Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bebirin, se Buxin. - Bebisation kaldes den af Daniel Hitzler (1576-1635) anvendte Benævnelse af Tonealfabetet - Bebra, Landsby i Preussen, Prov. Hessen-Nassau - Bebrevelse, i det ældre Retssprog en Betegnelse for Overdragelse ved Breve - Bebudelsesdag, Mariæ (Vor Frue Dag, Kristi Undfangelsesdag) - Bebutov, Vasilij Ossipovitsch, Fyrste, russ. General (1792-1858) - Bebyggelsesplan kaldes den Plan, hvorefter en hel By ell. en enkelt Bydel anlægges - Beccafumi, Domenico (di Giacomo di Pace), kaldet il Mecherino, ital. Maler, Billedhugger og Formskærer (1486-1551) - Beccaria, Cesare Marchese Bonesan a di, ital. Publicist, (1738-1794
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bebirin, se Buxin.
Bebisation kaldes den af Daniel Hitzler
(1576—1635) anvendte Benævnelse af Tonealfabetet
med Stavelserne la, be, ce, de, me, fe, ge,
svarende til de nu brugelige Benævnelser a, b, c,
d, e, f, g. Se Solmisation.
S. L.
Bebra, Landsby i Preussen, Prov.
Hessen-Nassau, ligger 5 km S. Ø. f. Rotenburg ved
Floden B. (1910) 4050 Indb. B. har Cement- og
Gipsindustri og er Knudepunkt for
Banelinierne Frankfurt-Eisenach, B.-Kassel og
B.-Göttingen.
G. Ht.
Bebrevelse, i det ældre Retssprog en
Betegnelse for Overdragelse ved Breve ell.
skriftlige Dokumenter. Særlig brugtes det om
testamentariske Forskrivninger, hvorved fl. (navnlig
Ægtefæller) gensidig tilskødede (bebrevede)
hinanden af deres efterladte Midler, jfr D. L. 5—4
»Om Gave og Bebrevelse«.
K. B.
Bebudelsesdag, Mariæ (Vor Frue Dag,
Kristi Undfangelsesdag, Annuntiatio B. V. M.,
jfr Luk. 1, 26—29) fejres 25. Marts, 9 Maaneders
Dagen før Jul. Den har været fejret siden Slutn.
af 4. Aarh. i alt Fald i den østerlandske Kirke.
Ved Frd. 26. Oktbr 1770 blev den for Danmarks
og Norges Vedk. henlagt til 5. Søndag i Fasten.
Lektien til den Dag er Jes. 7, 10 ff., Evangeliet
Luc. 1, 26 ff.
L. M.
Bebutov [be↱butåf], Vasilij Ossipovitsch,
Fyrste, russ. General (1792—1858), deltog i
Krigen 1812 og fulgte 1816 Fyrst Jermolov som
Adjutant til Persien, hvor han bidrog meget
til, at Kanatet Kasikumy underkastede sig. Ved
Udbrudet af den tyrk. Krig 1828 var han
Generalmajor og udmærkede sig her ved mange
Lejligheder, 1831 blev han Øverstbefalende i de
armeniske Prov., 1838 Medlem af
Forvaltningsraadet for de kaukasiske Lande, 1844
Øverstbefalende i Daghestan, hvor han med vekslende
Held kæmpede mod Shamyl. Som Chef for et
Korps af den kaukasiske Armé vandt han 1853
Sejren ved Kadiklar, hvorved Tyrkernes Plan
om et Indfald i Russisk-Armenien strandede,
1854 Sejren ved Kurukdere. I Felttoget 1855
ledede han Grusiens Forsvar og havde senere en
Tid Overbefalingen over den kaukasiske Armé.
Bebyggelsesplan kaldes den Plan, hvorefter
en hel By ell. en enkelt Bydel anlægges m. H. t.
