Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Banking-Teorien - Bankipur, Forstad til Patna (s. d.) - bankmæssig Dækning - Banknote, se Bankseddel - Banko, d. s. s. Banco - Bank of England - Bankok, se Bangkok - Bankpolitik - Bankrestriktion - Banks, Sir Joseph, eng. Naturforsker og Rejsende (1743-1820) - Banks, Nathaniel Trentiss, nordamerikansk Statsmand og General (1816-1894)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordning. Forsk. Teorier fremkom, og af disse
spillede navnlig den saakaldte Currencydoktrin
(s. d.) en stor Rolle i Diskussionen. I
Modsætning til denne opstod B., hvis Tilhængere
ogsaa benævnedes the Banking school. B. gaar ud
paa, at den eneste Fordring, der bør stilles til
Seddelvæsenets Ordning, er, at Sedlerne til
enhver Tid er indløselige, og at, naar dette er
Tilfældet, er der ingen Mulighed for, at
Sedlernes Mængde kan udvides ud over, hvad
Omsætningen kræver. M. H. t. Pengemængdens
Indflydelse paa Varepriserne og Faren for, ved
en Forøgelse af Pengemængden at fremkalde
Overspekulation og Handelskriser, hævder B.,
at Sedlerne i denne Henseende ikke spiller
nogen anden ell. større Rolle end andre
bankmæssige Omsætningsmidler. I øvrigt
bekæmpede Tilhængerne Currencydoktrinen i alle
dens Enkeltheder, hvorom henvises til
Currencydoktrin. De vigtigste Forkæmpere
for B. var Tooke og Fullarton.
(E. M.). C. Th.
Bankipur [↱ba.ŋki.pur], Forstad til Patna (s. d.).
bankmæssig Dækning. I Modsætning til
fuld Metaldækning for de af en Bank udstedte
Sedler forstaas ved b. D. en saadan Dækning,
der efter alm. bankmæssige Regler maa anses
for at være tilstrækkelig til at sikre Sedlernes
Indløselighed. Den bestaar som Regel dels af
Metal og dels af forsk. likvide Fordringer,
saasom diskonterede Veksler, Udlaan mod
Haandpant, fremmed Valuta og Tilgodehavende i
Udlandet.
(E. M.). C. Th.
Banknote, se Bankseddel.
Banko [↱baŋko], d. s. s. Banco.
Bank of England [↱bäŋk-əv-↱iŋ(g)£ənd],
Englands ældste og vigtigste Seddelbank, stiftet 1694
efter Forslag af Hugh Chamberlain og William
Paterson. Om dens Organisation, se Bank. Den
styres af et Board of Directors paa 24
Medlemmer, der vælges af Generalforsamlingen, og som
af sin Midte aarlig efter Tur vælger en Governor
og en Deputy-Governor, der staar i Spidsen for
den daglige Ledelse, medens Board of
Directors som Regel kun holder Møde hver Torsdag.
Foruden Udstedelse af Sedler beskæftiger B. of
E. sig med Modtagelse af Penge paa Folio,
Diskontering af eng. Veksler og Laan paa
Statspapirer. For sine Foliokunder — der ikke faar
Rente af de indsatte Penge — besørger den
Inkassationer, Køb og Salg af Papirer,
Opbevaring af Værdipapirer o. a. Værdisager o. l. Den
staar i nært Forhold til Statsstyrelsen. Ved
dens Oprettelse blev Privilegiet givet som
Vederlag for et Laan, Aktionærerne yder Staten,
og dette Laan er senere forøget. Endvidere
fungerer den som Statens Bankier, idet den bl. a.
mod en aarlig Godtgørelse administrerer
Statsgælden (fører Indskrivningsbøgerne for
Consols, udbetaler Renterne af disse o. s. v.). Den
har 10 Filialer. Dens Sedler er lovligt
Betalingsmiddel.
(E. M.). C. Th.
Bankok, se Bangkok.
