Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 743 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastnæsit, et Mineral - Bastogne, By i den belgiske Prov. Luxembourg - Bastonnade, Stokkeprygl - Bastos, Victor, portug. Billedhugger og Maler, (1832-1894) - Bastsæbe - Basttræ, se Bast. - Bas-Tuba, se Tuba. - Basun (ital. og fr.: trombone), et Messingblæseinstrument - Basutoland, britisk Kronkoloni i Sydafrika

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brunligt ell. gulligt med Fedtglans; findes ved
Bastnäs i Sverige og i Colorado.
O. B. B.

Bastogne [ba↱stån_j], By i den belgiske Prov.
Luxembourg, Arrondissement B. ved Wiltz, har
(1900) 3446 Indb., en i 16. Aarh. bygget Kirke
med gamle Glasmalerier og er berømt for sine
røgede Skinker. Beboerne driver i øvrigt
Agerbrug og Handel med Kvæg og Korn. B. var
indtil 1688 befæstet.
G. Ht.

Bastonnade (egl. bastonáta, af ital. bastóne,
Oversættelse af tyrk. dejnek, Stok), Stokkeprygl,
er den i Orienten benyttede, men siden 1840 i
Tyrkiet officielt afskaffede Pryglestraf, der
tildeltes især paa Fodsaalerne; skal endnu være
i Brug i Persien under Benævnelsen Falaka.

Bastos [↱ba∫t_u∫], Victor, portug.
Billedhugger og Maler, f. 25. Jan. 1832 i Lissabon, d.
1894. Han blev uddannet paa det derværende
Akademi og blev 1860 Prof. i Billedhuggerkunst.
Det var særlig forskellige gode Kultegninger,
der henledede Opmærksomheden paa ham; 1861
foretog han for Staten en længere Studierejse
til Frankrig, England, Italien og Spanien og
fandt ved sin Hjemkomst rig Sysselsættelse som
Billedhugger; han har saaledes udført en Del
større, monumentale Værker, som den kolossale
Bronzestatue af Camoens, omgiven af otte
allegoriske Fig. (Lissabon 1867), Statue i Marmor
af Dom Pedro V for Castelho de Vide,
Bronzestatuen af Magalhães (i Lissabon 1873), seks
kolossale Marmorstatuer til Triumfbuen paa
Handelspladsen i Lissabon, Statue af General
das Antas m. m.
A. Hk.

Bastsæbe, en svagt alkalisk Opløsning af
Silkelim, der ved Farvning af Silke bevirker en
større Ensartethed og Glans.
K. M.

Basttræ, se Bast.

Bas-Tuba, se Tuba.

Basun (ital. og fr.: trombone), et
Messingblæseinstrument, der, baade hvad Klangfarve
og Oprindelse angaar, er i Slægt med
Trompeten (tromba). Saavel Navnet som selve
Instrumentet stammer fra Romernes buccina (s.
d.). Opr. var det et langt, lige Rør, tuba; men
da Instrumentbygningens Teknik var saa vidt
fremskreden (i Slutn. af Middelalderen), fandt
man paa at bøje Røret, ganske ligesom
Tilfældet var med Bombarden, der er
Forløberen for den nuv. Fagot. Allerede i 16. Aarh.
finder vi B. i dens nuv. Skikkelse, som
Trækbasun, i hvilken Form den dog i Slutn. af
19. Aarh. paa næsten alle Omraader maatte
vige Pladsen for den lettere haandterlige, men
i Klangen langt mindre ædle Ventilbasun.
I de senere Aar synes Trækbasunen imidlertid
atter at skulle komme til Ære og Værdighed.
Trækbasunens Mekanik bestaar deri, at de to
Messingrør ell. Skeder, hvoraf den er
sammensat, kan skydes ind i hinanden; derved bliver
Rørets Længde forkortet ell. forlænget,
Grundtonen og dermed Rækken af Naturtoner
forskydes, og Instrumentet kommer derved i
Besiddelse af en kromatisk Tonerække af meget
betydeligt Omfang. Opr. byggede man B. —
ligesom Tilfældet var med de fleste andre, navnlig
Blæseinstrumenter — i fire forsk. Størrelser, en
saakaldt »Akkord« ell. »Stimmwerk«, svarende
til de fire forsk. menneskelige Stemmearter.
Diskantbasunen (med Omfang fra [lille]
es til [tostrøgne] g″) er for længst gaaet
fuldstændig af Brug; Alt-Basunen (trombone
alto), (med Omfang fra [store] A til [tostrøgne]
es″) og Bas-Basunen (trombone basso)
(med Omfang fra [Kontra] ,H til [enstrøgne]
f′) har holdt sig op til vore Dage, om de nu
end kun sjældnere benyttes, og kun
Tenor-Basunen (trombone tenore) (med Omfang
fra [store] E til [tostrøgne] c″) anvendes nu
alm. i Orkestret i Forbindelse med Tubaen,
der har overtaget Bas-Basunens Plads som det
dybeste Instrument i denne Gruppe. B.’s Klang
er stor og fyldig; ikke alene i Orkestret, men
ogsaa som Solo-Instrument indtager den en
fremragende Plads. — Allerede hos de ældste
Folk, saasom Ægyptere og Hebræere, senere
hos Kelter, Goter (Nordboernes Lurer),
Grækere og Romere findes Blæseinstrumenter af
Metal (Kobber, Bronze, Sølv o. s. v.) i de
forskelligste Former, snart lige, snart krumme,
ja endog helt cirkelrunde, der maa betragtes
som Forløbere for den nyere Tids B., og som
derfor ogsaa i Alm. betegnes med dette Navn.

I Orglet er B. den største og stærkest
intonerede Rørstemme, den forekommer baade som
16 og som 32 Fods Stemme
S. L.

Trækbasun.

Ventilbasun.

Basutoland, britisk Kronkoloni i Sydafrika,
ligger paa alle Sider omgivet af eng.
Besiddelser, nemlig i N. Oranje-Kolonien, i SV. og S.
Kap-Kolonien og i Ø. Natal. 26658 km² med
(1911) 405832 Indb., hvoraf c. 1400 Hvide.
Hovedmassen af Befolkningen bestaar af
Basutoerne, en Kafferstamme, der nærmest er
beslægtet med Betschuanerne. Deres vigtigste
Næringsvej er Kvægavl, men de driver ogsaa
en Del Agerbrug, og den stadige Omgang med
de Hvide har bibragt dem ikke lidt europ.
Civilisation; en stor Del af den mandlige
Befolkning søger periodisk deres Erhverv uden for
Landets Grænser, navnlig som Arbejdere i
Diamant- og Guldminerne. Basutoerne boede
indtil Beg. af 19. Aarh. i Transvaal, men
Zuluhøvdingen Mosilikatse fordrev dem 1831 fra
Sletterne omkr. Vaal til Bjerglandet mod S.
Da de var hjemløse og vandrede rundt for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>