Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basker, sp. Vascongados, bask. Euscaldunac, Folk, der lever inderst ved den biscayiske Bugt - Baskerville, John, eng. Bogtrykker og Skriftstøber (1706-75) - Basket, eng. Ord for Kurv, Maal - Basket-ball (eng.) eller paa dansk Kurvbold, er et amer. Boldspil - Baskirtschev, M. G., d. s. s. Baschkirzev. - baskiske Provinser, sp. provincias Vascongadas, Fællesbetegnelse for de 3 nordsp. Prov. - baskisk Sprog og Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naboer i Spanien og det sydvestlige Frankrig; de
synes at være lidt over Middelhøjde ell. i
Gennemsnit 166 cm; de har mørkt Haar og
mørke Øjne og overgaar i Retning af Lyshed
næppe synderligt deres Naboer; i
Henseende til Legemsbygning og Hovedform synes
Cro Magnon-Typen at være fremherskende. B.
er kendt som stolte Folk, der med Kærlighed
holder ved deres Land, deres nationale Minder
og deres kat. Religion. Tillige er de dog
hidsige og stivsindede. Tidligere havde B. Ry for
at være dristige Søfolk; det var B., der først
begyndte at drive Hvaljagt i de nordlige
Atlanterhavsegne og Fiskeri paa Newfoundland.
Nutildags driver de kun Kystfiskeri.
Hovedmassen af B. lever nu som Agerdyrkere i de
lavere Egne og som Kvægavlere i Bjergegnene;
deres Jordbrugsredskaber er til Dels af en
meget gammeldags Art, saaledes den saakaldte
laya, en Slags Jerngaffel med to lange Grene,
der bruges i St f. Plov. I de sp. B.’s Egne
er der en betydelig Industri. Yderligere drager
dog aarligt en stor Del af de mandlige B. som
Sæsonarbejdere til sydligere Dele af Spanien.
Bortset fra nogle faa Byer bestaar den
baskiske Bebyggelse af spredte Gaarde.
B. ell. Vaskerne betragtes som direkte
Efterkommere af de gamle iberiske Vaskoner, der
aldrig helt underkuedes af Romerne, selv om
disse 74 f. Kr. i deres Land anlagde Byen
Pompejopolis (Pamplona). I 6. Aarh. e. Kr.
bredte Vaskonernes Indflydelse sig over en Del
af Aquitanien, der fra nu af blev kaldt
Gasconien (Gascogne). Da Araberne erobrede
Spanien, holdt B. sig ret uafhængige. Derimod
maatte de underkaste sig Karl den Store, om
end de af og til gjorde Opstand, ligesom det
var B., der foretog Overfaldet i Roncesvalles
778. I Beg, af 10. Aarh. opstod af B.’s Lande
et eget Kongerige Navarra (s. d.). 1512
bemægtigede Ferdinand den Katolske sig de
sydligere ell. sp. Dele af dette, og Resten kom
ved Ægteskab til Bourbonerne og 1589 under
den fr. Krone. I Spanien beholdt B. særlige
Friheder (Fueros). Disse blev 1805
indskrænkede noget. Da de 1833 af Cortes truedes med
fuldstændig Ophævelse, foranledigedes B.’s
Opstand og Tilslutning til Don Carlos. 1840
bekræftedes Fueros ved Forliget i Vergara.
Herefter blev de dog atter indskrænkede, hvorfor
B. stadig var i Opposition mod Regeringen i
Madrid. Den ny karlistiske Bevægelse 1872—76
havde atter sit Hovedsæde bl. B., og efter at
Opstanden var kuet, blev Fueros paa ny
væsentlig indskrænkede 1876, saaledes at B. nu
har mistet omtr. alle Særrettigheder. (Litt.:
F. Michel, Le Pays basque [Paris 1857];
J. F. Bladé, Etude sur l’Origine de Basques
[smst. 1869]; J. Vinson, Les Basques et le
pays basque [smst. 1882]).
H. P. S.
Baskerville [↱ba.skəvi£ ell. ↱bäskə-], John,
eng. Bogtrykker og Skriftstøber (1706—75) i
Birmingham; de af ham udførte smukke Typer
stilles jævnsides med Elzevir’s og Plantin’s.
