Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Batschan, se Batjan. - Batseba, Hetiteren Urija's Hustru - Batsendar (Bosand), en Handelsplads paa Reykjanes i Island - Battaglia, Badested i den ital. Prov. Padua - Battaglie, Michel-Angelo delle, se Cerquozzi. - Battk, Batak, malajisk Folk i den nordlige Del af det indre Sumatra - Battement, - Battement. 1) »Angreb paa Vaabnet«, i Fægtekunsten - Battement. 2) i Musikken en nu forældet Forsiring - Battenberg, Fyrste af, Titel for Prins Alexander af Hessen's Sønner - battere, udføre et Battement (s. d.). - Batteri betegnede opr. et Antal Stykker Skyts af samme eller forskellig Art - Batteri (Søv.), Kanoner, der opstilles paa samme Dæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Batseba [alm. ↱bat-; hebr. baþ↱∫æwah], Hetiteren
Urija’s Hustru, som David forførte og siden
ægtede efter at have faaet Manden ombragt i
Krigen. Hendes første Barn døde, men siden fødte
hun Salomo, som hun, bistaaet af Natan, fik
David til at anerkende som Tronfølger.
J. P.
Bátsendar [↱ba^ut-] (Bosand), en
Handelsplads paa Reykjanes i Island, der blev helt
ødelagt ved en Stormflod Natten mellem 8. og
9. Jan. 1799. Denne Naturbegivenhed, der
foraarsagede store Ødelæggelser ved
Fakse-Bugten (bl. a. oversvømmedes store Strækninger
Lavland paa Mýrar, hvor Kysten blev betydelig
forandret), kaldes Bátsendaflóð. Søen gik
i Staðarsveit 600 m, andre Steder 12—1600 m.
og mest 3000 m op over højeste Flodgrænse; 14
Gaarde tilhørende Kirken paa Staðarstaður
beskadigedes, en stor, udmærket Eng (Maríuengi)
blev forvandlet til Havbund, fl. Øer og Holme
oversvømmedes, og Grønsværet blev helt afrevet
paa fl. Øer og større Strækninger af Kysten; det
er den voldsomste Stormflod, man har kendt i
Island i den senere Tid.
Th. Th.
Battaglia [ba↱t.alja], Badested i den ital. Prov.
Padua ved Foden af de euganeiske Høje, Station
ved Banen Venedig—Bologna. Allerede i
Romertiden var B. anvendt som Badested. Stedet
har fl. varme Kogsaltkilder (44°), som bruges til
Drikkekure, Bade og Inhalation. Nutildags er
det særlig bekendt for sine Fangobade. Fango,
Bundfaldet fra Mineralkilderne, er
radiumholdigt, anvendes meget til Pakninger og Omslag
og forsendes i stor Udstrækning til andre
Badesteder og Kursteder overalt i Europa.
E. F.
Battaglie [ba↱t.alje], Michel-Angelo
delle, se Cerquozzi.
Battak, Batak, malajisk Folk i den
nordlige Del af det indre Sumatra, hvor deres
Hovedomraade er det saakaldte B.-Højland
omkring Søen Toba. Deres nærmeste sproglige
Slægtninge er Atjeherne i det nordligste
Sumatra og Beboerne af Nias o. a. Øer V. f.
Sumatra. I legemlig Henseende afviger Battakerne
en Del fra den almindeligste Malajtype, hvad
der maaske vidner om større Tilblanding af et
indoaustralsk Element. B. er Agerdyrkere, der
paa terrasseformet anlagte Marker dyrker Ris,
Bomuld og Majs. De bor i Landsbyer med
Husene paa Pæle. Deres aandelige Kultur viser
en mærkelig Blanding af højere Kultur og
Barbari. De har saaledes en egen Bogstavskrift, der
er afledet af Kaviskriften, og de fleste kan læse
og skrive; de har en ret stor og gl Litt. af
nærmest religiøst Indhold. Samtidig er B.
Menneskeædere, og særlig kendt er det, at visse
Forbrydelser som Ægteskabsbrud,
Landsforræderi og Spioneri efter Loven straffes med, at
Forbryderen spises. I øvrigt staar B. i Retning
af Haandværksdygtighed og Kunst paa et lgn. Trin
som de mere kultiverede Malajfolk. Deres
Historie er ikke nøjere kendt. De maa have været
underkastet en stærk ind. Indflydelse, der
antagelig hidrører fra et Hindurige, der i hvert
Fald i 14. Aarh. eksisterede paa Sumatra. (Litt.:
Junghuhn, »Die Battaländer auf Sumatra«
[Berlin 1847]).