Bankpolitik er Indbegrebet af de Regler,
som følges ell. bør følges ved Indretningen og
Ledelsen af Banker. Her kan være Tale saavel
om Statens, Lovgivningsmagtens, som om
Bankernes egen B. I første Henseende omfatter B.
særlig Lovgivningens Regler om de Betingelser,
under hvilke Banker kan oprettes og virke, og
eventuelt om Statens Tilsyn med dem. I de fleste
Stater har Lovgivningen særlig beskæftiget sig
med Seddelbankerne, og m. H. t. disse omfatter
B. saadanne Spørgsmaal som Stats- ell.
Privatbank, Enhed ell. Flerhed af Seddelbanker,
Reglerne om Sedlernes Fundering, Statens Tilsyn
med og Indflydelse paa private Seddelbankers
Ledelse og Statens Andel i deres Udbytte.
Bankernes egen B. omfatter i Grunden samtlige
Regler for deres Virksomhed. I snævrere
Forstand tænker man særlig paa de
Forholdsregler, hvorved Seddelbankerne regulerer deres
Seddeludstedelse og deres Forhold til
Metalbeholdningen. Her kommer navnlig
Diskontopolitikken i Betragtning, idet Forhøjelse og
Nedsættelse af Diskontoen er det væsentligste
Middel, som Banken har til at indskrænke ell.
stimulere Markedets Krav til dens Beholdninger.
(E. M.). C. Th.
Bankrestriktion. Da Bank of England under
Revolutionskrigene ved Udlaan til Statskassen
havde faaet sin kontante Beholdning reduceret
til et Minimum, der var utilstrækkeligt til
Indløsningen af dens Sedler, udkom der 3. Maj
1797 en Lov, der bl. a. forbød Banken at
indløse Sedlerne kontant. Denne Ophævelse af
Indløsningen kaldes B. Den varede til 1821.
(E. M.). C. Th.
Banks [bäŋks], Sir Joseph, eng. Naturforsker
og Rejsende, f. 1743 i London, d. smst. 1820. B.
var Sønnesøn af den svenskfødte, men i England
naturaliserede Forretningsmand og
Parlamentsmedlem Jacob Bank. B. studerede i Eton og
Oxford, besøgte 1766 Newfoundland og Labrador
og ledsagede 1768—71 Cook paa hans første
Rejse om Jorden. 1772 besøgte B. Island og
Shetlandsøerne og beskrev for første Gang Øen
Staffa med dens Basaltsøjler. Senere ledede B.
de kgl. Haver, blev 1777 Præsident for Royal
Society, 1781 Baronet og 1797 Medlem af
Gehejmeraadet. Yderligere har B. gjort sig
fortjent ved 1788 at grundlægge og derefter lede
African Association samt ved at understøtte
Naturforskere og Forskningsrejsende. Hans
berømte Bibliotek beskreves af Dryander i
Catalogus bibliothecae historico-naturalis J. B. 5 Bd
(London 1796—1800).
H. P. S.
Banks [bäŋks], Nathaniel Trentiss,
nordamerikansk Statsmand og General, f. 30.
Jan. 1816 i Massachusetts, d. 1. Septbr 1894, var
først Fabrikarbejder, men naaede ved
Selvstudium at blive Bladredaktør 1842 og fik som
Tilhænger af Demokraterne 1845 et Toldembede i
Boston. Han valgtes 1849 til Statens lovgivende
Forsamling, hvor han arbejdede for en
Sammenslutning af Demokrater og »Freesoilers«,
Modstandere af Slaveriets Udbredelse, og blev
1851 dens Formand. 1853 var han ligeledes
Formand for den særlige Forsamling til at
gennemse Statens Grundlov, men valgtes desuden til
Repræsentanternes Hus, hvor han i Uvillie mod
Slaveriet stemte mod Nebraskaloven 1854 og
saaledes brød med sit tidligere Parti. Han blev
derfor 1855 genvalgt af Modpartiet og i Febr
1856 efter to Maaneders frugtesløse
Afstemninger valgt til Repræsentanthusets Formand — en
Styrkeprøve mellem de kæmpende Partier, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
