Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barrow, B.-in-Furness, By i det eng. Grevskab Lancashire - Barrow, Henry, se Barrowister. - Barrow, Isaak, eng. Teolog og Matematiker (1630-77) - Barrow, Sir John, eng. Rejsende og Geograf, (1764-1848) - Barrow-in-Furness, se Barrow. - Barrowister, en eng. Sekt - Barrow Pynt, Kap Barrow, eng. Point Barrow, den nordligste Pynt af den vestlige Del af Nordamerika - Barrow-Stræde, et Stræde, der forbinder Lancaster Sund med Melville Bugt - Barry, By i Wales, Glamorganshire, - Barry, 1) Sir Charles, eng. Arkitekt, (1795-1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barrow [↱bärou], B.-in-Furness, By i
det eng. Grevskab Lancashire, lige over for Øen
Walney, var endnu ved 1840 en ubetydelig
Fiskerby, medens den nu er en vigtig Industriby,
der har (1911) 63775 Indb. Den er regelmæssig
bygget, har et smukt Raadhus, meget udstrakte
Dokker og Værfter, meget betydelige Jern- og
Staalværker samt Jute- og Papirfabrikation.
Der udføres Jern, Staal og Malm og indføres
Kul fra Wales og Tømmer fra Sverige og
Kanada. Byens Opsving skyldes de rige
Hæmatit- og Kobberminer i Omegnen. Der er regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Glasgow, Belfast og
Øen Man. Navnet B. kommer af Barrow Island,
en Ø, hvor norske Vikinger skal være
begravede, nu Centrum for Havnen og Sæde for
Skibsbyggeriet.
G. Ht.
Barrow [↱bärou], Henry, se Barrowister.
Barrow [↱bärou], Isaak, eng. Teolog og
Matematiker (1630—77). Han studerede i
Cambridge, hvor han, efter at være kommen tilbage
fra en længere Rejse i Udlandet, blev Prof. i
Matematik 1663. Sit Professorat overgav han
imidlertid 1669 til sin Discipel Newton, hvis
store Bet. for Matematikken han forudsaa. B.’s
matematiske og optiske Undersøgelser findes i
Lectiones geometricæ (London 1670) og
Lectiones opticæ (London 1669). Af stor Bet. er B.’s
Behandling af de »omvendte Tangentopgaver«,
der gaar ud paa Bestemmelsen af Kurver ud
fra givne Egenskaber ved deres Tangenter,
altsaa ud fra Differentialligninger. Disse Opgaver
reducerede han til Kvadratur af andre Kurver
og havde dermed opstillet Integration
(Kvadratur) og Differentiation som anvendte
Operationer, hvilket Princip jo i Newton’s og andre
Matematikeres videre Udførelse blev
epokegørende i Matematikken. I Optikken beskæftigede
han sig væsentlig med Undersøgelser af Linsers
Brændpunkter. Han har desuden udg. en lat.
Oversættelse af Euklid’s Elementer.
Chr. C.
Barrow [↱bärou], Sir John, eng. Rejsende
og Geograf, f. 19. Juni 1764, d. 23. Novbr 1848,
rejste 1792 som Privatsekretær hos den
kinesiske Gesandt, Lord Macartney, med denne til
Kina og senere til Kaplandet. 1803 vendte han
tilbage til London, blev 1804 udnævnt til
Sekretær i Admiralitetet, hvilken Post han beklædte
til 1845. Blev Baronet 1835, trak sig tilbage fra
Statstjenesten 1845. B. offentliggjorde Travels in
China (1804), Account of travels into the interior
of Southern Africa (1801—03), A voyage to
Cochin-China in the years 1792 and 93 (1806),
Some account of the public life of the Earl of
Macartney (1807) og A chronological history of
voyages into the arctic regions (1818), der gav
Stødet til de fornyede Farter for at finde en
Nordvestpassage. Senere udgav han en Del
Biografier, særlig af eng. Søhelte. Fra 1830 var han
Vicepræsident i Royal geographical Society.
C. A.
Barrow-in-Furness [↱bärou-in-↱fə.nis], se
Barrow.
