Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastard. 10) Tilbageblik - Bastardfil - Bastardmørtel er Kalkmørtel med en Cementtilsætning - Bastardnattergal, se Gulbug. - Bastarner, den første gotisk-germanske Stamme, der naaede Grækernes Nybygder ved Sortehavet - Bastbaand, se Bast. - Bastcelle, se Bast. - Bastei, en kløftet Sandstenmasse i det sachsiske Schweiz - Bastetanere, et iberisk Folk, som i Oldtiden boede i den sydlige Del af det tarrakonensiske Spanien - Bastholm, en lille dansk Ø - Bastholm, Christian, dansk Præst og Forf., (1740-1819)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Forældrenes personlige legemlige eller
aandelige Beskaffenhed. Et Blik paa
Farvetavlens Musefamilie, hvor F2-Generationen
(Nr. 4—10) særdeles godt kunde være
Helsøskende, viser os Forhold, der ogsaa
ganske svarer til Menneskenes Arvelighedsforhold
— kun er disse ofte endnu mere brogede
og nuancerede; i andre Tilfælde vil derimod
stor Ensartethed kunne præge en Børneflok.
Vi øjner Arvelighedslovene, men at klare de
enkelte konkrete Tilfælde i de menneskelige
B.-Spaltninger bliver en yderst vanskelig Sag.
(Jfr Eugenik).
(Litt.: Foruden den under Art.
Arvelighed anførte Litt. kan nævnes W. Bateson,
Mendel’s Principles of Heredity, Cambridge 1912
[ogsaa paa Tysk »Mendel’s Vererbungstheorien«,
Leipzig 1914]; A. Lang, »Die experimentelle
Vererbungslehre in der Zoologie seit 1900«, 1.
Halvdel [Jena 1914]; C. Fruwirth, »Handbuch
der landwirthschaftlichen Pflanzenzüchtung«
[Berlin; udkommer stadig i ny Udg.]. I disse
Hovedværker videre Henvisninger).
W. J.
Bastardfil, en Fil, hvis Hug er finere end
Grovfilens og grovere end Sletfilens.
Bastardmørtel er Kalkmørtel med en
Cementtilsætning, der bruges (navnlig i Husbygningen)
for at faa hurtigere Størkning og større Styrke.
B. giver i højere Grad end Kalkmørtel hvide
Udslag af Kalk paa Murværket.
E. Su.
Bastardnattergal, se Gulbug.
Bastarner, den første gotisk-germanske
Stamme, der naaede Grækernes Nybygder ved
Sortehavet. Fra Egnene N. f. Karpatherne skød
B. deres Forposter frem til Øen Peuke i
Donau-Deltaet, hvorefter de ogsaa kaldtes Peukiner.
De hjalp allerede den makedoniske Konge
Perseus (169 f. Kr.) og kæmpede siden paa
Mithradates’ Side imod Pompejus; M. Crassus bibragte
dem fl. Nederlag hinsides Donau (30 f. Kr.).
Senere træffer man dem forbundne dels med
Markomannerne, dels med Goterne; Kejser
Probus bosatte 100000 B. paa rom. Grund; men paa
den Tid forsvinder Navnet, og Stammen er vel
gaaet op i Goterne.
G. S-e.
Bastbaand, se Bast.
Bastcelle, se Bast.
Bastei [-↱sta^i], en kløftet Sandstenmasse i det
sachsiske Schweiz paa højre Elbbred mellem
Rathen og Wehlen. Den hæver sig stejlt (170 m)
over Elben (317 m o. H.) og besøges meget som
særlig smukt Udsigtspunkt.
G. Ht.
Bastetanere, et iberisk Folk, som i Oldtiden
boede i den sydlige Del af det tarrakonensiske
Spanien, og delvis i Baetica, paa Kysten og i det
Indre af Landet indtil det sølvrige Bjerg
Orospeda (nu Sierra Segura). Deres Stæder var
Basti (nu Baza), Acci (Guadix),
Eliocroca (Lorca) og paa Kysten Baria (Vera).
H. H. R.
Bastholm, en lille dansk Ø (Bartsø Sogn,
Baag Herred, Odense Amt), mellem Baagø og
Aarø i Lille Bælt; nogle den omgivende
Smaaøer kaldes Smaaholmene. Øen, lidt over 2 ha,
var indtil 1908, da den solgtes til en tysk Mand,
helt ubeboet.
H. W.
Bastholm, Christian, dansk Præst og
Forf., f. i Kbhvn 2. Novbr 1740, d. smst. 25. Jan.
1819. Efter at være blevet Student 1759,
studerede han Naturvidenskab og Filosofi, men paa
Opfordring af sin Fader, der var Kontorchef i
Admiralitetet, valgte han, som en Vej til
Levebrød, det teol.
Studium, og
efter en kort
Forberedelse
tog han
Attestats (1761).
Han kastede
sig atter over
Filosofien og
læste og
excerperede alt,
hvad han
kunde faa fat
paa, i Haab
om at kunne
komme ind i
det filos.
Fakultet; men
paa
Opfordring af sin
Svigerfader, Prof. Rosenstand Goiske, vendte
han tilbage til Teologien. 1768 blev han
Præst for den tyske Menighed i Smyrna.
Her havde han mange Vanskeligheder at kæmpe
med; men han udholdt dem med en
Standhaftighed, som han havde erhvervet sig ved at
forene Stoikernes Lære om Skæbnen med de
Kristnes Lære om Forsynet. 1771 blev han kaldt
hjem. Han søgte det ene store Embede efter det
andet, men det var hans Lod aldrig at faa det,
han søgte, og at faa det, han ikke søgte. 1772
blev han Præst i Kastellet, hvor han ved sin
Veltalenhed samlede saa mange Tilhørere, som
den lille Kirke kunde rumme, men Forholdene
var ham for smaa, og 1774 modtog han
Tilbudet om et Sognekald i Rendsborg. Regeringen
vilde imidlertid ikke af med ham, den forhøjede
hans Løn og gav ham senere Embedet som
Præst ved Skt Olai i Helsingør. Her var han
dog kun 1 Aar. 1778 blev han udnævnt til første
Hofpræst, og 1782 til kgl. Konfessionarius, hvortil
snart kom andre indflydelsesrige Stillinger. Hans
ydre Stilling svarede til hans Ærgerrighed, men
nu fik han Sorger af anden Art. 1795 brændte
hans store Bogsamling og alle hans Excerpter,
og han faldt i en haard Sygdom, som nødte ham
til 1800 at tage sin Afsked. Han rejste derpaa
til Slagelse, hvor han hos sin Søn, Pastor Hans
B., levede de lykkeligste Aar af sit Liv, optaget
af filos. Studier og plejet af sin anden Hustru,
Tyge Rothe’s Datter. 1807 vendte han tilbage til
Kbhvn, hvor han døde.
Længst vil B. mindes som Forf. af »Gejstlig
Talekunst« (1775), ved hvilken han er blevet
den danske Prædikekunsts Reformator. Han
viser heri et skarpt Blik for Manglerne ved den
gængse Prædikemaade og giver fl. Forskrifter,
der vidner om Forstaaelse af en Talers Opgave;
men han glemmer, at en Præst og en Retor er
to Ting. Ogsaa paa Liturgiens Omraade optraadte
B. som Reformator i »Forsøg til en forbedret
Plan i den udvortes Gudstjeneste« (1785). Han
foreslaar af afskaffe de gamle Kirkeskikke og
indføre ny, hvorved Gudstjenesten kan blive
 |
| C. Bastholm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
