Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastard. 2) Den genealogiske Bet. af B. - Bastard. 3) Den manglende ell. dog kun ringe Frugtbarhed - Bastard. 4) Allerede 1864 offentliggjorde Mendel (s. d.) sine nu berømte Undersøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For Planterigets Vedkommende kunde
Kendskabet til B. først blive klart, efter at
Planters Kønnethed var rettelig forstaaet.
Fraset Forløbere, til Dels af meget gl Dato (gamle
Angivelser om Daddelpalmen og om
Figentræet) kan Camerarius (s. d.) og
Koelreuter (s. d.) anses som de Forskere, der
har bevist henh. Kønnethed og B.-Dannelsen
i Planteriget. Med dette Kendskab har man da
ogsaa fundet forsk. tydelige Eksempler paa
Plante-B. i den fri Natur, f. Eks. mellem mange
Pile-Arter, Nelliker, Violer, Primulaer o. fl.
indbyrdes, og f. Eks. mellem Kvikgræs og
Marehalm, Hvede og Ægilops, altsaa endog
Planter, der regnes til forskellige »Slægter«.
Den naturlige Forekomst af B. mellem mere
ell. mindre tydelig forskellige Dyrearter ell.
Plantearter har selvfølgelig stor Interesse,
naturhistorisk set; og den kan — som f. Eks. ved
B. imellem Pile-»Arter« og mellem
Brombær-»Arter« — afstedkomme betydelig Forvirring
m. H. t. »Arts«-Bestemmelserne. I mange
Tilfælde er B. mellem »Arter«, selv saadanne,
der synes at staa hverandre nær — som f. Eks.
Hest og Æsel, ell. f. Eks. visse Arter af Tobak
— ufrugtbare, hvilket oftest viser sig ved, at
der ikke dannes normale Kønsceller. Navnlig
er det ofte Sædcellerne, som det gaar ud over;
medens der langt hyppigere kan dannes
normale Ægceller. Dette medfører, at B.-Hunner
kan befrugtes af de paagældende rene
Ophavsarter. Saaledes giver f. Eks. Krydsningen af
den tamme Okse med Bisonoksen en B., hvor
Køerne er frugtbare, Tyrene sterile; og f. Eks.
B. mellem Rug og Hvede kan befrugtes af ren
Rug ell. af ren Hvede. Dog er ofte ogsaa den
hunlige Frugtbarhed stærkt nedstemt. Muldyr
er saaledes næsten ganske ufrugtbare. Ved
Krydsningen af vilde Dyr i Fangenskab maa
man i øvrigt regne med, at selve Fangenskabet
ofte betinger forringet Frugtbarhed.
3) Den manglende ell. dog kun ringe
Frugtbarhed mellem B. af mere tydelig forskellige
Arter har vistnok betinget, at de ikke er blevne
undersøgte saa nøje, som ønskeligt; saaledes er
selv Muldyr, trods deres store praktiske Bet.,
kun lidet studerede i biol. Henseende. Men
det er klart, at der kan være store
Forskelligheder mellem Muldyr af forsk. Oprindelse, idet
der benyttes forsk. Racer af Hest og Æsel
til Muldyravl. Om der er en almengyldig
Forskel mellem Muldyr og Mulæsel, synes endog
ikke helt sikkert. Og de talrige lejlighedsvise
Beskrivelser af i Naturen fundne ell. ved Kunst
fremkaldte ufrugtbare B. har i Virkeligheden
ikke synderlig biol. Interesse. Først Studiet af
frugtbare B. giver Oplysninger, der har
væsentlig Interesse. Det ligger i Sagens Natur,
at der her stedse er Tale om B. mellem
Livstyper, der stemmer nærmere overens end
Livstyper, hvis B. er ufrugtbare. Og da man
tidligere just betragtede Organismer, der ved
Parring kan give frugtbart Afkom, som hørende
til samme Art, maatte her nærmest være Tale
om B. mellem, hvad man har kaldt, Varieteter
ell. Racer af en given Art (se Art); om
saadanne »Varietets«- ell. »Race«-B. er der da
foreløbig alene Tale.
