Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedretto, Val (i den ticinske Mundart d. s. s. »Birkedal«), i Schweiz - Bedr Honein, se Bedr. - Bedscha, Bedja, Bega, Fællesbetegnelse for nogle hamitiske Nomadestammer - Bedshapur, se Bidshapur. - Bedstemand (Søv.), en særlig erfaren og dygtig Matros - Beduiner (af det arab. Bedawi *c: Ørkenboer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skt Gotthardskilde sig med Dalbækken; her
begynder Livinendalen. B., der kun har 250 kat.
Beboere, danner et af de 21 Sogne i Distriktet
Livinen (Leventina).
G. Ht.
Bedr Honein, se Bedr.
Bedscha, Bedja, Bega, Fællesbetegnelse
for nogle hamitiske Nomadestammer, der lever
i det nordøstlige Afrika mellem Nilen og det
Røde Hav indtil Abessiniens Højland. De falder
i to Grupper Ababder (s. d.), der har antaget
arab. Sprog, og Bischarin, der lever S. f.
Vendekredsen og har bevaret det gamle
hamitiske Bedschaui-Sprog (tu-bedawie),
ligesom de maa opfattes som i mindre Grad
blandede med semitiske Elementer. Den sydlige
Gruppe falder atter i et Par sproglige
Hovedafdelinger, de egl. Bischariner og Beni Amr, til
hvilke sidste hører Hadendoa omkr. Port Sudan
og Suakin, Hallenga m. fl. Stammer. B. er
slanke, meget spinkelt byggede Folk med
gulligbrun til mørkebrun Hudfarve og glat ell. kruset
Haar. De er Nomader med fortræffelige
Kameler, Fedthalefaar og Geder, hvorimod Heste
og Æsler spiller en ringe Rolle. Deres
Hovednæring bestaar af Gedemælk og Durrabrød
Dragten er kun et Læderskørt og Lændeklæde.
Deres Bolig er et Slags Telt af
Gedehaarsmaatter. B. er at betragte som Efterkommere af
Oldtidens Blemmyer. Den tidligere Kristendom
maatte i 16. Aarh. vige for Muhammedanismen.
I politisk Henseende har B. været uafhængige,
indtil de i 19. Aarh. kom under Ægypten. (Litt.:
Almquist, »Die Bischarin-Sprache« [Upsala
1881—85]).
H. P. S.
Bedshapur [eng. bi.dзa↱pu.ə ell. ↱bidзəpuə], se
Bidshapur.
Bedstemand (Søv.), en særlig erfaren og
dygtig Matros, der uden at have
Styrmandseksamen gør Styrmandstjeneste i mindre Skibe.
H. E.
Beduiner (af det arab. Bedawi ɔ: Ørkenboer)
er Fællesbetegnelsen for de i det egl. Arabien
og i den syr. Ørken samt Dele af Landet
mellem Eufrat og Tigris levende arab. Stammer.
De bor kun inden for den egl. Ørkens
Omraade, delte i forsk. Afdelinger (qabîle), som
atter falder i fl. Underafdelinger (ashîre). De
vigtigste af de nordlige Stammer er Aneze
i Terrainet mellem Damaskus og Eufrat og
Shemmar, af hvilke de østlige bor mellem
Eufrat og Mosul og de vestlige i Centralarabien
Ø. f. Medina; disse sidstes Hovedsæde er Hail,
hvor Fyrsteslægten Ibn er Rashid
residerer; desuden maa længere mod S. nævnes
Vahhabitterne (s. d.) under Ibn Saûd
og de i Jemen levende Stammer.
P. Gr. a. B.’s tilbagetrukne Stilling i Ørkenen
har de kun spillet en ringe Rolle i den alm.