Især hans Vergil, Horats (Duodez 1762) og
Orlando furioso (forsynet med Kobberstik)
nyder meget Ry. Hans store Trykkerimateriel,
som han helt og holdent selv havde forfærdiget
lige til Papiret, gik 1779 over til Beaumarchais,
fra hvis Bogtrykkeri Pragtudgaven af Voltaire’s
Værker (70 Bd) udgik 1785—89.
C. S. P.
Basket [↱ba.skit], eng. Ord for Kurv, Maal
for Ris i Indien. I Akyab er 1 B. afskallede Ris
= 11,897 kg, 1 B. uafskallede Ris = c. 9 kg.
I Rangoon var 1 B. tidligere overensstemmende
med den birmanske Teng = 30,283 l, saaledes
at 1 B. afskallede Ris vejede 58,4 eng. Pd =
26,490 kg. Men siden 1872 er indført under Navn
af B. et Maal paa 38,836 l, som rummer 51—52
eng. Pd gode, ikke afskallede Ris.
Th. O.
Basket-ball [↱ba.skit-↱bå.£] (eng.) eller paa
dansk Kurvbold, er et amer. Boldspil af
nyere Oprindelse, men meget udbredt i Amerika,
navnlig i Skolerne. Det spilles med Fodbold,
Maalet bestaar af en Kurv ell. blot en Ring c.
1/2 m i Gennemsnit, anbragt paa en c. 3 m høj
Stang. Spillepladsen skal normalt være 36 X 18
m og er altsaa lille i Sammenligning med de
Pladser, som de fleste større Boldspil kræver;
den kan tilmed være en Del mindre, og B. kan
godt spilles i en alm. Gymnastiksal. Det egner
sig saaledes godt for Skoler, der ikke har nogen
egl. Boldplads. — Spillerne er delte i 2
Partier, hvidt og rødt, hvert har sit Maal. Spillerne
staar opstillede parvis, saaledes at der hører
en af hvert Parti til et Par. Alle Røde søger at
faa Bolden, der kun maa kastes med Hænderne,
hen til rødt Maal, hvor Maalmanden søger at
kaste Bolden ovenfra ned i Kurven ell. ned
gennem Ringen, og paa samme Maade søger alle
Hvide at faa Bolden hen til hvidt Maal. B. er
et mere enkelt Spil end f. Eks. Fodbold ell. Kriket,
men for smaa Pladser er det et godt Spil, der
tager baade Ben og Arme kraftig i Brug og
giver Overkroppen mange gode Bevægelser. Det
blev indført i Danmark 1897 og har vundet
megen Udbredelse.
K. A. K.
Baskirtschev, M. C., d. s. s. Baschkirzev.
baskiske Provinser, sp. provincias
vascongadas, Fællesbetegnelse for de 3 nordsp. Prov.
Biscaya (Viscaya), Guipuzcoa og
Alava (s. d.), der ligger ved den inderste Del af
den biscayiske Bugt og tilsammen er 7095 km2
med (1910) 673788 Indb. De 3 Prov. danner endnu
den egl. Kærne i Baskernes Omraade, selv om
Provinsernes Beboere ikke udelukkende er
Baskere, og selv om der ogsaa bor Baskere i
Navarra og paa fr. Omraade i Dept
Basses-Pyrénées (se Basker).
H. P. S.
baskisk Sprog og Litteratur. Det
baskiske Sprog tales af Baskerne i det
nordlige Spanien og det sydvestlige Hjørne af
Frankrig og kaldes af disse selv Euskara ell.
Eskuara. Det er splittet i mange forsk. Dialekter,
der dog synes at kunne henføres til 6 (ell. 8)
Hovedformer, nemlig Sproget i Biscaya mod Ø.,
i Guipúzcoa, Øvre-Navarra og Labourde i
Midten, Nedre-Navarra og Soule mod V. W. v.
Humboldt har i sin »Prüfung der
Untersuchungen über die Urbewohner Hispaniens
vermittelst der vaskischen Sprache« (Berlin
1821) af gamle Stednavne o. l. søgt at vise,
at det baskiske Sprog stammer umiddelbart ned
fra de i Oldtiden over største Delen af Spanien
udbredte Iberers Sprog. I nyere Tid er der dog
fra forsk. Side rejst Indvendinger mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
