Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bambeonødder, se Bamboonødder - Bamberg. By i det nordlige Bayern - Bamberger, Ludwig, tysk Politiker og økonomisk Forf. (1823-99) - Bambino - Bambocciader, dvs. Folkelivsbilleder - Bamboccio, se Laer, P. v. - Bambolah, se Bablah - Bamboo - Bamboonødder, Bambeonødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bambeonødder, se Bamboonødder.
Bamberg. By i det nordlige Bayern,
Regeringsdistriktet Oberfranken, ligger 242 m o. H.,
ved Floden Regnitz, 4 1/2 km ovf. dennes Udløb i
Main. Den lavere Del af Byen, som endnu delvis
er omgivet af Volde og Grave, deles af Floden
og Ludvigs-Kanalen i tre Dele, forbundne ved
talrige Broer. Den højere Del af Byen er bygget
paa 7 Høje, hver kronet med en Kirke. B. er
Ærkebispesæde og Garnisonsby og har (1910)
48063 Indb. og en ganske livlig Industri, især
Ølbryggeri, Tobaksspinderi, Bomulds- og
Silkespinderi, Vogn- og Møbelfabrikation.
Paa højre Bred af Regnitz drives meget betydelige
Handelsgartnerier, maaske de ældste i Tyskland.
Handelen, især Udførsel af Kvæg og Grønsager,
begunstiges ved, at B. er Knudepunktet for 2
Statsbanelinier (München-Hof og B.-Würzburg)
og har en Frihavn (Ludvigs-Kanalen udmunder her).
B. har fl. Banker, deriblandt en Filial af
Rigsbanken og af den kgl. Bank. — Af det 1803
opløste Univ. i B. er endnu tilbage et Lyceum
for Filosofi og kat. Teologi; desuden findes et
Præsteseminarium, et kat. Skolelærerseminarium,
to kgl. Gymnasier, en Handels- og en
Haandværksskole, en Landbrugsskole, en Skole
for Porcelænsmaleri, en Musikskole og et
Observatorium. Der findes i det kgl. Lyceum et
Bibliotek med store Samlinger af gamle
Haandskrifter og Haandtegninger af Dürer og andre
gamle Mestre. B. har mange velgørende
Stiftelser, deriblandt en Døvstummeanstalt. — Af
Byens mange hist. Mindesmærker maa nævnes
Katedralen, en smuk sen-romansk Bygning med
4 Taarne, opført 1004—1012 af Kejser Henrik II,
senere delvis brændt og genopført i 13. Aarh.
Jakobskirken er en romansk Basilika fra 11. Aarh.
Mariekirken er i gotisk Stil (opført 1320—87).
B. har i alt 17 Kirker, deraf 1 protestantisk,
og 1 Synagoge. Det gamle Slot (Alte Hofhaltung)
er bygget 1591, der hvor Greverne af Babenbergs
Residens laa. Det ny Slot (1698—1704)
var tidligere Fyrstebiskoppernes Residens
og er nu Bolig for Prins Rupprecht af Bayern.
— B., der omtales første Gang 902, voksede op
omkr. Slottet Babenberch, som gav Navn til
Slægten Babenberg. Efter at denne var styrtet,
kom B. under det tyske Rige og blev skænket
til Hertug Henrik II af Bayern, hvis Søn, Kejser
Henrik II, 1007 stiftede Bispedømmet B.
Fra Midten af 13. Aarh. havde Biskopperne af B.
fyrstelig Værdighed. B. led meget under
30-Aarskrigen, den preussiske Syvaarskrig og de
fr. Revolutionskrige. 1802 blev Bispedømmet
(den Gang 3580 km2 med 207000 Indb.)
sækulariseret, og 1803 tilfaldt det Bayern.
G. Ht.
Bamberger, Ludwig, tysk Politiker og
økonomisk Forf. (1823—99) af jødisk Oprindelse.