Sundhedens, Skønhedens og Bekvemmelighedens
Fordringer. En saadan Plan udarbejdes bedst
gennem Samarbejde mellem Arkitekter og
Ingeniører og kontroleres og vedtages af
Autoriteterne, i Danmark af Magistraten og
Bygningskommissionen og i højeste Instans af
Justitsministeriet. Hvad det gælder om ved en B., er
først og fremmest en passende Fordeling af
bebyggede og ubebyggede Arealer, klare
Bestemmelser om Gadernes Bredde og
Bygningernes Højde, et praktisk Kloaksystem til
Spildevandets Bortledning, en rigelig Anvendelse af
aabne Pladser, enten beplantede som sunde
Luftbælter ell. udlagte til Handelstorve ell. til
Forpladser for offentlige Bygninger; dernæst en
velberegnet Anbringelse af Statuer o. a. offentlige
Monumenter, af Springvande til Pryd og til
Luftens Renselse, af Belysningsmidler, Salgs- og
Avertissementskiosker, gode, sunde Brønde med
Vandbægere o. s. v. Det ny Kbhvn lider i hele
sit Anlæg i høj Grad af, at Autoriteterne ikke
paa Forhaand har taget tilstrækkeligt Hensyn
til saadanne Fordringer, men uden forudseende
Planlægning paa et alt for tidligt Stadium har
solgt Grunde til privat Bebyggelse, hvorved
Helhedsindtrykket af de enkelte Bydele ikke er
blevet, hvad det burde og kunde have været.
Man er i de forsk. Perioder og i de forsk.
Lande gaaet forsk. Veje ved Bebyggelsesanlæg.
Middelalderens Byplaner havde som Regel mere
Tilfældighedens Præg med krogede og krumme
Gader, der skar hverandre under spidse og
stumpe Vinkler. Ofte bestemte de omliggende
Fæstningsværker Anlæggets Form og Gadernes
Retning. I Nutiden foretrækker man mere
regelmæssige Anlæg med paralleltløbende Gader, der
atter skærer andre paralleltløbende Gader
under rette Vinkler. Dog ogsaa i Nutiden
fremkommer der hyppig Forslag til en mere
malerisk og uregelbunden Bebyggelse for at
modarbejde den Ensformighed og Kedsommelighed,
som de lange, lige Gader saa let medfører. Af
udmærket Virkning, baade sanitært og
kunstnerisk, er de moderne, store Bulevarder: brede
Gader med Alleer af løvrige Træer, Gangstier
og Ridestier og brede Kørebaner. I det
praktiske Amerika er man naaet videst m. H. t.
Regelmæssighed, saa at hele Kæmpebyer paa
Kortet ligner et uhyre Skakbræt, hvor hver
Bygningskvadrat har sit eget Bogstav og Nummer;
herved naas en let Overskuelighed, men den
arkitektoniske Skønhed forsvinder.
(E. S.). C. B-r.
Beccafumi, Domenico (di Giacomo di
Pace), kaldet il Mecherino, ital. Maler,
Billedhugger og Formskærer (1486—1551), hører til
Skolen i Siena, i hvis Omegn han var født, og
hvor han modtog sin første Uddannelse; senere
blev han i Rom stærkt paavirket af Rafael og
særlig af Michelangelo; ogsaa af Sodoma (de var
begge sysselsatte med Freskerne i S.
Bernardino) lærte han meget. I Siena malede B.,
foruden Husfaçader i kunstnerisk Udsmykning
med mytol. Fremstillinger, adskillige smukke
Altertavler (bl. a. den hellige Katharina
[Istitut. d. b. Arte i Siena]) og Fresker. I Slutn.
af hans Kunstnerbane bliver Indflydelsen fra
Michelangelo overmægtig; han optræder nu
ogsaa som Billedhugger og modelerer bl. a. otte
Bronzeengle til Domkirken i Siena. Virkede,
foruden i Siena, i Rom, Genua og Pisa; enkelte
Arbejder af B. findes uden for Italien, saaledes
»Maria med Barnet« i Berlins Museum.
A. Hk.
Beccaria, Cesare Marchese
Bonesana di, ital. Publicist, f. 15. Marts 1738
i Milano, d. smst. 28. Novbr 1794. B. udgik
fra et Jesuiterkollegium i Parma, blev 1758
Dr. jur. i Pavia, sluttede sig til
Encyklopædisternes Anskuelser, stiftede en Forening i sin
Fødeby til Studium af Montaigne, Condillac,
Helvetius, Montesquieu og Rousseau, Redaktør
1764—66 af Tidsskr. Il Caffé. Medens B.’s
nationaløkonomiske Skr og Betænkninger kun har
temporær og lokal Interesse, har hans lille 1764 i
Milano anonymt udkomne Bog Dei delitti e delle
pene baaret hans Navn til Efterverdenen som
en af Verdenskulturens Store. Hans juridiske
og filosofiske Fordannelse er ikke betydelig, det
skorter ham paa hist. Sans og Syn, som Tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
