Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 726 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basnæs, Hovedgaard i Vester Flakkebjerg Herred - Basnøgle (mus.) - Basoche (fr., af lat. basilica) - Basra (Balsora, Bassora), tyrk. Vilajet omfattende det sydlige Mesopotamien - Basrelief, se Relief. - Bas-Rhin [ba-^ræ], tidligere fr. Dept, se Elsass. - bassa (ital.: »dyb«) - Bassa, d. s. s. Pasha. - Bassai, (lat. Bassae), Helligsted med et i Oldtiden berømt Tempel ved Figaleia i Arkadien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

navnkundigste. 5. Aug. 1758 brændte Hovedbygningen;
Ejeren, Grev Wedel Jarlsberg, der var
sengeliggende, blev med Nød reddet af en
Tjenestepige. 1777—83 var B. et Stamhus for J. Lowson,
blev 1838 af Etatsraad Fiedler’s Bo solgt til
Hofjægermester Scavenius, der 1851 opførte en ny
Hovedbygning (Arkitekt Hetsch) med Taarne og
takkede Gavle.
B. L.

Basnøgle (mus.) kaldes F-Nøglen paa
Nodesystemets anden Linie

node

og betegner
denne som Pladsen for den Node, der benævnes
[lille] f.
S. L.

Basoche [ba↱zå∫] (fr., af lat. basilica) er opr.
Navnet paa et Domhus; senere anvendes Ordet
om et Lav, der synes stiftet i Beg. af 14. Aarh.,
og som omfattede den jur. Stand (Studenter,
Skrivere, Notarer o. s. v.). Dette Lav, der havde
mange Forrettigheder, og hvis Formand kaldtes
Roy, har spillet en vis Rolle i Frankrigs
Kulturhistorie, særlig ved dets Interesse for
dramatiske Forestillinger. Det var især Farcer, som
Les Basochiens lod opføre, og disse Farcer synes
at have været kaade Studenterkomedier, hvis
satiriske Tendens rettedes baade mod det
offentlige og private Liv i Samtiden. I øvrigt er
kun lidet opbevaret af deres Repertoire; men
det synes sandsynligt, at La farce de Patelin,
det 15. Aarh.’s dramatiske Mesterværk, er
opstaaet imellem les Basochiens. Under Ludvig
XII og til Dels endnu under Frants I havde Lavet
sin Glansperiode; senere sygner det hen, og ved
16. Aarh.’s Slutn. er dets dram. Virksomhed
næsten helt indstillet; som jur. Lav forsvinder
det først med den store Revolution.
Kr. N.

Basra (Balsora, Bassora), tyrk. Vilajet
omfattende det sydlige Mesopotamien, 138800
km² med en Befolkning, som anslaas til
400000—600000 Indb., overvejende af arab. Nationalitet,
Hovedstaden B. ligger i en frugtbar, men sumpet
og usund Egn ved en Flodarm, som udgaar fra
Shat el Arab 90 km fra dennes Munding, har
smudsige, snævre og krumme Gader, forfaldne
Huse og ubetydelige Moskeer, angives at have
c. 50000 Indb., hvoriblandt c. 2000 Kristne og
1000 Jøder. Smaahandelen er for en stor Del i
Hænderne paa de c. 3000 Persere, Storhandelen
er i Hænderne paa Englænderne. Byens Bet.
beror paa, at Tidevandet endnu naar herop og
ved Flodtid tilsteder Adgang for Skibe med
indtil 5,5 m’s Dybtgaaende. Der er regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Indien. Der udføres
Dadler, Uld, Korn, Sesam, Gummi, Huder o. s. v.,
der indføres Manufakturvarer, Sukker, Ris,
Kaffe. Det nuv. B. anlagdes i 17. Aarh. i St f.
det gl. B., 15 km længere mod SV. Dette
anlagdes 635 af Kalifen Omar for at afskære
Perserne Forbindelsen med Havet. B. blomstrede
snart op og skal i sine Velmagts Dage have haft
c. 200000 Indb. 1638 ødelagdes den af Tyrkerne.
Den ny By blev Sæde for en tyrk. Pasha, var fl.
Gange i Persernes og Arabernes Magt, men
toges atter tilbage af Tyrkerne. Under
Verdenskrigen 1914—15 blev B. erobret af Englænderne
Novbr 1914.
M. V.

Basrelief [dansk ↱bar_əliæf ell. -li↱æf., fr.
bαr_ö↱l_iæf], se Relief.

Bas-Rhin [ba-↱ræ], tidligere fr. Dept, se
Elsass.

bassa (ital.: »dyb«) i Forbindelse med 8va
(ottava) betyder, at de dermed betegnede Noder
skal spilles en Oktav dybere, end de er skrevne.

Bassa, d. s. s. Pasha.

Bassai [-sa^i], (lat. Bassae), Helligsted med et
i Oldtiden berømt Tempel ved Figaleia i
Arkadien. Stedet ligger i en Slugt højt oppe i
Bjergene, 1151 m o. H., i vild Naturskønhed og
vanskeligt tilgængeligt; det var et Tilflugtssted
i Nøds- og Krigstid, og her laa fra gl Tid en
Helligdom for Apollon, Til Tak for Bistand mod
en Pest rejste Indbyggerne i Figaleia, antagelig
420—17, af Kalksten et stort Tempel for
Apollon Epikurios (»Nødhjælperen«), med
Iktinos, Parthenons Bygmester, som Arkitekt. I
Oldtiden ansaas Templet for det skønneste paa
Peloponnesos næst efter Athenatemplet i Tegea.
Betydelige Dele, bl. a. næsten alle Søjler i
Omgangen og en Del af Overbygningen staar endnu.
Det var i det ydre en Peripteros i dorisk Stil,
med 6 og 15 Søjler i Omgangens korte og lange
Sider, 38 m lang, 14,3 m bred. Modsat næsten
alle andre gr. Templer har det Længderetning
hen imod N-S., sikkert paa Gr. af vanskelige
Terrainforhold. Fra den nordre Forhal fører en
Dør til Tempelcellen, men en anden Dør fører
i den østre Side hen imod S. til Cellens søndre
Del. Utvivlsomt var paa dette Sted den opr.
Helligdoms urørlige Plads, med et gammelt
Træbillede ved den vestre Cellevæg. Den større
nordre Del af Cellen havde ud fra Væggen paa
hver Side 5 korte Mure, der afsluttedes i
ioniske 3/4-Søjler, hvorved fremkom en Række
Nicher, og helt mod S. midt i Cellen vistnok en
enkelt korintisk Søjle, hvis simple Kapitæl
tyder paa, at det er et af de ældste i denne
Stilart, ligesom Templet vistnok er det ældste,

Templet i Bassai.

Kentaurkamp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>