Historie. Vi hører, at Kong Xerxes slutter
Forbund med en Araberfyrste for at sikre sig
fri Gennemmarch til Ægypten; Alexander den
Store omgaas senere med Planer til et Tog
ind i Arabien, som dog ikke realiseres, og i
Romertiden hører vi om stadige Grænsekampe
mellem Legionerne og B.’s Horder. Det samme
gentager sig i den nyere Tid under Tyrkerne;
kun et Par af de vestlige Stammer er
underkastede et tyrk. Herredømme og betaler Afgifter;
de øvrige lever uafhængig og opkræver endog
i Grænselandskaberne en vis Afgift (Khuwwe);
til de paa Karavanvejen til Medina levende
Stammer maatte den tyrk. Regering før
Anlæget af Mekka-Banen betale en stor aarlig Sum
for derved at sikre den aarlige
Pilegrimskaravane, der jo vandrer under Sultanens
Auspicier, fri Gennemmarch. P. Gr. a. denne
Afsluttethed har de kulturhistoriske Forhold kun
forandret sig i meget ringe Grad, ligesom ogsaa
B.’s Sprog staar paa et ældre Trin end de i
Stæderne anvendte Dialekter. De enkelte Træk
af B.’s Liv, som omtales i de ældste arab. Digte
fra Tiden før Muhammed’s Ankomst, genfindes
endnu saa godt som uforandrede. Hver Stamme
ell. Underafdeling lever for sig med sine Heste,
Kameler og Faar under Ledelse af en Sheik, en
Stilling, der i Reglen er arvelig. Sheikens
Myndighed er imidlertid meget indskrænket, og den
største Frihed hersker i Stammen, hvor den
eneste egl. Autoritet er den offentlige Mening. Naar
en B. tillader sig Overgreb mod en Svagere,
findes der ingen Regeringsmyndighed, som
direkte straffer; men han bliver boycottet af sine
Stammefrænder, og hans Ophold imellem dem
fuldstændig umuliggjort; han har da kun Valget
mellem at give den Forurettede Oprejsning ell.
tage Bolig i en fremmed Stamme; saadanne
Landflygtige har imidlertid altid i deres ny
Hjem en meget foragtet Stilling.
I religiøs Henseende er B. meget indifferente.
De erklærer sig ganske vist for
Muhammedanere; men med Undtagelse af Fasten i
Ramadan-Maaneden overholdes ikke en eneste af den
islamitiske Religions Ceremonier, lige saa lidt
som de har noget Kendskab til Koranen og dens
Indhold. I Reglen kan de hverken læse ell.
skrive; de kender ikke engang deres egen
Alder, men i øvrigt er de i Alm. begavede med
en god Hukommelse og en hurtig
Opfattelsesevne. B.’s Levevis er overordentlig nøgtern og
ensformig. Midlerne til Livets Underhold giver
Kamelerne og Faarene, og
Hovedernæringsmidlet er kogt Faarekød og Mælk, der nydes
i sammenløben Tilstand. I St f. Brød anvendes
tørrede Dadler; kun de Stammer, der færdes
nærmest Ørkengrænsen, har vænnet sig til at
købe Mel hos Bønderne og deraf at forfærdige
store, flade Brødkager. Berusende Drikke
kendes ikke, ligesom B. i hele deres Optræden er
overordentlig decente; ogsaa deres Samtale
karakteriseres ved den næsten overdrevne
Ængstelse for alle skabrøse Materier, som stiller
dem i en saa heldig Modsætning til Stadboerne.
Det daglige Arbejde i Teltene paahviler
udelukkende Kvinderne; Mændene foretager sig
intet uden for Tilsynet med Hjordene og
Deltagelse i Jagt ell. de sædvanlige, krigerske
Ekspeditioner. Hovedvaabnet paa disse er den
ejendommelige Beduinlanse, der er
forfærdiget af Bambusrør og meget lang og elastisk;
ved Siden deraf haves Sablen og forsk.
Skydevaaben; i den nyeste Tid er et ikke ringe
Antal Geværer af moderne Konstruktioner
blevet spredt i Ørkenen, saaledes er Ibn er
Rashid i Besiddelse af en stor Mængde
Martinigeværer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
