Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baroche, Pierre Jules, fr. Statsmand, (1802-1870) - Baroco - Baroda, britisk Vasalstat under Præsidentskabet Bombay - Barodet, Désiré, fr. Politiker, (1823-1906) - Barograf, se Barometer. - Barogram - Baroja, Pio, sp. Romanforf., (1872 -) - Barok (barócco)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baroche [ba↱rå∫], Pierre Jules, fr.
Statsmand, f. 8. Novbr 1802, d. 29. Oktbr 1870 paa
Øen Jersey, blev 1823 Advokat i Paris og vandt
efterhaanden saa stort Ry for sin Veltalenhed,
at han 1846 blev Formand for Paris’
Sagførerstand. Novbr 1847 valgtes B. til
Deputeretkamret, sluttede sig til Odilon Barrot og var en af
de ivrigste Forkæmpere for Reformbanketterne
samt deltog i Anklagen mod Ministrene Guizot
og Duchatel. I Nationalforsamlingen 1848 hørte
B. til de maadeholdne Republikanere, men
nærmede sig efterhaanden Højre og sluttede sig
snart til Præsident Louis Napoleon. Maj 1849
blev han Generalprokurør i Paris, var Anklager
i fl. vigtige politiske Sager og en af Lederne for
Flertallet i den nyvalgte Nationalforsamling.
Marts 1850 blev B. Indenrigsminister,
gennemførte Indskrænkningen af de politiske Friheder
og af den alm. Valgret, men maatte gaa af i Jan.
1851 efter at have udvirket General
Changarnier’s Fjernelse som Chef i Paris. Derimod blev
han Apr.—Oktbr s. A. Udenrigsminister, og efter
Statskuppet i Decbr var han Næstformand i den
raadgivende Kommission, som udarbejdede den
ny Forfatning, og blev siden Formand for
Statsraadet. Som saadan var B. i en Rk. Aar
Regeringens Ordfører over for den lovgivende
Forsamling, blev 1860 Minister uden Portefeuille og
1863 Justitsminister indtil Juli 1869; desuden
Medlem af Gehejmeraadet 1860 og Senator 1863.
Efter Kejserdømmets Fald (Septbr 1870) flygtede
B. straks til Øen Jersey. Dagen efter hans Død
faldt hans Søn ved Paris’ Forsvar.
E. E.
Baroco er et vilkaarligt dannet Memorialord,
der i den middelalderlige Logik betegner den
fjerde Modus i anden Slutningsfigur, som af
en alment bekræftende Oversætning og en
delvist benægtende Undersætning udleder en
delvist benægtende Konklusion. Se nærmere
Logik.
W. N.
Baroda [eng. ba↱rouda], britisk Vasalstat under
Præsidentskabet Bombay, ligger Ø. f.
Kambay-Bugten og har et Areal af 21305 km2 med
(1911) 2032798 Indb., hvoraf 90 % Hinduer,
8 % Muhammedanere, faa Tusinde Parsere og
Kristne. Sproget er Gudjarati. Landet er
en lav, frugtbar, tæt befolket Slette, som
gennemskæres af Banen fra Bombay til
Ahmedabad. Fyrsten fører Titlen Guikovar.
Hovedstaden, B., ligger ved Floden Visvamitri og har
(1911) 99345 Indb. Den gamle By ved Flodens
østlige Bred er omgiven af Lunde, rig paa
Templer og Gravmæler, forbunden med den
nyere Bydel ved Broer. Ca. 80 % af
Befolkningen er Hinduer. Der drives nogen Silke- og
Bomuldsindustri.
M. V.
Barodet [barå↱dæ], Désiré, fr. Politiker,
(1823—1906), blev 1847 Skolelærer ligesom sin
Fader, men afsattes 1849 som udpræget
Republikaner og bosatte sig 1856 i Lyon, først som Lærer,
senere som Bogholder og Forsikringsagent. Septbr
1870 var B. ivrig for at udraabe Republikken
og tog derefter virksom Del i Lyons Styrelse
som Mairens Medhjælper; ogsaa søgte han Apr.