Barrowister (eng. Barrowists [↱bäroists]) en
eng. Sekt, stiftet af Juristen Henry Barrow,
som 1593 blev henrettet for skismatiske og
oprørske Meninger. B. bekæmpede Statskirkens
Udvorteshed og hele dens Organisation og blev
derfor forfulgte. Adskillige af dem kom til
Holland og Amerika og gik op i andre Sekter.
A. Th. J.
Barrow Pynt [↱bärou-], Kap Barrow,
eng. Point Barrow, den nordligste Pynt af
den vestlige Del af Nordamerika, der ofte er
vanskelig at passere for Is; 71° 23′ n. Br. og
156° 17′ v. L. Her er to Eskimo-Bopladser,
nemlig Nunuk og Utkiawin. B. blev første Gang
naaet 1826 af Løjtnant Elson, der med Fregatten
»Blossom«’s Barkasse var udsendt af Kapt.
Beechey, under hvis Kommando »Blossom« laa i
Kotzebue Sund. Elson turde dog ikke lande p.
Gr. a. de talrige Eskimoers fjendtlige Holdning.
B. opkaldtes efter Sir John Barrow, hvis
Interesse for at finde en nordlig Gennemfart til Asien
havde paavirket den eng. Regering. 1837 blev
B. naaet Ø. fra af Thomas Simpson, Officer ved
Hudson Bugt Kompagniet, der med stor Energi
udførte Rejsen fra Mackenzie Floden. Under
Eftersøgelserne af Franklin-Ekspeditionen
opholdt Depotskibet »Plover« sig ved B. 1852—54
og havde fredeligt Samkvem med Eskimoerne.
Efter den Tid har Hvalfangerskibe meget
hyppigt aflagt Besøg ved B. 1882—83 var her
oprettet en af de internationale Polarstationer. —
Ved B. bor c. 600 Eskimoer, hvoraf flere har
Flokke af tamme Rensdyr. Der er
Missionsstation og Skole, flere Hvalstationer og
Redningsstation for forliste Hvalfangere.
G. F. H.
Barrow-Stræde [↱bärou-], et c. 30 Sm. bredt
Stræde paa 74 1/4° n. Br., der forbinder
Lancaster Sund med Melville Bugt og fører mellem
North Sommerset og Prins of Wales Land mod
S. og North Devon, Cornwallis Ø og Bathurst
Land mod N. B. blev opdaget af Parry 1819 og
opkaldtes efter Sir John Barrow, der havde
genopvakt den eng. Regerings Interesse for
Opdagelsen af en nordlig Gennemfart til det Store
Ocean.
G. F. H.
Barry [↱bäri], By i Wales, Glamorganshire,
ligger 11 km SV. f. Cardiff paa Nordsiden af
Bristol-Kanalen lige over for B.-Island. (1911)
33763 Indb. Indtil 1889 var B. en Landsby paa
70 Indb., men de i dette Aar aabnede store
Dokhavnsanlæg bevirkede en hurtig Vækst. Havnen
er anlagt af Kulgrubeejere og har en meget
betydelig Eksport af Kul og Jern. Paa B.-Island
ligger Ruiner af et gammelt Slot.
G. Ht.
Barry [↱bäri], 1) Sir Charles, eng.
Arkitekt, f. 23. Maj 1795 i London, d. 12. Maj 1860.
Efter sin Uddannelse i Hjemmet foretog han
1817—21 lange Studierejser i Italien og
Grækenland, Syrien og Ægypten. I sin Arkitektur
anvendte han snart middelalderlige, snart
Renaissancemotiver; bl. hans Arbejder kan
nævnes: Peterskirken i Brighton, Travellers-Clubs
Hotel 1832 og Reformklubbens Hotel 1847, begge
i London, og desuden en Del større Herresæder.
Hans Hovedværk er Parlamentsbygningen i
London, som han begyndte 1840 efter at have
sejret i Konkurrencen. Det er en kolossal
Bygning, som blev opført i eng. Gotik for at bringes
i Harmoni med Omgivelserne, særlig
Westminsterabbediet; i Hovedsagen stod den færdig 1852.
Samtidig søgte Pugin i en Polemik at tiltage sig
en Del af den kunstneriske Ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
