Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bardenfleth, Carl Emil, dansk Embedsmand og Politiker, (1807-1857) - Bardenfleth, Frederik Carl Christian, dansk Søofficer, (1846- ) - Bardenfleth, Frederik Løvenørn, dansk Officer, (1781-1852)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stiftamtmand paa Island, 1841 Hofchef hos
Kronprins Frederik, der nu efter Faderens
Tronbestigelse var bleven Guvernør over Fyn og
havde indgaaet sit andet Ægteskab med
Prinsesse Mariane.
1842 blev B.
Stiftamtmand
over Fyn, men
vedblev at
høre til
Kronprinsens
nærmeste
Omgivelser. Han
søgte her, som
han selv
beretter i sine
Livserindringer,
paa enhver
Maade at
støtte Prinsessen,
for hvem han
nærede megen
Sympati i
hendes vanskelige
Stilling, og
at holde Jomfru Luise Rasmussen’s voksende
Indflydelse saa meget som muligt nede. Den
senere Grevinde Danner glemte ham aldrig disse
Bestræbelser, og det lykkedes hende senere i høj
Grad at fjerne Frederik VII fra hans
Ungdomsven.
Fra Samlivet i Odense begynder B.’s politiske
Rolle. Skønt i og for sig lidet konstitutionelt
sindet indsaa han, at en konstitutionel
Forfatning var det eneste Middel til at holde Monarkiet
sammen, og det var ham desuden om at gøre, at
Forandringen blev gennemført, medens Christian
VIII endnu levede. Under Frederik VII vilde den
nemlig efter hans Overbevisning »blive
hovedkuls fremmet i en fordærvelig Retning«. Han,
Major Schøller og Justitsraad Lunding
opfordrede derfor Kronprinsen til at anvende sin
Indflydelse hos Kongen, for at denne skulde give
Monarkiet en konstitutionel Forfatning, og hver
af dem udarbejdede en Koncept til en Skrivelse
til Kongen, hvori Planen til en saadan
Forfatning var udviklet. Kronprinsen foretrak B.’s
Udkast, der saa afsendtes Febr 1847 og antagelig
har virket tilskyndende paa Kongens Beslutning
i den nævnte Retning. Da Frederik VII i Jan.
1848 besteg Tronen, udnævnte han straks B. til
Gehejme-Statsminister, og i denne Stilling kom
han til at udøve en væsentlig Indflydelse paa at
forberede Overgangen til et nyt System. Han
stod i gennemgaaende Modsætning til sine
Kolleger, dels fordi han var mere dansk-nationalt
sindet end de, og dels fordi han ansaa det for
nødvendigt at gøre Tidsaanden betydelige
Indrømmelser. Dog benægter han selv bestemt at
have anvendt sin særlige Indflydelse hos
Kongen til at undergrave sine Kollegers Stilling ell.
at have holdt Konferencer med Oppositionens
Førere inden Bevægelsens Udbrud. Da
Udbrudet imidlertid kom, har han utvivlsomt haft sin
væsentlige Del i den Beslutning, Kongen tog,
ligesom det jo ogsaa var ham, hvem det blev
overdraget at danne det ny Ministerium. Det
Program, hvorpaa han søgte at løse denne
Opgave, var Ejderpolitikken; men B. accepterede
kun denne som et nødvendigt Onde. Helstaten
var efter hans Skøn en Umulighed efter Oprøret
og Begivenhederne i Tyskland, og man maatte
da hellere udsondre Holsten og Lauenborg fra
det øvrige Monarki end lade det hele gaa til
Grunde. Den Kombination, han havde tilstræbt
med sig selv, Monrad og Francke som Ministre,
mislykkedes, og B. henvendte sig da, efter at
forsk. andre Udveje forgæves var blevne
forsøgte, til Grev A. V. Moltke med Bøn om, at
han vilde paatage sig Ministeriets Dannelse.
Dette viste sig at være den rette Løsning, og B.
traadte selv ind i Martsministeriet som
Justitsminister. Hermed var egl. den
betydningsfuldeste Del af hans Virksomhed endt; thi i den flg.
Tid spillede han ikke nogen ledende Rolle. Han
forblev i Ministeriet, da dette i Novbr 1848
underkastedes en saa gennemgribende Omdannelse,
og ved det partielle Ministerskifte i Juli 1851
ombyttede han Justitsministeriet med Ministeriet
for Slesvig. Tillisch var p. Gr. a. Udlandets
Modstand imod hans Regeringssystem bleven en
Umulighed som slesvigsk Minister, men B.
fortsatte i øvrigt i eet og alt hans dansk-nationale
Styrelse. Ved det store Systemskifte i Jan. 1852
fratraadte B., ikke af Uvilje mod Helstaten, men
snarere fordi han nærede Mistillid til de ny
Styreres nationale Sindelag. 1853 valgtes B. til
Landstinget, og 1855 blev han Medlem af
Rigsraadet; men i ingen af disse Forsamlinger
spillede han nogen fremtrædende Rolle, ligesom
han heller ikke mere blev Medlem af nogen
Regering. Den politiske Indflydelse, han havde
udøvet hos Kongen, gik over paa andre, navnlig
Bluhme og senere Scheele. 1855 konstitueredes
han som Domænedirektør. B. var ikke nogen
fremragende politisk Begavelse, men en alvorlig
og gennemdannet Personlighed, der med
Dygtighed og Samvittighedsfuldhed udfyldte de
vigtige offentlige Stillinger, der efterhaanden
betroedes ham. (Litt.: »C. E. B.’s Livserindringer«
udg. af Kommandør J. B. [Kbhvn 1890]).
N. N.
 |
| C. E. Bardenfleth. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
