Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 752 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Batton, Désiré Alexandre, fr. Komponist (1797-1855) - Battoni, se Batoni. - battuta, Taktslaget; a battuta (s. d.), i Takt - Batu, nederlandsk-ostindisk Øgruppe ved Vestkysten af Sumatra - Batu, Mongolkan, Sønnesøn af Djengiskan - Batua, Watwa, Dværgnegerstamme i den sydlige Del af Kongokolonien i Afrika - Batuecas, Las, Valle de las B., Dal i det vestlige Spanien, Prov. Salamanca - Batum, By i Transkaukasien, Guv. Kutais - Batz, Bas, Ø ved Nordkysten af det franske Dept. Finistére - Bauan, Bauang, By paa Filippinerne - Baubo var efter en orfisk Fortælling en Kone i Eleusis - Baucis. d. s. s. Baukis. - Bauck, Carl Wilhelm, sv. Musikforfatter (1808-77) - Bauck, Jeanna Maria Charlotta, sv. Landskabsmalerinde, (1840- ) - Baud-Bovy, Auguste,schweizisk Maler,(1848-1899)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Teater i Kbhvn (1819), vandt ikke tilstrækkelig
Anerkendelse; mest Held havde B. med sit
Medarbejderskab paa Operaen La marquise de
Brinvilliers, paa hvilken han arbejdede sammen med
Auber, Corafa, Hérold, Berton o. fl.
W. B.

Battoni, se Batoni.

battuta (ital., af báttere, at slaa), Taktslaget;
a battuta (s. d.), i Takt. I snævrere Forstand
betegner b. Nedslaget ɔ: Beg. af en Takt; derfor
er ritmo di tre ell. di quattro battute (se
Scherzoen i Beethovens 9. Symfoni) det samme som
en Rytme paa henholdsvis tre ell. fire
sammenhørende Takter (d. v. s. dette Antal Takter
danner en Takt af højere Orden, smlg. Metrik).
— I Læren om Kontrapunkt betegnede b. et af
de gl. ital. Kontrapunktister forbudt
Harmoniskridt, der opstaar, naar de to Yderstemmer
gaar over fra Decimen til Oktaven (altsaa
henholdsvis en Tone ned og en Tone op) paa fuld
Takt:



Allerede Fux nedlagde i sin Gradus ad
Parnassum Indsigelse mod dette Forbud.
S. L.

Batu, nederlandsk-ostindisk Øgruppe ved
Vestkysten af Sumatra, beliggende under Ækvator,
bestaar af tre større Øer (Mintao ell. Pinie,
Massa og Balla) og 49 mindre Øer, hvoraf
en Del, deriblandt de største, er ubeboede. Øernes
Totalareal er 1117 km² med henved 3000 Indb.
De hæver sig ikke over 65 m o. H. og er rige paa
smukke Skove, navnlig af Kokospalmer. Beboerne
er Malajer, men staar endnu paa et meget lavt
Kulturtrin. De tilbereder megen Kokosolie, der
eksporteres, og er ikke udygtige i Træskæring.
I politisk-administrativ Henseende henhører B.
under Residentskabet »Sumatras Vestkyst«.
M. V.

Batu, Mongolkan, Sønnesøn af Djengiskan,
fik det saakaldte Kaptschak, d. e. Landene N. f.
det kaspiske Hav, og gjorde 1237—41 et stort
Erobringstog gennem Sydrusland og Ungarn,
medens en anden mongolsk Hær trængte ind i
Schlesien og her sejrede ved Liegnitz (1241). Ved
Efterretningen om Storkanen Oktai’s Død vendte
B. om og indsatte sin Fætter Mangu paa den
ledige Trone; selv havde han dog den afgørende
Indflydelse bl. Mongolerne indtil sin Død 1256.
Kr. E.

Batua, Watwa, Dværgnegerstamme i den
sydlige Del af Kongokolonien i Afrika, lever i
Skovomraaderne mellem Floderne Lulua og
Lubefu paa Dværgnegrenes sædvanlige Vis som
Jægere. De er kun 130—144 cm høje, men i
øvrigt ganske velskabte og med en gulbrun
Hudfarve. De opdagedes 1881 af Wissmann og er
senere iagttaget af fl. Rejsende.
H. P. S.

