Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beilstein, Friedrich Konrad, russ. Kemiker, (1838-1906) - Beilul, Bailul, Bugt og By ved det Røde Hav i den ital. Koloni Eritrea - Beipur, se Baipur. - Beira, Prov. i Portugal, ligger mellem Floderne Douro og Tejo - Beira, Havneby i portug. Østafrika - Beiram (Bairam), tyrk. Navn paa to store islamitiske Fester - Beirut (Bairut, Berut), Søstad i Syrien - Beisa, se Antiloper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter 1 Aar i Paris hos Würtz, var
Efteraaret 1859 Assistent hos Löwig i Breslau og
derefter hos Wöhler i Göttingen, hvor han
fra 1860 virkede som Privatdocent, til sidst som
Prof. ekstraord. 1866—96 var B. Prof. i Kemi
ved det teknologiske Institut i Petrograd og
arbejdede derefter som Medlem af det
kejserlig-russiske Videnskabs-Akademi som fri
Videnskabsmand. — B.’s eksperimentelle Arbejder,
der mest falder inden for den organiske Kemi,
paabegyndtes i Göttingen, men afsluttedes
allerede 1884; de er ikke særlig talrige, men fl. af
dem har væsentlig Bet., saaledes hans
Undersøgelser over Klorets Indvirkning paa Benzolets
Homologe, der viste, at ved Indvirkning ved lav
Temp. substituerer Kloret Benzolkernens
Brintatomer, ved højere Temperatur derimod
Sidekædens; herpaa hviler den nuv. industrielle
Fremstilling af Benzylklorid, Benzolklorid og
Benzotriklorid af Soluol og videre af
Benzaldehyd og Benzoesyre. Vigtige er ogsaa hans
Undersøgelser over Isomeriforholdene hos
Benzolderivaterne og over Petroleum og dettes
Kulbrinter. Men enestaaende Bet. fik B. ved sin
egl. Livsgerning, ved den af ham udgivne
»Handbuch der organischen Chemie«; allerede i
Göttingen begyndte han Forarbejderne hertil,
ved Udgangen af 70’erne var Manuskriptet
færdigt, og 1. Udg. udkom 1880—82, indeholdende
alle indtil da undersøgte organiske Forbindelser
med fuldstændig Litteraturhenvisning for hvert
Stof. Den organiske Kemis rivende Udvikling
fremtvang anden Udgave inden Udgangen af
80’erne, og 3. Udg. (over 400 Ark) fra 1892—99;
den naaede B. selv at føre til Ende, men da det
viste sig nødvendigt at føre den à jour med
Supplementsbind, turde B. efter de 40 Aars
Arbejde ikke paatage sig dette, der langt
overstiger Enkeltmands Kræfter; han overdrog da alt
sit Materiale og sine Rettigheder til »Deutsche
chemische Gesellschaft« i Berlin, under hvis
Ledelse Udgivelsen fremtidigt finder Sted.
R. K.
Beilul, Bailul, Bugt og By ved det Røde
Hav i den ital. Koloni Eritrea, blev besat af
Italienerne 1885.
C. A.
Beipur, se Baipur.
Beira [↱băirə], Prov. i Portugal, ligger mellem
Floderne Douro og Tejo og grænser mod N. til
Provinserne Douro e Minho og Traz os Montes,
mod S. til Estremadura og Alemtejo, mod Ø.
til Spanien og mod V. til Atlanterhavet. Arealet
er 23854 km2 med (1911) 1625194 Indb. Den
vestlige Del af B. er det lave Kystland
Beiramar; den øvrige Del af Prov. opfyldes af en
Række Bjergdrag, der i Hovedsagen har
Retning af SV. til NØ., og hvoraf det største er
Serra du Estrella, ved hvilket B. deles i B.
alta (øvre B.) mod NV. og B. baixa (nedre
B.) mod SØ. B. er et skovfattigt Land, hvor
store Strækninger ligger hen med Heder og
Græsgange. Kvægavlen spiller større Rolle end
Agerbruget. B. er bekendt for sine Faar og
Svin. Ved Kysten drives en Del Fiskeri og
Udvinding af Havsalt. Bjergværksdrift og Industri
er uden Bet. B. deles i 5 Distrikter, Aveiro,
Vizeu, Coimbra, Guarda og Castello Branco.