H. P. S.
Battement [da. -↱maŋ], fr. bat↱mα], 1)
»Angreb paa Vaabnet«, er i Fægtekunsten et
overrumplende og kort, som Regel kraftigt, men
altid bestemt Slag, Svip ell. Tryk med Styrken
af egen Klinge imod Modstanderens Vaaben
(Svagen). Brug af B. tilsigter at bringe
Modstanderens Vaaben saa meget til Siden, at der
kan blive Plads (Blottelse) til at føre et Angreb
paa hans Person ind. Hensigten med B. kan
ogsaa være at skræmme Modstanderen, gøre ham
urolig og forfjamsket og derved forlede ham til
selv at give sig en Blottelse. En særlig Art af B.
er det saakaldte Changebattement, der adskiller
sig fra B. derved, at man inden Batteringen
flytter (changerer) sit Vaaben over paa modsat
Side af Modstanderens.
(N. H. R.). K. A. K.
2) i Musikken en nu forældet Forsiring, der
bestod i en Trille mellem Hovednoden og den
lille Undersekund, begyndende med denne. Der
fandtes intet særligt Tegn for B., den skreves
helt ud med smaa Noder.
S. L.
Battenberg [-bærk], Fyrste af, Titel for Prins
Alexander af Hessen’s Sønner i hans Ægteskab
med den polske Adelsdame Julie Haucke.
Ludvig, f. 1854. blev 1904 eng. Kontre- og 1908
Viceadmiral (har opfundet fl. nautiske
Instrumenter), ægtede 1884 Prinsesse Victoria af
Hessen (f. 1863), Dronning Victoria’s Datterdatter.
Deres Datter Alix, f. 1885, ægtede 1903 Prins
Andreas af Grækenland. Alexander
(1857—95) var 1879—86 Fyrste af Bulgarien (se
Alexander, Fyrste af Bulgarien). Henry, f.
1858, d. 1896 som eng. General paa Hjemvejen
fra et Tog imod Ashanterne, ægtede 1885
Dronning Victoria’s yngste Datter Beatrice. En af
deres Døtre, Victoria Eugenia Ena, f. 1887,
ægtede 1906 Kong Alfons XIII af Spanien.
Frants Josef, f. 1861, ægtede 1897 Prinsesse
Anna af Montenegro, f. 1874, Søster til Italiens
Dronning. Slægten er saaledes beslægtet med 4
af Europas Kongehuse.
E. E.
battere, udføre et Battement (s. d.).
Batteri betegnede opr. et Antal Stykker
Skyts af samme eller forskellig Art, samlet
under een Kommando med samme Opgave. I
Feltartilleriet er B. nu en taktisk og
administrativ Enhed svarende til Kompagniet og
Eskadronen. B. omfatter alt til Enheden hørende
Personel, Materiel og Heste. Feltbatteriet
sammensættes af 4 ell. 6 Stkr Skyts med tilhørende
Ammunitionsvogne og nogle andre Vogne. I
Danmark og Sverige har Feltbatteriet 4, i Norge 6
Kanoner. B. kaldes efter sin Organisation
»ridende« ell. »kørende«, efter som
Betjeningsmandskabet rider ell. kører. I Danmark findes
intet ridende Artilleri. I de fleste Hæres
Feltartilleri, dog ikke i Danmark, indgaar lettere
Haubitser, og B. kaldes da Felthaubits-B.
Til Anvendelse i Bjergegne haves
Bjergbatterier med særlig Udrustning. — Felthærens
svære Artilleri inddeles ogsaa i B., i Reglen paa
4 Stykker Skyts med tilhørende
Ammunitionsvogne. — I Fæstningskrigen kaldes det Værk,
der bygges til Opstilling for og Dækning af
Skyts, B., hvad enten Værket er forsynet med
Skyts ell. ej. Belejrings-B. (s. d.).
B. P. B.
Batteri (Søv.), Kanoner, der — uden at være
installerede i Taarn ell. Kassematter — opstilles
paa samme Dæk. I Fortidens Linieskibe havdes
2 lukkede B., underste og øverste B.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