1871 at fremkalde en Mægling mellem
Kommunen i Paris og Regeringen i Versailles. 1872
blev B. selv Maire, men fjernedes af
Regeringen fra denne Post Apr. 1873 ifølge en ny L.
om Byens kommunale Ordning. Som Protest
herimod valgte de radikale Republikanere i
Paris straks B. til Nationalforsamlingen, hvad der
væsentlig medvirkede til Thiers’ Fald i Maj
s. A. Siden 1876 blev B. stadig genvalgt til
Deputeretkamret, hvor han hørte til det yderste
Venstre og særlig viste Iver for Skolevæsenets
Udvikling og for Kampen med det kat.
Præsteskab. Han valgtes 1896 i Paris til Senator, men
blev Jan. 1900 ikke genvalgt.
E. E.
Barograf, se Barometer.
Barogram. en grafisk Fremstilling af
Lufttrykkets Variation med Tiden. Et B. kan tegnes
i efter en Række Iagttagelser af
Barometerstanden, men faas lettest ved Hjælp af en Barograf.
Baroja [wa↱råкa], Pio, sp. Romanforf., f. i
San Sebastian 28. Decbr 1872. Faderen,
Serafin B., var bekendt som baskisk Digter.
Efter at B. havde taget med. Eksamen, virkede
han et Par Aar som Landlæge i Biscaya og
bosatte sig derpaa i Madrid, hvor han sammen
med en Broder købte et Bageri og drev dette.
Hans første Bog var Vidas sombrias (1900);
derefter fulgte La casa de Aizgorri (s. A.).
Aventuras, inventos y mixtificaciones de Silvestre
Paradox (1901) gjorde en Del Opsigt; men et
betydeligt Navn vandt B. først ved Camino de
perfección (s. A.), der skildrer Klosterliv og
Mysticisme; efter Udgivelsen hædredes han med
et Festmaaltid, hvori de fornemste
skønlitterære Forf. i Madrid deltog. Senere har han
udg. El mayorazgo de Labraz (1903) og tre
sammenhørende Fortællinger: La busca, Mala
hierba og Aurora roja (1904—05), der realistisk
skildrer Proletarlivet i den sp. Hovedstad. 1906
kom to Fortællinger af en anden Serie, han
kalder El pasado: La feria de los discretos og
Los últimós románticos, samt Paradox rey, en
Satire i dramatisk-novellistisk Form,
revolutionær i sin Tendens; af nogle Kritikere er den
betegnet som hans Mesterværk. Bl. hans nyere
Arbejder er at nævne Zalacain el Aventurero,
La dama errante og den ret omfangsrige
César ó nada (1910), der begynder en Serie
Las Cindades. B. staar i første Række bl.
Spaniens moderne Forf.; han er til Dels at
betragte som Fornyer af den gamle »pikareske«
Roman og udmærker sig ved Friskhed og
Virkelighedstroskab; imidlertid dadles han med en
Del Ret for Hastværk og Mangler i
Kompositionen. Et stærkt pessimistisk Drag fremtræder
ofte hos ham. (Litt.: H. Peseux-Richard,
længere biogr. Art om B. i Revue hispanique
XXIII [1910]).
E. G.
Barok (barócco) betyder paa Portugisisk
en uregelmæssig formet Perle, paa Ital.
uredelig Handel, i filos. Fagsprog en urimelig og
kroget Slutn., og overalt bruges Glosen som
Betegnelse for noget sært og bizart; derimod
har det ingen Sammenhæng med Maleren
Baroccio’s Navn. Som Stilnavn er det først
anvendt ca. 1800 i Frankrig om den Kunstretning,
der blev Afslutningen paa den ital.
Renaissances Udvikling og udformedes ca. 1550—1600.
Michelangelo (d. 1564) er Barokkens
Banebryder og Fader. B.’s Figurkunst er en Ætling af
hans Skulptur; dens Hang til Effekt, krasse
Virkninger, overdrevne Udtryk baade for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
