Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjeblikket skal bruge, dels at faa Rente af dem.
Det er navnlig, hvor det sidste Hensyn spiller
en større Rolle, at Betegnelsen Indlaan (i
Sverige Deposition) bruges. Renten af
Indlaan retter sig efter den alm. Rentefod, men er
forsk. efter den Tid, Indlaanet er bestemt til at
forblive indestaaende. Jo kortere den Frist er,
inden for hvilken det kan forlanges tilbage,
desto lavere er Renten. Den laveste Rente
betales derfor af Indlaan, der indestaar »paa
Anfordring«. Ved Indlaansbevis forstaas et
paa Navn lydende Bevis, der kan transporteres,
og som tilbageleveres i kvitteret Stand, naar
Pengene tages ud. — Ved løbende
Regning ell. Konto Kurant forstaas i Reglen
en Konto, paa hvilken Kunden baade kan have
tilgode hos og skylde til B.
Paa Folio og Giro indestaar saadanne
Midler, hvor Hovedøjemedet er at fritages for
at opbevare sin Kassebeholdning. Man indsætter
de kontante Penge, man i Øjeblikket ikke har
Brug for, paa sin Konto i B. (Foliokonto,
Konto-Kurant, Girokonto — i Sverige up- och
afskrifning). I det Øjeblik, man saa har en Udbetaling
at gøre, udsteder man en Check paa B. ell.
giver den en Udbetalingsordre. Man gør ved
denne Fremgangsmaade B. til sin Kasserer. De
Midler, der indestaar paa denne Maade, er i
overvejende Grad Købmænds og andre
Forretningsdrivendes Kassebeholdninger. — Da
Pengene altid uden noget Varsel kan udtages, er
Renten af Folio, Giro o. s. v. lavere end af egl.
Indlaan. Ved de store europæiske Centralbanker
og i fl. eng. B. gives der endog slet ingen Rente,
men forlanges tværtimod en Godtgørelse. Paa
den anden Side er det alm., at B. giver andre
Arter af Vederlag for saadanne Midler, idet de
gratis yder Kunderne forsk. Tjenester.
Herunder henhører f. Eks., at Kunderne har Ret til
at gøre deres accepterede Veksler og andre
Forpligtelser betalbare i B. Endvidere paatager
nogle B. sig gratis Inkassation af Kundernes
Veksler o. l., idet de som Vederlag blot
forlanger, at et vist Beløb til enhver Tid skal
forblive indestaaende paa Kontoen.
M. H. t. Maaden, hvorpaa Kunden disponerer
over sit Tilgodehavende, kan man skelne mellem
Brugen af Girooverførsler og
Bankanvisninger (Checks). De første er navnlig
praktiske, hvor mange Kunder benytter den
samme B., og de har særlig Bet., hvor en enkelt
B. virker over et helt Land. Dette er f. Eks.
Tilfældet med den tyske Reichsbank,
der har indrettet Filialer i enhver By af nogen
Bet. Betalinger mellem Reichsbanks Girokunder
foregaar ved en simpel Ordre til Reichsbank
om at overføre Beløbet til dens Konto, der skal
have det, enten han bor i samme ell. en anden
By, saa at en overvældende Mængde af
Betalingerne mellem Tysklands Byer foregaar paa
denne Maade. Forsøg paa at indføre
Girooverførsler har hverken i Danmark ell. Norge fundet
Jordbund, idet man har holdt fast ved den
traditionelle Benyttelse dels af Sedler, dels af
Bankanvisninger. Disse sidstes Brug har
faaet deres største Udbredelse i England, hvor
de har fortrængt Benyttelsen af kontante Penge
i et langt større Omfang end i noget andet
europæisk Land, idet ikke alene
Forretningsdrivende, men enhver nogenlunde velsitueret
Person benytter dem til sine Betalinger. Det er
ogsaa i England, at der tidligst har uddannet
sig faste Regler m. H. t. Behandlingen af disse
Anvisninger, Regler, der senere delvis er
optagne i andre Landes Lovgivning (se Check).
Besparelsen i Brugen af kontante Penge ved
Benyttelsen af Checks fremmes derved, at den
Forretningsmand, der modtager en Check i
Betaling, i Reglen ikke hæver den kontant, men
indsætter Beløbet paa sin Konto. For saa vidt
Udstederen og Modtageren benytter samme B.,
virker denne Transaktion altsaa ganske paa
samme Maade som en Girooverførsel. Hvor de
benytter forsk. B., vil derimod den B., der
modtager Anvisningen, være henvist til at hæve
Beløbet hos den, paa hvilken den er udstedt. Under
et udviklet Bankvæsen giver dette dog kun i
ganske ringe Grad Anledning til Brug af kontante
Penge. Da nemlig alle B. i Dagens Løb
modtager adskillige Anvisninger paa hinanden, kan
de derved opstaaede gensidige Fordringer
udlignes imod hinanden, saa at kun Forskellen
behøver at udbetales. En saadan Udligning af
gensidige Fordringer paabegyndte de
londonske B. allerede 1775, da Grunden lagdes til det
saakaldte Clearinghouse (s. d.), i hvilken B.
nutildags daglig likviderer deres Fordringer
aldeles uden Brug af kontante Penge, idet ikke
engang Differencen betales kontant, men afgøres
ved Anvisninger paa Bank of England. Saavel i
som uden for England har det londonske
Clearinghouse fundet Efterligninger.
De Tilgodehavender, som Kunderne faar paa
deres Konto, behøver ikke at fremkomme ved
Indsættelse af kontante Penge.
Tilgodehavenderne kan opstaa ved Indsættelse af
Bankanvisninger og Overførelse fra andre Konti;
men dernæst forekommer de i stort Omfang
gennem B.’s øvrige Forretning. Naar en Kunde
optager et Laan i B. — enten ved
Vekseldiskontering ell. paa anden Maade — ell. han
sælger udenlandske Veksler ell. Værdipapirer til B.,
vil han meget ofte undlade straks at faa Beløbet
udbetalt, men foretrække at lade sig det
godskrive paa sin Konto. Ved nogle B., f. Eks. de
større kbhvnske, er det endog en fast Regel,
at Beløbet af diskonterede Veksler ikke maa
udbetales til Overbringeren, men skal godskrives
den Diskonterendes Konto. Denne Bestemmelse
er nærmest truffet for at undgaa Bedragerier,
idet man vil sikre sig imod, at en Uberettiget
— f. Eks. en, der ad uretmæssig Vej er kommet
i Besiddelse af Vekslerne, ell. som har
efterskrevet den Vekselberettigedes Navn — faar Beløbet
udbetalt.
Et Omsætningsmiddel, der i nogle Lande
spiller en ikke ubetydelig Rolle ved Siden af
Bankanvisninger, er Bankveksler. Herved
forstaas dels Solaveksler (egne Veksler) d. v.
s. Forskrivninger lydende paa Navn, som B.
udsteder og forpligter sig til selv at betale, dels
Veksler, som de forsk. Bankinstitutter udsteder
paa hinanden, ell. som en Bankfilial udsteder
paa Bankens Hovedsæde. Til den første Art
hører f. Eks. de af Bank of England udstedte
Bankpostbills, de af Banque de France udstedte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
