Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bayern (hermed et Kort), Kongerige i Sydtyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Suverænitet anerkendt og forhindrede
derved Dannelsen af en stærk tysk Centralmagt.
Montgelas, som havde ført B.’s Politik
under Napoleonstiden og beholdt den ledende
Stilling endnu et Par Aar efter
Wien-Kongressen, gjorde meget for Næringsvejenes og
Skolevæsenets Opkomst, men fik mange Modstandere,
dels ved hensynsløst at underordne den katolske
Kirke under Staten, dels ved sin stive Modstand
mod alle politiske Frihedsbestræbelser. 1817
maatte han træde tilbage, og 26. Maj 1818 fik
B. en konstitutionel Forfatning, ifølge hvilken
Kongen delte den lovgivende Magt med en
Landdag, bestaaende af et første Kammer,
sammensat af kgl. Prinser, Adelsmænd, høje
Embedsmænd og Kongevalgte, samt et andet
Kammer, valgt af Folket, men efter en meget
begrænset Valgret. Konstitutionen indeholdt
ogsaa en Fornyelse af Protestanternes Rettigheder,
hvilket førte til Strid med Paven. Maximilian’s
Søn, Ludvig I (1825—48) var allerede som
Kronprins en Ven af de liberale Bestræbelser
og Tilhænger af den tysk-nationale Idé. De
første Aar af hans Regering var da ogsaa præget
af Liberalisme; saaledes indførtes Trykkefrihed
og Lærefrihed ved Universitetet, og 1829
oprettedes Landraad, et Slags
Folkerepræsentation inden for Kredsene. Finansernes Tilstand
bedredes ved Sparsommelighed, saa Ludvig fik
Raad til at udrette meget for Videnskab og
Kunst. Universitetet i Landshut flyttedes til
München (1826) og blev et af de vigtigste
videnskabelige Centrer i Tyskland (Schelling, Oken
o. fl. Berømtheder virkede her). Ogsaa for
Arkitektur og bildende Kunster blev München et
Midtpunkt. Landdagens Modstand mod de store
Udgifter til Kunst og Byggeforetagender i
Forbindelse med de revolutionære Rørelser, der i
Tyskland fulgte efter Julirevolutionen, skræmte
imidlertid Kongen over i en reaktionær Politik.
1837 blev Karl v. Abel Førsteminister, med
ham kom de Ultramontane og Jesuitterne til
Magten, og de frisindede Love annuleredes
efterhaanden, Censuren genindførtes, Skolevæsenet
kom atter under den kat. Gejstlighed o. s. v.
At det ultramontane Ministerium blev styrtet
(1847), skyldtes ikke Folkeopinionen, men
derimod Kongens Elskerinde, den irske
Danserinde Lola Montez, hvem de kat. Ministre
ikke vilde give Indflydelse paa Regeringen og
nægtede at ophøje i Adelsstanden. Protestanten
von Maurer, der nu blev Premierminister,
gjorde straks Lola Montez til Grevinde af
Landsfeld; herved vaktes imidlertid en saadan Storm
af Uvillie i Hovedstaden, at det ny Ministerium
maatte gaa af. Det efterfulgtes af Ministeriet
v. Öttingen (»Lolaministeriet«), der søgte at
opnaa de Liberales Støtte, men intet kunde
udrette, da det var aldeles i Lola’s Magt. Febr
1848 gjorde Studenter og Borgere i München
Oprør og tvang Kongen til at forvise Lola; 20.
