Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barcelona, 2) Prov.'s og hele Kataloniens Hovedstad B., Spaniens næststørste By - Barcelona, By i den sydamer. Republik Venezuela - Barceloneta, Forstad til Barcelona i Spanien. - Barcelonette, Hovedstad i et Arrondissement af s. N. i det fr. Dept Basses-Alpes - Barchaner, udæmpede Klitter i de centralasiatiske Flyvesandsomraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pyrenæerne mod V. og N. B. selv bestaar af
den gamle By, som er omgivet af en Ringgade
(Ronda) paa den tidligere Fæstningsvolds Plads,
og en nyere Del (Ensanche ɔ: Udvidelse) med
regelmæssige, i rette Vinkler hinanden skærende
Gader. Gracia o. fl. a. Byer er nu at
betragte som Forstæder til B. De mest bekendte
og mest befærdede Gader er den med Plataner
beplantede Rambla, der i nordvestlig Retning
fører fra Plaza de la Paz med et stort
Kolumbus-Mindesmærke ved Havnen til Plaza
Cataluña ved Rondaen, og Pasco de Gracia fra Plaza
Cataluña til Gracia. Ved Havnekajen staar B. i
Forbindelse med sin 1752 anlagte Forstad
Barceloneta. Bl. de monumentale Bygninger
maa først bl. de nogle og firsindstyve Kirker
fremhæves den imponerende gotiske Domkirke
(opført 1298—1448) med sine 2 ufuldendte
Taarne, den ligeledes gotiske Kirke Santa Maria
del Mar, de aragoniske Kongers Palads (nu
arkæol. Museum), Generalkaptajnens Palads,
Biskoppens Palads, Børsen (i gr. Stil),
Justitspaladset, Raadhuset, Teatre del Liceo
(Operahuset), Industripaladset. Til Byens Forsvar
tjener foruden Fort Montjuich ogsaa det mod S.
liggende stærkt befæstede Atarazanas, det
tidligere Arsenal. B. er Spaniens vigtigste
Industri- og Handelsby. Øverst staar
Bomuldsindustrien, dernæst er der betydelig Silkevæveri og
Tøjfabrikation, ligesom Væverier af Sjaler,
Møbelstoffer, Hvidevarer og Kniplinger,
Maskinfabrikker og Jernstøberier, Sukkerraffinaderier,
Fabrikation i Vaaben, Glas, Fajance, Papir,
Kemikalier, Møbler, Læder, Chokolade o. s. v.;
ogsaa dens Skotøjsfabrikation, Skibsbyggerier
og Kanonstøberier er bekendte. Hele Omegnen
er draget ind i denne store Industri, og overalt
ses Fabrikskorstene rage i Vejret. Endnu
vigtigere end Industrien er Handelen. Havnen er
meget dyb (15 m) og beskyttes af fl. Moler.
1904 besøgtes B. af 8075 Skibe med ca. 5000000 t.
Udførslen bestaar mest i Bomuldsvarer,
Rødvin, Sydfrugter og Brændevin. Indførslen
udgøres af fr., ital., eng. og tyske Fabrikvarer,
Korn, Tømmer, Jern, Hamp, Bomuld, Ris,
Sukker, Kaffe, Kakao, Huder, Stenkul. — Jernbaner
fører over Gerona til Frankrig, over Lerida og
Tarragona til Zaragoza, derfra videre til
Madrid, Pamplona og Bilbao, over Tarragona til
Valencia. Der findes fl. Banker og
Kreditanstalter samt et Overhandelskollegium (Junta del
Comercio). Ogsaa i videnskabelige Institutioner
og Undervisningsanstalter overgaar B. Spaniens
andre Byer med Undtagelse af Madrid. Først
maa nævnes det af Filip II 1596 stiftede Univ.
med 4 Fakulteter, 54 Prof. og 2000 Studenter
(1906), dernæst en stor bot. Have, et
Præsteseminarium, en Navigationsskole, en
Handelsskole, fl. Kollegier, Akademier, Museer,
Biblioteker, gode Almueskoler, det kgl. aragoniske
Arkiv. Af Velgørenhedsanstalter findes fl.
