paa Opfyldninger som i Udgravninger. Paa flade
Skraaninger bruges som B. Belægning med
Muldjord
, hvori saas Græs, ell.
Dæktørvbeklædning, bestaaende af Dæktørv, d. v.
s. 30 X 30 cm Græstørv, 10 cm tykke, der
lægges direkte paa den planerede Skraaning og
derefter bankes fast med en Kølle. Anvendt paa
fremadvendende Skraaninger opnaas tillige ved
denne B., at disse bliver lidet synlige for
Fjenden. Paa stejle Skraaninger benyttes efter
den Tid og de Materialier, der er til Raadighed,
en af flg. B., der alle, for saa vidt det drejer
sig om B. af en Opfyldning, bedst anbringes
under dette Arbejdes Udførelse: Plakning
er en af fed Lerjord dannet Skal, som under
stadig Stampen opføres i en Tykkelse af
0,60—1 m; Lagtørvbeklædning bestaar
af Lagtørv, d. v. s. 30 X 40 cm Græstørv, 10
cm tykke, der med Græssiden nedad lægges i
Forbandt oven paa hverandre;
Sandsække-B. udføres som Lagtørvs-B., men dannes af
Sandsække (Sækkelærred), der fyldte med Jord
er c. 24 cm brede, c. 45 cm lange og c. 14 cm
tykke; Faskin-Skansekurve- ell.
Horde-B. dannes af Faskiner, Skansekurve ell.
Horder, der ved Hjælp af Vidier ell. Jerntraad
bindes (forankres) til Pæle (Ankerpæle),
nedrammede saa langt inde i Skraaningen, at de staar
inden for Jordartens naturlige Anlæg, og hvor
Faskinerne, der i Faskin-B. lægges i Forbandt,
tillige er indbyrdes forbundne med smaa, flade
Pæle (Faskinpæle); Fletværks-B. bestaar af
Ris, som flettes mellem Pæle, der efter B.’s
Højde staar med 25—50 cm Afstand;
Bræde-B. udføres af Bræder, som sømmes til Pæle, der
staar med c. 1 m Mellemrum, og anvendes særlig
til B. af Trin ell. af Væggene i Skærmtage og
overdækkede Rum. Rispakning kan ligesom
Sandsække-B. udføres af ganske uøvede Folk
og bestaar af Lægter, der er rammede med c.
50 cm Afstand, og som foroven er forbundne ved
en Kroningslægte; bag det saaledes dannede
Hegn lægges Risene, efterhaanden som Jorden
fyldes op, og samtidig forankres saavel Lægter
som Kroningslægter. Kan de ovf. omtalte
Materialer ikke tilvejebringes, anvendes f. Eks.
Mursten i St f. Lagtørv, Tønder ell. Kar i St
f. Skansekurve, Døre ell Porte i St f. Horder
ell. Fletværk, Siv, Rør, Halm, Lyng ell.
Staaltraadsnet i St f. Rispakning.

Ang. Udførelsen af Fletværk, Horder,
Faskiner og Skansekurve, s. d. Art.
Sch. P.

Beklædningsmur, Revêtementsmur,
kaldes en Mur, der danner Begrænsning for en
Jordmasse. B. anvendes ved mange
Ingeniørarbejder, hvor man af en ell. anden Grund ikke
kan bruge Jordskraaninger med tilstrækkeligt
Anlæg, altsaa navnlig, hvor der ikke er Plads til
Skraaninger (saaledes ofte ved Jernbaneanlæg
i tætbebygget Terrain ell. i Bjerglande). Broers
Endepiller er alm. B. En særlig Slags B. er
Kajmure (s. d.), Slusemure o. l., hvor Muren
beskylles af Vand paa den ene Side. B. bygges
efter to forsk. Principper; enten gøres de saa
massive, at deres egen Vægt alene giver dem
den nødvendige Stabilitet over for Jordens Tryk
paa Bagsiden, ell. man udnytter Vægten af den
samme Jordmasse, der frembringer Jordtrykket,
til ogsaa at hindre Muren i at vælte. Som
Materiale for den første Slags B. egner sig særlig
et saadant med stor Vægtfylde, altsaa f. Eks.
Granit ell. Granitbeton bedre end Mursten, men
for øvrigt findes alle mulige Murmaterialer
anvendte. B. bygges alm. med Mørtel, men man
har ogsaa af og til anvendt »tørt« Murværk,
navnlig hvor Jorden bagved er vandrig; bruger
man i saadanne Tilfælde Mørtel, maa der i alt
Fald sørges for en god Dræning bag Muren.
Tværsnittet af en B. kan gøres rektangulært
(sjældent) ell. bedre trapezformet
(Middeltykkelsen gerne c. 1/3 af Højden), enten med lodret
Forflade, hældende Bagflade (alm. ved Bropiller)
ell. med tilbagehældende Forflade og
frem- ell. tilbagehældende Bagflade (for Forfladens
Hældning sætter ofte Hensynet til Pladsen en
Grænse). Endnu mere besparende er de
saakaldte »underskaarne« Profiler, hvor Bagfladen
(og alm. ogsaa Forfladen) faar et Knæk og bøjes
bort fra Jorden bagved; erstattes den brækkede
For- og Bagflade af en kontinuerlig krum Linie
(med Konveksiteten ind mod Jorden), faas et i
England meget anvendt Profil. I St f. at give
disse massive B. samme Tværsnit over hele
Længden, kan man variere Tværsnittet ved at
anbringe Modstandspiller paa Bagsiden. Det
imellem to Modstandspiller liggende Stykke af
Muren kan da enten være en alm. tyndere Mur,
ell. det kan dannes af staaende Hvælvinger
(med lodret ell. svagt tilbagehældende Akse),
der finder deres Vederlag paa
Modstandspillerne; eller man kan slaa Hvælvinger med
vandret eller svagt hældende Akse mellem
Modstandspillerne, maaske i flere Etager
over hverandre, og enten lukke
Aabningerne mellem Modstandspillerne med en tynd
Mur ved Forsiden og fylde Rummene over
Hvælvingerne fuldstændig med Jord, hvorved
opnaas, at Jordens Vægt bidrager til Murens
Stabilitet, ell. lade Muren staa gennembrudt og
Jorden med en Skraaning løbe ud over
Hvælvingerne; Etagernes Antal maa da afpasses
efter Murens Tykkelse. Ved disse sidste
Konstruktioner af B. har man faaet Muren opløst i en
Række Piller og Hvælvinger ell. tynde Plader,
og samtidig er man kommet ind paa det andet
af de ovf. nævnte Principper, at udnytte
Jordens Vægt til at give Stabilitet. Endnu videre
i samme Retning gaar man med Jernbeton
som Materiale. Ved smaa Højder kan man her
benytte de saakaldte Vinkel-B., der kun
bestaar af en lodret og en vandret Plade, støbte
i eet; den sidste danner Murens Fundament og
strækker sig ind under Jorden bagved, saaledes
at Jordens lodrette Tryk herpaa hindrer Muren
i at vælte; den vandrette Plade kan ogsaa række
noget frem foran Murens Forflade. Ved større
Højde tilføjes der paa Bagsiden af Forpladen en
Række Ribber, hvis Dybde (vinkelret paa
Muren) tiltager nedad, og som forneden er
forbundne med Fodpladen, undertiden tillige
vandrette Plader i fl. Etager over hinanden.
Forpladen kan ogsaa erstattes med staaende ell.
hældende Hvælvinger af Jernbeton, hvorved
man, hvad Formen angaar, atter nærmer sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free