Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Banegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holde- og Vendeplads for Vogne, hvortil føres en
Adgangsvej fra en eksisterende offentlig Vej. Til
modsat Side har Bygningen Udgang til Perronen,
et Fortov med Belægning af Grus, Tjærebeton
ell. Fliser, som ligger langs det Spor, paa
hvilket Toget holder ved Stationen, og som
ind mod Sporet er indfattet af en Mur, fra hvis
Kant man bekvemt kan stige op i Personvognene.
Perronen kan være høj, halvhøj ell. lav,
d. v. s. ligge i Højde med Vognbunden ell. et
ell. to Trin lavere. Ved Mellemstationer
paa Baner med lille Trafik bruges selve
Hovedsporet som Perronspor; skal Togkrydsning
kunne foregaa, maa man tilføje et særligt
Perronspor og lægge en Mellemperron mellem
dette og Hovedsporet. Ved dobbeltsporede
Baner kan man lægge Mellemperron mellem
de to Hovedspor og Hovedperron langs det
af dem, som er nærmest Stationsbygningen.
Passagererne maa i saa Fald passere
et Spor for at komme ud paa Mellemperronen.
Har Banen Iltog, som ikke standser ved alle Stationer,
bør man bruge et særligt Sidespor som Perronspor,
hvor et Tog kan holde, medens Iltoget passerer ad
Hovedsporet, og ved dobbeltsporede Baner faar man
da fire Spor mellem de to Perroner. Samtidig bliver
Risikoen ved at lade Publikum betræde Sporene for
at gaa fra Perron til Perron altfor stor, og man forbinder
da Perronerne enten ved en Bro over Sporene ell.
en Tunnel under dem med Trappe til hver Perron.
For Passagererne er Tunnel bekvemmest, da den
beskytter dem mod Regn og Blæst, og da Trapperne
faar færre Trin, fordi Fodgængere ikke behøver saa
stor Højde i Tunnelen, som Toget skal have
under Broen. Ligger Banen i dyb Udgravning,
kan man bygge Stationsbygningen i Terrainhøjde
og fra dens Gulv føre en Bro over Banen
med Trapper ned til de ved Sporene liggende
Perroner (Valby og mange eng. Stationer).
Ligger Banen paa høj Dæmning, kan man lægge
Stationsbygningen lavt og fra den føre Tunnel
under Sporene med Trappeopgange til
Perronerne (Vedbæk). Ved dobbeltsporede Baner
bygger man undertiden to Hovedbygninger, en
for hver Togretning, med hver sin Adgangsvej,
som i større Afstand fra Bygningerne forbindes
ved en Bro under Banen (Skodsborg) ell. over
Banen (Rungsted), ad hvilken man tillige
gennemfører den offentlige Vej, hvori de to
Adgangsveje udmunder. Tunnelforbindelse mellem
de to Perroner kan da spares. Ved dobbeltsporede
Baner med løftede ell. sænkede Spor bruger
man ofte en fælles Perron mellem de to Spor,
en Ø-Perron, fordi man da kun behøver eet
Sæt Perrontrapper og kortere Tunnel ell. Bro.
Denne Ordning er navnlig brugt meget ved
Højbaner over ell. Tunnelbaner under Gaderne i
store Byer (Berliner Stadtbahn og eng.
Undergrowns).
Endestationer for en Jernbane kan
bygges i Form af Gennemgangsstation
efter samme Princip som Mellemstationerne med
Hovedbygningen liggende ved B.’s Langside og
Sporene forlængede forbi Bygningen og gennem
en Sporvifte ved Sporskifter samlede til et
enkelt Spor med Stoppebom. Foruden de
nødvendige Perronspor, hvoraf der mindst maa være
to, hvis Trafikken til Tider kræver to
Togstammer, maa der være et Omløbsspor, ad hvilket
Lokomotivet for et ankommende Tog kan føres
tilbage uden om Toget enten til Remise ell. for
at sættes foran et afgaaende Tog. Er Pladsen
indskrænket, kan man samle Sporene til en
Drejeskive ved Enden af Hovedsporet. Man kan
ogsaa lægge Hovedbygningen tværs for Enderne
af Hovedsporets Perronforgreninger, saa B. faar
sin Facade ved Enden af Pladsen; Stationen
kaldes da, med et fra tysk Haandværkersprog
laant Udtryk, for en Kopstation (Kopfst.) i
Analogi med Benævnelsen Kop (Kopf), for en
Mursten, som viser Endefladen frem i Murfacaden.
Mellem Sporenderne og Bygningen lægges en
 |
| Fig. 1. Personbanegaard, Frankfurt a. M. A Administrationsbygning for Statsbanerne. B do. for Hess. Ludwigsbahn. BP Bagageperron. PP Personperron, n Kedelhus (for Opvarmningen). D Bagageudlevering. C Bagageindlevering, e Politi. f, g Kloset, a Billetudsalg, b Rum for fyrstelige Personer, c Dameværelse, h Toilet for Herrer, i do. for Damer. l Garderobe, m Stationsforstander og Banetelegraf. F Forhal. R Restauration |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
