Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beck, Joakim, dansk Adelsmand, (c. 1602-1682) - Beck, Johann Nepomuk, tysk Operasanger (Baryton), (1828-1893) - Beck, Johann Tobias, württembergsk Teolog, (1804-1878) - Beck, Johan Vilhelm, dansk Præst, (1829-1901) - Beck, Karl, tysk Digter, (1817-1879)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte Aluntilvirkning paa Andrarum Værk i
Albo Herred i Skaane. Han havde selv fundet
Alunskiferen og fik 1637 Privilegium paa at
tilvirke den. Dette Foretagende blev dog meget
skæbnesvangert for B.’s økonomiske Stilling.
For at skaffe de store Summer, der krævedes
til at sætte Virksomheden i Gang og holde den
gaaende, maatte han efterhaanden pantsætte ell.
sælge det meste af sit Jordegods, og da Gælden
alligevel stadig steg, maatte han optage sine
Kreditorer som Medinteressenter i Driften,
hvilket førte til, at disse udplyndrede baade ham
og hans Arvinger paa det blodigste. Det
fortælles endog, at B.’s Lig maatte staa ubegravet
i 2 Aar, da Arvingerne ikke var i Stand til at
give ham en standsmæssig Begravelse.
Alunværket i Andrarum, der til Tider har været ret
indbringende, eksisterer endnu og tilhører det
Piperske Fideikommis, men er nu uden
nævneværdig Bet.
L. L.
Beck, Johann Nepomuk, tysk
Operasanger (Baryton), f. 5. Maj 1828 i Pest, d. Septbr
1893 i Wien, optraadte først ved Scenerne i
Wien, Hamburg, Bremen, Köln, Düsseldorf,
Mainz, Würzburg, Wiesbaden og Frankfurt a. M.
og blev 1853 engageret ved Hofoperaen i Wien,
til hvis ypperste Støtter han hørte lige til sin
Afgang (1885). B. var i Besiddelse af en sjælden
klangfuld og omfangsrig dyb Baryton, der
støttedes af ypperlige dramatiske Evner.
S. L.
Beck, Johann Tobias, württembergsk
Teolog, f. 1804 i Balingen i Württemberg, d. 1878.
Efter at have studeret i Tübingen blev han Præst
forsk. Steder i sit Fædreland. 1836 blev han
Prof. i Basel, 1843 kaldtes han til Tübingen.
Hans egl. Fag var Dogmatik og Etik, men
ogsaa paa det eksegetiske og pastoralteologiske
Omraade var han hjemme. I Modsætning til
Baur’s kritisk-spekulative Skole dannede B. en
streng og realistisk bibelsk, den saakaldte
württembergske. B. var en sjælden helstøbt og
gennemkristelig Personlighed, og det var lige
saa meget ved sin Personlighed som ved sin
Teologi, at han samlede de Unge om sig. Han
gjorde Studenterne i Tübingen kendt med
Søren Kierkegaard, og dennes Indflydelse paa det
nyere württembergske Kirkeliv er ikke ringe.
I Sammenhæng hermed staar B.’s ringe
Værdsættelse af alle ydre kirkelige Indretninger og
af det moderne Missionsarbejde. Flere ledende
Mænd i den finske og den sv. Kirke har været
stærkt paavirkede af B. (Litt.: B.
Riggenbach, »J. T. B.« [Basel 1888]).
L. M.
Beck, Johan Vilhelm, dansk Præst, f.
30. Decbr 1829 i Ørslev Præstegaard ved
Slagelse, d. smst. 30. Septbr 1901. Hverken i sit
Hjem ell. i Slagelse Skole fik han Indtryk af
levende Kristendom, og da han blev Student
(1849), valgte han kun det teol. Studium, fordi
Faderen ønskede det. Efter sin Embedseksamen
(1855) blev han Lærer ved Borgerskolen i
Kalundborg. Her læste han S. Kierkegaard’s
»Øjeblikke«, hvorved han fik sin »egentlige Vækkelse«.
Deres Udfald mod Præsterne gjorde et stærkt
Indtryk paa ham, og han besluttede ikke at
ville være Præst; men da Faderen, der var
blevet forflyttet til Uby ved Kalundborg, blev
syg, gik B. alligevel ind paa at blive hans
Kapellan (1856), i hvilken Stilling han blev til
Faderens Død (1865). Derefter blev han Præst
i Ørum og Ginnerup ved Grenaa; 1874 blev han
forflyttet til sit Fødesogn, Ørslev og Solbjerg.
I Beg. prædikede han Loven i al dens
Strenghed, hvorved
han vakte
mange, men
ved en
Oplevelse (1859)
blev han
»omvendt« og
forstod, at han
maatte have
alt af Naade.
Af det rige,
religiøse Liv,
der nu
opvældede i ham,
maatte han
ogsaa meddele
andre, og
rastløs virksom
tog han fat.
Den
grundtvigske Retnings
lyse Syn paa Menneskelivet, dens
Skriftbetragtning og Fremhæven af Kristendommen som et
Tilbud kunde B. ikke forsone sig med, og han
har stillet sig i skarp Modsætning til den saavel
som til »den døde Højkirke«. Han vilde ikke
stille sig ind i en allerede begyndt Bevægelse,
han vilde selv skabe en. 1853 var der stiftet en
»Forening for indre Mission«; men da B. (1861)
blev Medlem af dens Bestyrelse, fik han den
fuldstændig omordnet. Den fik Navnet »Kirkelig
Forening for indre Mission i Danmark«, og for
at holde den saa nær ved Folkekirken som
muligt, bestemtes, at i det mindste een Præst
skulde være Medlem af Bestyrelsen. Han var
»Indre Mission«’s Fører i Danmark; under hans
Haand, der forstod at organisere som faa,
voksede den op til en overordentlig Magt i det
danske Samfund. Han styrede den med Myndighed:
dens Tilslutning til Folkekirken og den
ortodokse Lære var for ham en Hovedsag. B.
udgav (siden 1862) »Den indre Missions Tidende«
og »Annekset« dertil, og han var Medredaktør af
»Illustreret Familieblad«. Han har udg. fl. og
skrevet Fortaler til mange Opbyggelsesbøger. Af
hans Prædikensamlinger maa nævnes »Nyt og
Gammelt« (1869, udkommet i 4. Opl), »Fra
Livets Kilde« (1881) og »Paa Livets Vej« (1885).
B. var en fremragende religiøs Agitator; hele
Landet saa han som sit Sogn, og store Skarer
flokkedes om ham. Han talte med en Djærvhed
og en Friskhed, som mindede om en Abraham
a St. Clara, og virkede ved kraftigt malede
Billeder af Himmel og Helvede. Hans Selvbiografi,
»Erindringer fra mit Liv« udkom 1901. (Litt.:
Chr. Sørensen, »Vilh. B.« [Kbhvn 1913]).
L. M.
 |
| J. V. Beck. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