B. var Jurist. Han deltog i de revolutionære
Bevægelser 1848—49, forfulgtes og maatte leve som
Landflygtig i Udlandet og havnede 1853 som Chef
for et tysk Bankierfirma i Paris. Ved Amnestien
1866 kunde han vende tilbage til sin Fødeby
Mainz, hvis Repræsentant han blev i Toldparlamentet
1868 og i Rigsdagen 1871—93. Her tilhørte
han indtil 1880 det nationalliberale Parti
og øvede stor Indflydelse ved sin fremragende
Sagkundskab i økonomiske Spørgsmaal. Med
overlegen Dygtighed kæmpede han for
Frihandelens Sag, og han havde en væsentlig Andel i
Møntreformen (Guldmøntfodens Indførelse). Da
hans Parti nærmede sig den Bismarck’ske
Beskyttelsespolitik, dannede han 1881 en egen
Gruppe, »Sezessionisterne«, der 1884 sammen
med Fremskridtspartiet gik op i det
»tysk-frisindede« Parti, som han i Resten af sin
Rigsdagstid tilhørte. Han var en stridbar Modstander
af Katedersocialismen og af den Bismarckske
Kolonialpolitik, ligesom han i det hele hørte
til Bismarck’s mest frygtede Modstandere, baade
som Rigsdagsdebattant og Skribent. Blandt B.’s
mange Bøger fremhæves: Monsieur de
Bismarck (1868), »Zur deutschen
Münzgesetzgebung« (1873), »Die Arbeiterfrage« (1873),
»Deutschland und der Sozialismus« (1878), »Deutschthum
und Judenthum« (1880), »Die Sezession« (4. Opl.
1881), »Die Nachfolge Bismarck’s« (6. Opl. 1889).
Hans »Gesammelte Schriften« udkom i 5 Bd
1895—97, og efter hans Død »Erinnerungen«
(1899) og »Ausgewählte Reden über Geld und
Bankwesen« (1900).
K. V. H.
Bambino (ital.), »lille Barn«. Il santo B.
kaldes den i Kirken S. Maria in Aracoeli i Rom
pyntede Trædukke, som skal forestille
Jesus-Barnet og gælder for undergørende. Juleaften
udstilles den i en Krybbe, og Epifani-Dagen
(6. Jan.) føres den med stor Højtidelighed tilbage
til sin Plads, som den ellers kun forlader for i
en lukket Vogn at køres rundt til Syge.
L. M.
Bambocciader [bambå↱t.∫aðər] (ital., fr.
bambochades), ɔ: Folkelivsbilleder, som med ofte
grovkornet Humor og grotesk Lune fremstiller
Almuens Liv, særlig paa Glædens Højdepunkt, i
Rusens saliggørende Øjeblikke: dansende,
svirende, skraalende Bønder, lystige Gøglere,
forsorne Tiggere etc., i Markedstummel ell.
Kro-Spektakel. Navnet B. har de faaet fra den
pukkelryggede holl. Maler Pieter v. Laer, der af
Italienerne fik Øgenavnet Bamboccio, og
som netop havde sin Styrke i Fremstillingen af
det lavere ital. Folkeliv; den udmærkede Maler
fandt snart Efterlignere, som M. Cerquozzi
(delle bambocciate’) og Jan Miel, og der opstod
saa at sige en ny Genre, som af Italienerne
betegnedes med Navnet B. Imidlertid var der
langt tidligere i Nederlandene opstaaet en
lignende Genre med barokke og djærve
Fremstillinger af Almuelivet; denne Retnings
Repræsentanter var først og fremmest Familien Brueghel
(»Bonde-B.«), H. Bosch og P. Aertsen; den
fortsattes senere af Malere som Brouwer, de to
Kunstnere Teniers, A. v. Ostade, Ryckart og
m. a.
A. Hk.
Bamboccio [bam↱båt.∫o], se Laer, P. v.
Bambolah, se Bablah.
Bamboo [↱bämbu.] (eng.), »Bambus«,
straagule, uglasserede Lervarer, der forarbejdes i
Indien af de Indfødte. B. (Bambu) er
endvidere Betegnelsen for forsk. Maal:
1) Kornvægtmaal paa Sumatra = 1,85 kg, 2) Vædskemaal
paa Sumatra = c. 4 l, 3) Længdemaal i Birma
= 4,09 m.
Th. O.
Bamboonødder [↱bämbu.-], Bambeonødder,
Frøene af Vinpalmen, Raphia vinifera. De
er meget haarde, 4,5—6,5 cm lange, langstrakt
ægformede og benyttes noget til Drejerarbejde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