Hospitaler og et Vajsenhus. B. er Sædet for
Generalkaptajnen over Katalonien, en Biskop og
en Overdomstol.
Historie. B. hører til Spaniens ældste
Byer, idet den er anlagt af Karthagerne.
Dengang hed den Barcino, men allerede i 4. Aarh.
forekommer Navnet B.; Araberne kaldte den
Barshaluna, Vestgoterne erobrede den 415
under Ataulf, som blev dræbt og begravet der.
I Beg. af 8. Aarh. erobrede Araberne B. 801
frarev Ludvig den Fromme dem Byen og gjorde
den til Hovedstad i den »sp. Mark«; 874 kom
den i Hænderne paa fr. Grever, 985 ødelagdes
den af Araberne, generobredes af Grev Borello I
i 11. Aarh. og blomstrede stærkt under
Greverne af B. 1137 kom den tillige med
Katalonien under Aragonien. I Middelalderen
afholdes talrige Kirkeforsamlinger i B. 1640 kom
B. under Frankrig, efter en Opstand mod Filip
IV. 1652 blev den atter sp. 1697 stod den atter
en kort Tid under Frankrig. I den sp.
Arvefølgekrig stod B. paa Ærkehertug Karl’s Side
og blev 1714 belejret af Hertugen af Berwick,
indtil den overgav sig. 1809 overrumplede
Franskmændene under General Duhesme B.
og beholdt den til 1814. 1821 led den
forfærdelig af den gule Feber. Det var den By, der
holdt sig længst under den fr. Okkupation 1823.
Efter Karlisternes Opstand sukkede den under
Grev d’Españas strenge Regimente (1827—32).
1835, 1836, 1840, 1841, 1842 og 1843 var B.
Skuepladsen for voldsomme Opstande og blev
gentagne Gange bombarderet. Som Følge af
O’Donnel’s Statskup udbrød 1856 en progressistisk
Opstand, der atter kostede meget Blod. Paa
den sp. Republiks Tid, da B. stod paa liberal
Side, udbrød nye Opstande, som dog hurtigt
blev dæmpede. B. er nu Midtpunktet for
Kataloniens separatistiske Bestræbelser og
Hovedsædet for den sp. Socialisme og Anarkisme.
1905 udbrød paa ny en separatistisk katalonisk
Bevægelse, og B. blev erklæret i
Belejringstilstand; de flg. Aar fandt fl. Bombeattentater
Sted.
H. P. S.
Barcelona [warsæ↱låna], By i den sydamer.
Republik Venezuela, 12000 Indb., ligger 2 km
fra det Karaibiske Hav ved den sejlbare Flod
Neveri, med Jernbane forbundet med Havnen
Guanta. B. anlagdes i 17. Aarh., ødelagdes af
Indianere, genopbyggedes 1736, havde i Slutn.
af 18. Aarh. Bet. ved Smughandel med
Vestindien.
M. V.
Barceloneta [warþælå↱næta], Forstad til
Barcelona i Spanien.
Barcelonette [barslå↱næt], Hovedstad i et
Arrondissement af s. N. i det fr. Dept
Basses-Alpes, ligger paa højre Bred af Ubaye i
en smuk, græsrig Dal ved Foden af Alperne
(1133 m o. H.) og har (1906) 2075 Indb. B.
ligger ved Vejen fra Grenoble til Cuneo og
bestaar i Hovedsagen af een lang Gade; der findes
et Klokketaarn fra 15. Aarh. og et zool. Museum.
B. grundlagdes ell. genopbyggedes 1231 af
Raimund Berengar, Greve af Provence, hvis
Forfædre stammede fra Barcelona. Det hørte
senere afvekslende til Østerrig, Frankrig og
Savoyen, indtil det endelig ved Utrecht-Freden
1713 kom til Frankrig.
G. Ht.
Barchaner [russ. bar↱кan], Betegnelse for
udæmpede Klitter i de centralasiatiske
Flyvesandsomraader. Som andre levende Klitter
vender de en flad Tunge ud mod Vinden, medens
Læsiden danner en konkav Bue med en stejl
Skraaning.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
