Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bardoux, Agénor, fr. Statsmand, (1829-1897) - Bardowiek, Flække i den preussiske Prov. Hannover - Bardsey, en lille Ø, der hører til Carnarvonshire - Bardu, norsk Herred - Barduner (Bardoner) - Bardwan, Division og Distrikt i den indobritiske Prov. Bengalen - Barea, en lille Folkestamme i det nordlige Abessinien - Barège, lette, gennemsigtige Tøjer - Barèges ell. Baréges-les-Bains, berømt Badested i Frankrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1890 Medlem af Instituttet; han har bl. a.
skrevet Les légistes et leur influence sur la
société française (1878) og La bourgeoisie
française 1789—1848 (1886) samt Levnedsskildringer
af Chateaubriand (1893) og Guizot (1894).
E. E.
Bardowiek [-vi.k], Flække i den preussiske
Prov. Hannover, Regeringsdistrikt Lüneburg,
ligger ved den sejlbare Ilmenau 5 km N. f.
Lüneburg og har (1910) 2200 Indb., der driver
Havebrug og Handel med Frø; her findes Rester
af en stor, got. Domkirke. Karl den Store lod
bygge en Kirke i B., som allerede dengang var
en vigtig Handelsplads og blomstrede op til at
blive en af Nordtysklands rigeste og mest
ansete Handelsbyer, indtil Henrik Løve lod B.
storme og ødelægge 1189. Dens Fald banede Vej
for Hamburgs Opblomstren.
G. Ht.
Bardsey [↱ba.ədzi], en lille Ø, der hører til
Carnarvonshire i det eng. Fyrstendømme Wales,
og som af Waliserne kaldes Ynys Enlli
(»Strømningens Ø«), p. Gr. a. den stærke Strøm
mellem Øerne og det 4 km derfra liggende Cap
Braich-y-pwll. B., der er 3 km lang og kun er
beboet af c. 60 Mennesker, har et Fyrtaarn og
Levninger af et Kloster fra 13. Aarh. samt en
uhyre Kirkegaard, hvor Munke fra alle store
eng. Klostre ligger begravede; St Dubricius, som
døde her 612, havde gjort Kirkegaarden
berømt.
G. Ht.
Bardu, norsk Herred, Senjen og Tromsø
Fogderi, Tromsø Amt, (1910) 1622 Indb., danner
et Anneks til Maalselvens Præstegæld, af hvilket
det udgør den sydligste Del imod Rigsgrænsen.
Herredet gennemstrømmes af de betydelige
Elve Barduelven, hvori Bardufos, og
Salangselven med Tilløb; af disse kommer
den første fra det ved Rigsgrænsen liggende,
store Alte Vand og falder ud i Maalselven; den
anden har sit Udspring længere i V. og
falder ud i Salangsfjordens inderste Bugt,
Sagfjorden. Saavel mellem disse Elve som N. og
V. over mod Maalselven hæver sig en Række
af høje, spidse Tinder, af hvilke Hjerttind
(1400 m), Istinderne (1475 m),
Kobberskartind (1500 m) og Kistefjeld (1700
m) er de højeste. I Dalene findes betydelige
Skove af Birk og Fyr, Fjeldsiderne danner
ypperlige Græsgange for Kreaturerne, medens
store Renhjorde finder deres Næring paa de
højere Fjelde. Bebyggelsen er væsentlig
knyttet til de nedre Dele af de store Dalfører, af
hvilke B. først blev opryddet i Slutn. af 18.
Aarh. Hovedvej fører fra Maalselven over til
Salangen og er Herredets vigtigste
Vejforbindelse. Skovbrug og Kvægdrift er Indbyggernes
væsentligste Næringskilder, mindre Agerbrug og
Fiskeri. Antagen Indtægt 1910 231320 Kr.,
Formue 638850 Kr. Herredets Areal er 2564 km2,
hvoraf 116 km2 Indsøer og 35 km2 Is og Sne.
(Litt.: J. Killengreen, »Bardudalens
Bebyggelse« [Tromsø 1891]).