Marts s. A. abdicerede Ludvig til Fordel for sin
Søn Maximilian II (1848—64). Denne slog
straks ind paa en frisindet Politik, ophævede
Censuren, indførte Indkomst- og Formueskat og
ændrede Landdagsvalgloven i demokratisk
Retning m. m. Maximilian havde Sympati for den
tysk-nationale Bevægelse og underordnede sig
Centralregeringen i Frankfurt (19. Decbr 1848);
men Frygten for Preussens voksende Magt fik B.
til at forkaste den ny af Nationalforsamlingen
vedtagne Rigsforfatning. Samtidig søgte B. at
danne et Forbund af Rhinstater som Modvægt
mod Preussen og Østerrig. Von d. Pfordten,
som blev Udenrigsminister 19. Apr. 1849, var
Lederen af denne antipreussiske Politik. B.’s
indre Politik blev efter 1848 ført i reaktionære
Baner, i mindre udpræget Grad end i de fleste
tyske Stater, men dog tilstrækkeligt til at vække
en saa stærk Opposition, at Kongen Marts 1859
afskedigede v. Pfordten’s Ministerium for, som
han sagde, at »leve i Fred med sit Folk«. Det
liberale Ministerium Schrenk gennemførte nu
vigtige Reformer, deriblandt en ny Straffelov
og Adskillelse af den dømmende og udøvende
Myndighed; i den ydre Politik vedblev B. at
følge den af Pfordten indledede antipreussiske
Kurs og sluttede sig efterhaanden nærmere til
Østerrig. Samme Politik fortsattes, efter at
Maximilian II 10. Marts 1864 var efterfulgt af
sin 18-aarige Søn, Ludvig II (1864—86). I
det slesvigholstenske Spørgsmaal støttede B.
og de mindre tyske Stater Augustenborgerne
imod Preussen. For at bevare sin Plads i den
preuss. Toldforening (hvori B. havde staaet siden
1833), saa B. sig nødsaget til at gaa ind paa den
preuss.-franske Handelstraktat (1865). Da
Krigen udbrød 1866, stillede B. sig paa Østerrigs
Side; men Preussens hurtige Sejr og den
forholdsvis billige Fred (B. slap med at afstaa c.
550 km2 af Unterfranken og 30 Mill. Gylden i
Krigsomkostninger) banede Vejen for en
offensiv og defensiv Alliance mellem Preussen og
B., der undertegnedes samme Dag som
Fredstraktaten (Berlin 22. Aug. 1866). I Krigen
1870—71 stod den bayerske Armé under den preuss.
Kronprins’ Kommando, og det var paa Forslag
af Kong Ludvig, at Kejserkronen blev tilbudt
Kong Vilhelm. Allerede ved Traktaten af 23.
Novbr 1870 var B. indtraadt i det nordtyske
Forbund, men sikrede sig dog en begrænset
Selvstændighed, idet det beholdt et særligt
Diplomati, selvstændig Ledelse af Hær-, Post-,
Telegraf- og Jernbanevæsen m. m. De
Ultramontane i B. (de saakaldte »Patrioter«) gjorde
forgæves Modstand mod Traktaten.
I de første Aar efter 1870 var B. ligesom fl. a.
tyske Stater, optaget af den saakaldte
»Kulturkamp«, der skyldtes det kat. Dogme om Pavens
Ufejlbarlighed, Universitetet i München blev
Centrum for Oppositionen mod dette ny Dogme,
og der opstod saakaldte »gammelkatolske«
Menigheder, der ikke vilde anerkende Dogmet.
Regeringen tog Parti for Gammelkatolikkerne
og modarbejdede stærkt det kat. Præsteskabs
Magt, bl. a. ved Udvisning af Jesuitterne, Lov
om tvungent borgerligt Ægteskab og fl.
Skolereformer. Forbindelsen med Preussen blev
samtidig styrket ved frivillig Antagelse af fl. tyske
Rigslove. Det kat. »Patriot«-Parti var dog
stadig meget stærkt, da det understøttedes af
Landbefolkningens Religiøsitet, og fra 1875
havde det Majoritet i andet Kammer, saa at
de liberale Ministerier kun kunde holde sig ved
Hjælp af Kongens Støtte. — 13. Juni 1886
druknede Kong Ludvig sig i Starnberg-Søen, nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