Det vilde føre for vidt at gøre nærmere Rede
for Resultaterne af de B.-Studier, der udførtes,
forinden Mendel’s Principper slog igennem.
Her skal blot peges paa, at f. Eks. alle de
B.-Forskninger, som Darwin omtaler, hvad
enten de gælder Dyr ell. Planter, nærmest kun
har vist, at Egenskaber fra Ophavsracerne ofte
kan forstærkes, svækkes ell. kombineres paa
forsk. Vis hos B.’en og dens Afkom, samt at
der ogsaa ofte optræder helt nye Egenskaber
hos B., som af alle disse Grunde kan faa stor
praktisk Interesse — hvilket Dyre- og
Planteopdrættere i lange Tider har kendt og
udnyttet. Endvidere iagttages ofte hos B.
Egenskaber, der opfattedes som »Tilbageslag« til
Ophavsracernes kendte ell. formodede
Stamformer. Darwin’s egne Studier over Due-B.
o. a., samt forsk. Forskeres Eksperimenter
med Planter, f. Eks. Naudin’s omfattende
Arbejder med Linaria, viste meget
komplicerede Forhold, ja, saa komplicerede, at man
endog talte om B.-Afkoms »lovløse«
Variationer. I den rationelle Husdyr-Avl indsaa man
— herhjemme Prosch — derfor ogsaa, at
»rene Racer« vel med Held kan krydses »til
direkte Brug«, men at disse B.-Individer ikke
uden videre burde benyttes til fortsat Avl, da
Afkommets Kvalitet bliver ganske variabelt.
Denne af rationel Praksis udsprungne Regel har
først senere faaet sin fulde Begrundelse.
4) Allerede 1864 offentliggjorde Mendel
(s. d.) sine nu berømte Undersøgelser over
Spaltningen af Plante-B.; særlig har
hans Ærte-B. faaet stor Bet. Dog først omkr.
Aarhundredskiftet, efter at de Vries (s. d.),
Correns og Tschermak, indbyrdes
uafhængigt, havde opnaaet lgn. Resultater, blev
Mendel’s Principper forstaaede og
udnyttede; og hermed begyndte en ny Æra i
B.-Forskningen og i det hele i Arvelighedslæren.
Mendel benyttede rent Materiale,
d. v. s. ensdobbelte Organismer (se
Arvelighed, S. 183) som Udgangspunkt for
Krydsningsforsøgene. Endvidere betragtede han den
direkte ved Krydsningen dannede B. for sig,
og holdt de forskellige Generationer
af B.-Afkommet skarpt ude fra hverandre, idet
ogsaa hvert enkelt Individs Afkom bedømtes
særskilt. Fremdeles betragtedes saa vidt muligt
hver særlig Egenskab for sig; hver »enkelt
Karakter« opfattedes som en Enhed, hvis
Forekomst ell. Fravær noteredes. Og endelig
holdtes nøje talmæssigt Regnskab for den
relative Hyppighed, hvormed hver slig enkelt
Karakter fandtes i de forsk. Generationer.
I Art. Arvelighed (Side 185) er denne
Sags Grundtræk omtalt og belyst ved enkle
Eksempler. I Tilslutning dertil skal her lidt
mere indviklede Forhold omtales. Først kan
anføres, at man i Nutiden bruger Bogstavet P
til at betegne Ophavs-Generationen
(»Parental-Generation«) til den foreliggende B. P angiver
altsaa i nærværende Sammenhæng de to
ensdobbelte Ophavsindivider. Med F1 betegnes den
første Afkoms-Generation (»første
Filial-Generation«) altsaa den umiddelbart ved
Krydsningen dannede B. Og med F2 betegnes den næste
Generation (»anden Filial-Generation«), der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
