Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barga, By i Mellemitalien - Bargasch, Sejid B. ibn Sejid Said, Sultan af Sansibar, (1837-1888) - Barge, By i det nordvestlige Italien - Bargello (ital.), se Firenze. - Bargiel, Woldemar, tysk Komponist (1828-97) - Bargteheide, Landsby i Holsten - Bargusin , lille Flod i Østsibirien - Bargusinsk, se Bargusin. - Barham, Richard Harris, eng. Forf. (1788-1845) - Barhampur (Berhampur, Bahrampur). - 1) Hovedstad i Distriktet Murshidabad i den indobritiske Prov. Bengalen - 2) B., Hovedstad i Distriktet Gandsham i det britisk-indiske Præsidentskab Madras - Barhampur, se Burhanpur. - Bar-Hebræus, d. e. Hebræersønnen: Biskop Gregorius Abulfaradsh (1226-1286)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ringmure. Den har et Krudtværk samt en Del
Silkeindustri.
H. P. S.
Bargasch, Sejid B. ibn Sejid Said,
Sultan af Sansibar, f. 1837, d. 26. Maj 1888. B.
efterfulgte 1870 sin Broder, Sejid Madjid,
Sultan Seyid Said’s Søn, under hvis Regering
Maskat var blevet forenet med Sansibar. Den
eng. Konsul Dr. Kirk var hans fortrolige
Raadgiver; skønt hørende til Vahhabitternes strenge
Sekt, viste han sig stedse venligsindet mod de
kristne Missionærer og understøttede paa det
beredvilligste alle europ. Ekspeditioner, der i
Sansibar udrustede sig til Udforskning af det
indre Afrika. B. stod i høj Grad under eng.
Indflydelse, og 1873 sluttede han sig til
Overenskomsten om Slavehandelens Undertrykkelse,
derimod anerkendte han først efter haardnakket
Modstræben i Aug. 1885 det tyske Herredømme i
Østafrika. 1887 indgik han med Dr. Peters en
Overenskomst, der dannede Grundlaget for den
i Apr. 1888 afsluttede Kysttraktat. B. efterfulgtes
i Regeringen af sin Broder Sejid Khalifa.
J. Ø.
Barge [↱bardзe], By i det nordvestlige Italien,
Prov. Cuneo, ligger 50 km SV. f. Turin, 374 m
o. H. ved Foden af Mombracco og var tidligere
Fæstning. (1911) 9190 Indb. B. er Romernes
Borgae. Da Karl Albert 1849 havde frasagt sig
Tronen, kaldte han sig Greve af B.
H. P. S.
Bargello [bar↱dзæl.o] (ital.), se Firenze.
Bargiel [↱ba.rgi.l], Woldemar, tysk
Komponist (1828—97), tilhørte en Musikerslægt, idet
hans Fader var Klaverlærer og hans Moder
tidligere havde været gift med den bekendte
Musikpædagog Fr. Wieck, hvis Datter Clara, der
senere ægtede Schumann, saaledes var B.’s
Stedsøster. Efter at have beklædt forsk. musikalske
Stillinger i Köln og Rotterdam blev B. Lærer
ved »Hochschule« i Berlin. B. tilhører som
Komponist den Schumann’ske Retning; han har
erhvervet sig et anset Navn, men hans
Kompositioner, bl. hvilke kan fremhæves en Symfoni, to
Ouverturer, hvoraf »Medea« er den bekendteste,
nogle Klavertrioer og anden Kammermusik samt
nydelige Korstykker (særlig for Damekor), har
ikke ret kunnet slaa igennem. Hans Musik synes,
trods det Talent og Dygtighed den bærer
Vidnesbyrd om, at mangle Friskhed og
Opfindsomhed. Flere af B.’s Kompositioner er opførte ved
Koncerter i Kbhvn.
W. B.
Bargteheide [↱barktəha^idə], Landsby i
Holsten ved Jernbanen mellem Hamburg og
Lübeck, med c. 1800 Indb. I Nærheden er der
gjort Fund fra Bronze- og Jernalderen.
Bargusin [bargu↱zin], lille Flod i Østsibirien
(Transbaikalien), udmunder i Baikalsøen. Ved
højre Bred ligger den lille By Bargusinsk
(bygget 1648) med to Kirker. Indb. driver
Fiskefangst og Handel med Omegnens Nomader. I
Nærheden findes varme Kilder, de
Bargusinske Bade.
M. V.
Bargusinsk [bargu↱zinsk], se Bargusin.