M. H.
Barduner (Bardoner) (Søv.), Tove, som
gaar fra Toppen af Stangen (øverste Del af en
Mast) ned til Skibssiden, hvor de fastgøres
enten i agterste Del af Røstet eller i et Beslag
paa Rælingen. B. tjener til under Sejladsen at
afstive Stangen saavel i Sideretningen som i
Agterretningen. De har forskellige Navne efter
den Stang, hvortil de hører, f. Eks. Stænge-,
Bram- eller Bovenbrambarduner.
B. i en Flyvemaskine er de Staaltraade (i
Alm. Klavertraade), der tjener til at afstive
Maskinens Bæreflader.
H. P. C.
Bardwan [eng. baəd↱wän ell. ↱wa.n], Division
og Distrikt i den indobritiske Prov. Bengalen.
— Divisionen er 35900 km2, har (1911)
8467314 Indb. og grænser mod Syd til den
bengalske Havbugt. — Distriktet er 7000
km2 med (1911) 1538371 Indb., hvoraf over 80 %
er Hinduer, ca. 19 % Muhammedanere. Det af
mange Floder gennemstrømmede Land er
overordentlig frugtbart og veldyrket (Ris, Bomuld,
Sukker, Tobak, Indigo o. s. v.); Handelen
foregaar mest over Kalkutta. — Divisionens og
Distriktets Hovedstad af samme Navn ved
Floden Banka har (1911) 35921 Indb.; Byen, der
ligger ved Jernbanen fra Kalkutta til Peshavar,
lider meget af Malaria, især lige efter
Regntiden (Juni—Septbr), da hele Omegnen staar
under Vand.
M. V.
Barea, en lille Folkestamme i det nordlige
Abessinien, hvor den lever ved Chor Boraka’s
øvre Løb og tæller c. 20000 Individer. B. er
sandsynligvis en Rest af Urbefolkningen, der af
Abessinierne trængtes N. paa. Deres Sprog
minder om de hamitiske, hvad der dog rimeligvis
beror paa Laan og Paavirkning. Deres Religion
er nu Muhammedanismen, men de har bevaret
meget af det ældre Hedenskab. Navnet B. er
amharisk og bet. Slaver. (Litt.: W.
Munzinger, »Ostafrikanische Studien«
[Schaffhausen 1864]).
H. P. S.
Barège [ba↱ræ.з], lette, gennemsigtige Tøjer
til Damekjoler. Opr. helt af Uld væves B. nu
enten med Kamgarnsislæt og Silkekæde eller
Bomuldskæde eller endog helt af Bomuld. Det
halvuldne B. i forskellige Mønstre og godt
appreteret giver smukke og meget anvendte
Balkjoler.
K. M.
Barèges [ba↱ræ.з] ell. Barèges-les-Bains
[-læ-↱bæ], berømt Badested i Frankrig,
Departement Hautes-Pyrénées, Arrondissement Argelès,
40 km S. f. Tarbes, ligger ved den mægtige
Bjergstrøm Bastan i en vild Slugt 1232 m o. H.
Byen, eller rettere Stedet — thi foruden
Badeanstalterne findes kun en lille Samling Huse,
ordnede i een Gade — er om Vinteren ofte
helt indesnet. En Del af Husene er endog
indrettede til at nedrives om Vinteren, da de ellers
vilde knuses ved de hyppige Lavineskred,
medens Bjergtoppen Pie d’Ayré med sine mægtige
Bøgestammer beskytter den øvrige Del af
Stedet herimod. Kilderne, af hvilke der for Tiden
findes 13, er Svovl-Natriumskilder, de fleste
med en Temp. af 19°—45°. Badeindretningerne
er meget forbedrede i den nyere Tid; særlig er
det saakaldte Grand-Bain godt indrettet. Der
findes desuden en stor Militærbadeanstalt.
Badet, hvis Sæson varer fra 1. Juni til 30. Septbr,
besøges aarlig af ca. 4000 Badegæster og
benyttes især mod Hudsygdomme, navnlig af
skrofuløs Natur, mod Syfilis, svære reumatiske
Lidelser og gamle Saar (Blessurer). Som en
Slags forberedende Kur benyttes ofte det kun
1 km fra B. paa Vejen til Luz liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
