Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 669 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barkarole (ital., *c: Gondoliera, Baadsang, Gondolsang) - Barkasse - Barkbiller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barkarole (ital., ɔ: Gondoliera, Baadsang,
Gondolsang) var opr. Navnet paa de en- ell.
tostemmige Sange, som de neapolitanske ell.
venetianske Baad- ell. Gondolførere (barcaruoli, af
barca, en Baad) sang ved deres Arbejde, under
Farten over de stille Vande, særlig ved
Aftentide. Som oftest bevæger de sig i Moll og 6/8
Takt, Melodien er ejendommelig enkel og blid,
og Sangens hele Karakter, med dens til
Aareslaget svarende Rytme, staar i inderlig Harmoni
med den Stemning, der kan hvile over en
saadan stille ital. Sommeraften ell. -nat.
Benævnelsen B. er i øvrigt gaaet over til at betegne
enhver Sang ell. ethvert Musikstykke af den oven
antydede Karakter; i lange Tider maatte
enhver Opera, i hvilken det var muligt at
anbringe en til Anvendelsen af B. passende
Situation, indeholde en saadan (»Zampa«, »Den
Stumme i Portici«, »Fra Diavolo« etc.), og paa
det rent instrumentale Omraade har
Mendelssohn’s »Gondellieder« i hans »Lieder ohne
Worte« fremkaldt et Utal af Efterligninger, der
med enkelte Undtagelser (f. Eks. Rubinstein’s
B.) indskrænker sig til at gengive de rent
udvortes Ejendommeligheder ved den opr. B.
S. L.

Barkasse, de største af Baadene om Bord i
et Krigsskib, benævnes Ro-, Damp- ell.
Motorbarkasser, eftersom deres Fremdrivning sker
ved Aarer, Dampmaskineri ell.
Forbrændingsmotor.
H. P. C.

Barkasse.

Barkbiller udgør en med Snudebillerne
nærbeslægtet Billefamilie, udmærket ved et trindt,
valseformet, mere ell. mindre haaret Legeme.
Hovedet, som er trukket ind i det store, stærkt
udviklede Forbryst, er forsynet med stærke,
fremstaaende Kindbakker, veludviklede Øjne
og kølledannede Følehorn. Benene er korte og
kraftige, Skinnebenene forsynede med en Torn,
og Fødderne er 4-leddede. Det er Biller, der er
spredte ud over hele Jorden, overalt berygtede
for deres og deres Larvers frygtelige Angreb paa
Skovtræerne. Tropernes Palmer er lige saa fuldt
udsatte som Laplands forkrøblede Fyrretræer;
Fortidens Naaletræer viser tydeligt nok Angreb
af B., og i Ravet ved Østersøens Bredder finder
vi Dyrene selv. For adskillige Arter gælder det,
at hver har sin bestemte Træsort, paa hvilken
den findes, og kun i Nødstilfælde søger den over
paa andre Træer. Mange findes dog i meget
forsk. Naaletræer ell. Løvtræer, men det er
sjældent, at samme Art angriber baade
Naale- og Løvtræer. Hverken helt udgaaede, tørre
Træer og i Alm. heller ikke ganske sunde
angribes af B., da de første ikke kan give dem
den nødvendige Næring, og de sidste er i Stand
til at kvæle dem i de Harpiksmasser, som vælder
frem af de Huller, Billerne gnaver, naar de
søger at trænge ind i Stammen. Det er derimod
sygelige, svage Træer, der vel endnu har Safter
i deres Indre, men som ikke har tilstrækkelig
Harpiksafsondring til at modstaa Billernes
Angreb, som bliver et let Bytte for dem. Kun i
Mangel af syge Træer angriber Billerne de
sunde. Længere mod S., hvor de enkelte Kuld
er betydelig større, og hvor der optræder fl.
Generationer om Aaret, er Individantallet særlig
i tørre Somre saa stort, at ogsaa sunde Træer
angribes og bukker under. I biol. Henseende kan
B. deles i Bastborere og Vedborere.

Bastborerne. Hos de Former, der lever i
Monogamt, gnaver ♀ (Hun) en Gang ind i Barken,
udvider som oftest denne til et Parringskammer,
hvor Parringen finder Sted, og gnaver derefter
ud fra dette i Alm. to Gange, i Forhold til
Træets Længdeakse, Tvær- ell. Længdegange
liggende i Forlængelse af hinanden, og aflægger
derpaa Æggene i smaa Nicher paa Gangens
Sider. De af Æggene udkrøbne Larver gnaver
dernæst Gange vinkelret ud fra Modergangen.
Ude i Enderne af disse Gange forpupper
Larverne sig det flg. Foraar, og bryder ud ved den
første Sommervarme. ♂ (Han) dør meget hurtig.
— Hos de Former, der lever i Polygami, gnaver
♂ en Gang ind i Barken, anlægger et
Parringskammer og associerer sig med fl. ♀. Ud fra
Kamret gnaver hver enkelt ♀ sin Gang;
Antallet af de Gange, der findes i en saadan Rede,
svarer altsaa til det Antal ♀, den har huset.
Her bliver ♀ længe i Live og holder Reden
ren. Larverne forholder sig som hos den første
Gruppe. En særlig Slags Gange er de saakaldte
Familiegange, hvor de enkelte Larver ikke hver
gnaver sin Gang, men arbejder i Fællesskab og
paa den Maade, at de blot udvider
Modergangen i alle Retninger uden at være bundet af
bestemte Regler. Billedet af en saadan Gang
viser sig derfor blot som et større fladt udgnavet
Hulrum mellem Barken og Veddet. I begge
ovenn. Tilfælde gnaver Larverne det meste af
Gangene selv. Hos Vedborerne gnaver det
udviklede Dyr alle Gangene; Larverne selv borer sig
ikke særlige Gange. Hyppig kan Hannerne slet
ikke flyve og Parringen sker da i Nærheden af
det Sted, hvor Hannerne kommer frem. I visse
Tilfælde kommer disse aldrig uden for Træet.
B.’s Næring er i Alm. det Materiale, de arbejder
i; Larverne henter den fra Larvegangenes
Vægge. Ekskrementerne er det saakaldte Boremel,
der tilstopper Gangene bag Larven; det gælder
særlig alle Bastborere. Hos Vedborerne
indeholder Gangene ikke Boremel og har en
ejendommelig mørk Farve. Nyere Undersøgelser har vist,
at disse Dyrs Næring ikke er Veddet, men
Svampe, der af Moderdyrene dyrkes i Gangene
og gødes med Larvernes Ekskrementer;
Svampene producerer en særlig Art Celler, de
saakaldte Ambrosiaceller, der er
Hovedernæringskilden.

Der er paavist næsten for alle B. 2 ja endog 3
Generationer, alt efter som Sommeren er særlig
varm ell. ikke. Netop p. Gr. a. disse dobbelte
Generationer kan Angrebene blive saa frygtelige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>