Barham [↱ba.əhəm, ↱ba.rəm eller ↱bärəm],
Richard Harris, eng. Forf. (1788—1845),
bekendt under Pseudonymet Thomas Ingoldsby.
Han kom 1805 til Oxford for at drive
Universitetsstudier. Efter en haard Sygdom bestemte
han sig for den gejstlige Stand, beklædte saa
forsk. Embeder og kom 1824 til London, hvor
han døde som Præst ved St Paulskirken. 1837
begyndte han i Bentley’s Magazine en Serie
humoristiske Fortællinger og Opsatser i Vers og
Prosa, de saakaldte Ingoldsby Legends, der
med eet gjorde hans Navn bekendt. Værket
udkom senere i tre Serier (1840—47) og oplevede
en Mængde Oplag, til Dels illustrerede af
Cruikshank og Leech. B. var en pligtopfyldende Mand,
munter og med Sans for Livets glade og lyse
Sider. Hans Biografi er skreven af Sønnen,
Dalton B., der døde 1886.
I. O.
Barhampur [barəm↱pu.ə] (Berhampur,
Bahrampur). 1) Hovedstad i Distriktet
Murshidabad i den indobritiske Prov. Bengalen, paa
venstre Bred af Bhagirathi og ved Landevejen
til Kalkutta, har (1911) 31456 Indb. Tidligere
var B. en stor Militærstation; nu staar de store
Kaserner tomme. 2) B., Hovedstad i Distriktet
Gandsham i det britisk-indiske Præsidentskab
Madras, har (1901) 25729 Indb., der driver
Silkevæveri og Sukkerfabrikation.
M. V.
Barhampur [barəm↱pu.ə], se Burhanpur.
Bar-Hebræus, d. e. Hebræersønnen (saa
kaldet, fordi hans Fader Aaron var af jød.
Herkomst), alm. Benævnelse paa Biskop
Gregorius Abulfaradsh, den syriske Kirkes lærdeste
Mand og en af dens frugtbareste og grundigste
Forf., f. 1226 i Malatijc (Melitene), V. f. Eufrat,
d. 30. Juli 1286 i et Kloster i Maragha i
Aserbeidshan, begravet i Mosul i Matthæus-Klostret,
hans sædvanlige Residens. Efter hans Ligsten
hed han Johannes; Gregor kaldte han sig, da
han blev Biskop. Af sin Fader, der var Læge,
lærte han Lægekunsten, men han studerede
samtidig med Iver Græsk og Arabisk. Da hans
Fader kom til at behandle en mongolsk General,
fulgte B.-H. med denne og Faderen til
Antiocheia, hvis Patriark Ignatios 1246 ordinerede
ham og en Ven af ham til Biskop. Da Patriarken
døde, blev der en Spaltning i Kirken; to
Patriarker stod over for hinanden. B. holdt med
Dionysios, der 1253 kaldte ham til Biskop i
Aleppo, men Modstanderen Johannes
Bar-Madani fik Overmagten, afsatte B. og indsatte hans
Ven og Studiefælle Salibka i hans Sted. 1258
blev B. atter Biskop i Aleppo; 1264 blev han af
den flg. Patriark udnævnt til Mafrian,
Overtilsynsmand ved alle syriske Menigheder Ø. f.
Tigris, 1263 var han blevet kaldet som Læge til
»Kongernes Konge«, Mongolernes Stor-Kan. Han
nød stor Anseelse, ikke blot i sin egen, den
syriske, Kirke, men hos Nestorianere og
Grækere, ligesom hos Arabere og Mongoler. I sine
Skr behandler han alle Datidens Videnskaber:
Lægekunst (dels Oversættelser, dels egne
Arbejder), Teologi (en Forklaring til Biblen, to
Fremstillinger af det kristne Lærebegreb, en
Moral); han udgav ogsaa fl. filos. Skr, i hvilke han
ofte fulgte Avicenna o. a. arab. Lærde. Nogle
af hans filos. Skr er paa Vers. Vi besidder
endvidere af B. forsk. Digte (nogle udg. af
Renan); fremdeles Skr om Logik, Fysik,
Metafysik, grammatiske Værker (udg. af Abbé Martin
i Paris 1872); humoristiske Fortællinger (udg.
af Budge). Størst Værdi for Nutidens Videnskab
har hans hist. Værker, da han ofte taler som
Øjenvidne og stundom har benyttet nu tabte,
paalidelige Skr. Han besad desuden en sjælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