Batuecas, Las [las-wa↱twækas], Valle de
las B., Dal i det vestlige Spanien, Prov.
Salamanca, ligger mellem høje og stejle Bjerge og
saa dybt, at den kun nogle Timer paa Dagen
beskinnes af Solen. 1599 anlagdes i B. et
Karmeliterkloster, men efter dettes Ophævelse er
Dalen forladt. En i Spanien alm. Talemaade
siger om en ubehøvlet Person, at han er
opdraget i B.
H. P. S.

Batum, By i Transkaukasien, Guv. Kutais,
ligger ved en Bugt af det sorte Hav, som
afgiver den bedste Ankerplads ved Sortehavets
Østkyst, og har (1911) 30008 Indb. Byen bestaar
af den gl., uregelmæssig byggede By og den ny,
regelmæssig byggede Russerby med brede Gader
og smukke Plantninger. B. har en stor Garnison
og en livlig, stærkt opblomstrende Handel, er
Endepunkt for den transkaukasiske Jernbane.
Der udføres Petroleum og Petroleumsprodukter,
Majs, Salt, Manganmalm, Lakrids og Hamp. B.
var i Oldtiden rom. Militærstation, hørte senere
til Fyrstendømmet Gurien, kom i 17. Aarh. under
Tyrkiet, 1878 under Rusland.
M. V.

Batz [bats], Bas, Ø ved Nordkysten af det
franske Dept. Finistère, 3 km² stor med c. 1300
Indb., der hører til de mest ublandede kymriske
Bretoner. B. er befæstet med et Batteri og har
den smukke og sikre Havn Kernoc. Den
vestlige, flade Del af Øen er godt opdyrket.
G. Ht.

Bauan, Bauang, By paa Filippinerne, ligger
paa Øen Luzon i Prov. Batangas, (1905) 39094
Indb.

Baubo var efter en orfisk Fortælling en Kone
i Eleusis, som ved grov, ublufærdig Spøg fik
Demeter, der sørgede over sin tabte Datter, til at
le og derefter tage Næring til sig.
C. B.

Baucis. d. s. s. Baukis.

Bauck [bɑwk], Carl Wilhelm, sv.
Musikforfatter (1808—77), først Organist i Göteborg,
senere Klaverlærer i Sthlm, anset Musikkritiker
samt Lærer i Musikhistorie ved Konservatoriet.
Han har udg. »Modulationslära«, »Musikens
Historia« (1862), »Musikaliskt Beallexikon«
(1871), »Musiklära« (1864—72), samt »Musik och
teater« (1868).
A. H.

Bauck [bɑwk], Jeanna Maria Charlotta,
sv. Landskabsmalerinde, f. 19. Aug. 1840 i Sthlm.
Hendes kunstneriske Udvikling er foregaaet i
Tyskland, hvortil hun rejste 1863, hvor hun
blev undervist, og hvor hun selv virkede, bl. a.
ogsaa som Leder af en Malerskole for Kvinder
(i München). Hendes Kunst, der har modtaget
yderligere Paavirkning ved Rejser til Tyrol,
Schweiz, Venedig og Paris, har gjort ikke ringe
Lykke, særlig Arbejder som »Landsbygade under
frembrydende Uvejr« og »Midsommeraften«
(1880).
A. Hk.

Baud-Bovy [↱bo(d)-bo↱vi], Auguste,
schweizisk Maler, f. 1848 i Genève, d. 1899. B. studerede
under Menn, senere i Spanien (her paavirket af
Goya) og Paris. 1870 blev han Prof. ved
Kunstskolen i Genève. B. har malet Portrætter,
Folkelivsscener og Landskaber, de sidste gerne fra
Schweiz, og især fra Aeschi ved Spiez (Kanton
Bern); her, hvor han havde indrettet sig et
Atelier, søgte han til Højfjælds Aar for Aar,
ogsaa midtvinters. Hans Værker er meget
skattede i Schweiz og har fundet Vej til mange
offentlige Samlinger: »Bjergtoppen« (Museet i
Basel), »Bjerget« (Genève-Museet), »Sérénité«
(Luxembourg-Museet i Paris) o. s. fr. (Litt.:
Morice, »B.-B.« [Paris 1899]; Dan.
Baud-Bovy, »B.-B.« [Zürich 1901]).
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>