H. P. S.
Beira [↱băirə], Havneby i portug. Østafrika,
ligger ved Mundingen af Pungwe-Floden og har
(1909) c. 4000 Indb., hvoraf 1/3 Europæere og c.
300 Hinduer. Den er Hovedhavnen for Handelen
fra det indre Rhodesia, idet den ved en
Jernbaneline over Umtali og Salisbury til Buluvayo
er blevet det indre Sydafrikas naturlige
Udførselshavn; der udføres Kautsjuk, Sukker,
Jordnødder, Chromit og Guld. B. var opr. en
ubetydelig Araberkoloni, men fik pludselig Bet., da
den ved en eng.-portug. Overenskomst 1891 blev
udset til Udgangspunkt for Jernbanen; dens
Udseende er for øvrigt meget fordringsløst, idet
Hovedmassen af Husene endnu bestaar af
Bølgeblik. B. er Hovedsædet for Campanhai de
Moçambique, som administrerer B.-Distriktet
under den portugisiske Regerings Kontrol.
C. A.
Beiram [baj↱ram] (Bairam), tyrk. Navn
paa to store islamitiske Fester. Den første
Beiramfest (Id-i-Fitr, Kütschük ɔ: den lille B.)
højtideligholdes i 3 Dage efter Afslutningen af
Ramadan’s store Faste. Den anden B. (Kurban
B. ɔ: Offerfest), som fejres 70 Dage efter
førstnævnte, varer i 4 Dage og foregaar under stor
Højtidelighed, særlig i Islams østlige Omraade.
Under begge de nævnte Fester drager i
Konstantinopel Sultanen i festligt Optog til
Moskeen. Beiramfesterne er bevægelige (beregnes
efter Maaneaar) og kan derfor i Løbet af 32
Aar indtræffe i alle Aarstider.
J. Ø.
Beirut [baj-] (Bairut, Berut), Søstad i
Syrien, Hovedstad i tyrk. Vilajet af s. N., ligger paa
et fremspringende Punkt af Middelhavskysten
og har c. 150000, efter en anden Opgivelse 118800
Indb. (deraf 2000 mest fransktalende
Europæere), hvoraf c. 1/3 er Muhammedanere, de
øvrige Kristne af forsk. Sekter ell. Jøder. Byen
ligger paa en Skraaning, hvorfra der er
prægtig Udsigt over Libanon, og har i sin ældre Del
snævre og krumme Gader, medens de nyere
Bydele har brede Gader, elektrisk Belysning, og
i det hele et mere europæisk end orientalsk
Udseende. B. er Sæde for en maronitisk
Ærkebiskop, en gr. ortodoks, en gr. uneret og en
syrisk Biskop, en rom.-kat. apostolsk Delegeret
og er Hovedsæde for den amer.
Missionsvirksomhed i Syrien, har mange Kirker og Moskeer, et
med. Fakultet, Observatorium, Vandledning. B.
er Syriens bedste Havn, forbundet med
Damaskus ved en Jernbane. Der udføres Silke,
Horn, Huder, Asfalt og Rosiner. Der indføres
især Manufakturvarer, Lædervarer, Jern, Kaffe
og Ris. B. er Oldtidens Berytos, blev ødelagt
(140 f. Kr.) af den syriske Usurpator Diodotos
Tryfon, genopbygget under Augustus og gjort til
rom. Militærkoloni, senere Sæde for en berømt
Retsskole, ødelagt af Jordskælv 349 og 529, var
under Korstogene snart i de Kristnes, snart i
Muhammedanernes Besiddelse, stod senere en
Tid under Tyrkerne, senere under Druserne,
blev 1763 atter tyrkisk, var 1831—40 under
ægyptisk Herredømme, indtil en
eng.-østerrigsk-tyrkisk Flaade bombarderede Byen og tvang
Ægypterne til at rømme den. Vilajetet B.
anslaas til 16000 km2 med c. 533500 Indb., hvoraf
230100 Muhammedanere, 166600 Kristne,
overvejende Maronitter, 136800 Jøder.
M. V.
Beisa, se Antiloper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
