Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Næring, og dels fordi Lyset, der trænger
ned igennem det klare Vand, dræber en stor
Mængde. Kildevand, der kommer fra dybere
Jordlag (naturlige Kilder, artesiske Boringer),
er ofte helt frit for B., Brøndvand kan ogsaa
være dette, men bliver dog ofte stærkt forurenet
ved Tilflydning af Overfladevand, og i saa
Tilfælde har man fl. Eksempler paa, at ogsaa
smittefarlige B., som Tyfusbacillen, kan holde
sig levende deri i længere Tid og fremkalde
ell. vedligeholde Epidemier.
Alle fritstaaende Genstande paa
Jordens Overflade bliver let inficerede
med B. fra Luftstøvet ell. ved Berøring, og
dette gælder saavel livløse Ting som døde og
levende Organismer. Man maa regne med, at alle
Apparater, der bruges i det daglige Liv
(Glas, Tallerkener, Kar, Knive, Gafler, Sakse,
Møbler, Klæder o. s. v.) er stærkt inficerede, men
jo i Reglen med forholdsvis uskadelige B. Dog
bør Kirurgen altid udvise den største
Forsigtighed med Sterilisation af sine Apparater;
Forbindstoffer o. l. maa være sterile, og vil
man konservere Fødemidler mod Fordærvelse
ved B., maa de ogsaa omhyggeligt steriliseres.
Paa de levende Væseners Hud
optræder normalt en Hærskare af B. (oftest
naturligvis under den mindste Renlighed); det samme
er Tilfældet inde i Munden (den hvide
Belægning af urene Tænder), i Svælget og
Fordøjelseskanalen, af hvilken kun Mavesækken
er relativt fattig paa B. p. Gr. a. den sure
Mavesaft, medens Tarmen, hvor Reaktionen er
alkalisk, og hvor der jo er de gunstigste
Ernæringsvilkaar og Temperaturforhold, vel nok
hører til de Omraader, hvor det rigeste
Bakterieliv overhovedet florerer. Fl. af de i
Tarmene levende B. gør utvivlsomt Nytte for
Værtorganismen ved at befordre Fordøjelsen af en
Del vanskeligt fordøjelige Næringsmidler, men
dette udelukker dog ikke, at der ogsaa under
visse Forhold (Fordøjelsesbesværligheder) kan
optræde skadelige Gæringsprocesser, der kan
have Forgiftninger o. l. til Følge. I Blodet og
i sunde Væv af Dyr og Planter findes der
normalt ingen B. De levende Celler har i
fuldkommen sund Tilstand en Evne til at modstaa
B.’s Indtrængen (gennem Saar, Fordøjelseskanalen o. l.),
og, er de endelig trængte ind,
til at dræbe og uskadeliggøre dem. Et særlig
smukt og indgaaende studeret Forhold af denne
Art er de hvide Blodlegemers bakteriedræbende
(baktericide) Evne, der har skaffet dem Navnet
Fagocyter, Ædeceller, og Processen,
Fagocytose, som ved Helbredelsen for
smitsomme Sygdomme og Saar (hvor B. har faaet
Indpas i Legemets Væv) spiller saa vigtig en
Rolle. Materie (Pus) fra Saar er nemlig
hovedsageligt hvide Blodlegemer, der er faldne i Kampen
mod B., men bag disse Faldne staar der
opmarcheret en Front af endnu kampdygtige Fagocyter,
der holder Vagt mod B.’s videre Indtrængen i
Legemet og Søger at forhindre denne. Hvad der
gælder om de hvide Blodlegemer, gælder i større
ell. mindre Grad om de øvrige af Legemets sunde
Celler, og Udfaldet af smitsomme Sygdommes
Forløb afhænger i saa høj Grad af Styrkeforholdet
mellem disse og de B., som har fremkaldt
Sygdommen.
Efter hvad der i det foreg. er oplyst om B.’s
Livsvirksomhed, deres overordentlig vide
Udbredelse og øvrige Egenskaber, er det
indlysende, at de nødvendigvis maa komme til at
gribe ind paa mangfoldige Omraader i Naturen
og her spille en usædvanlig stor Rolle. Medens
det er de sygdomsvækkende Former, der har
tildraget sig den største Opmærksomhed og
derfor ogsaa er blevne Genstand for det mest
indgaaende Studium, har disse dog med Urette
givet B. et i den alm. Bevidsthed meget slet
Ry. I Virkeligheden er de allerfleste B. nogle
for Mennesket overordentlig nyttige Væsener,
som det dels direkte har taget i sin Tjeneste
som andre Kulturplanter (Gæringsbakterier,
kvælstofbindende Former o. a.), og dels
indirekte paa mangfoldige Maader nyder godt af.
Thi alle de B., der medvirker ved
Nedbrydningen af organiske Stoffer til uorganiske
Forbindelser, har vist sig at være et ganske
uundværligt Led i hele Naturens Husholdning, idet
de holder det Stoffernes Kredsløb vedlige, uden
hvilket andre levende Væsener i Længden ikke
kunde eksistere, og derved bidrager de til den
hurtige Fornyelse inden for den levende Natur,
som er et af dennes mest karakteristiske Træk.
(Litt.: W. Migula, »System der Bakterien«
I—II [Jena 1897—1900]; Alfr. Fischer,
»Vorlesungen über Bakterien«, 2. Opl. [Jena 1903];
Nærmere Forklaring til Figurerne paa den farvetrykte Tavle.
Fig. 1. Kortere Kæder af Streptococcus pyogenes.
Fra en 2 Dage gl Agarkultur. Fuchsin Farvning.
Fig. 2. Meningococcus. Kokker af forsk. Størrelse
og med forsk. Delingsmaade. Fuchsin.
Fig. 3. Pneumococcus (Fränkel). Spytpræparat fra
en Lungebetændelsespatient. Fuchsin.
Fig. 4. Staphylococcus pyogencs aureus. Fra en 2
Dage gl Agarkultur ved 22°. Fuchsin.
Fig. 5. Gonococcus (Neisser) fra Gonorrhoeudflod.
Methylenblaat-Eosin.
Fig. 6. Bact. pestis fra Bubonsaft. Methylenblaat.
Fig. 7. Bact. pneumoniæ (Friedländer). Spytpræparat
fra Lungebetændelse. Fuchsin.
Fig. 8. Bac. typhi. Renkultur paa Agar. Tyfusbakterier
med peritriche Cilier. Fuchsin.
Fig. 9. Bact. anthracis (Miltbrand). Kæder paa Agar
efter 36 Timer ved 37°. Farvet efter Ziehl: Sporerne
røde, Modercellerne blaa.
Fig. 10. Bac. tetani (Stivkrampe). Renkultur paa
Sukker-Agar efter 2 Dage ved 37°. Enkelte Bakterier
med Sporer. Fuchsin.
Fig. 11. Vibrio Choleræ. Fra Tarmindholdet af en
Kolerapatient. Fuchsin.
Fig. 12. Vibrio Proteus (Finklers Spiril). Fra
Renkultur i Bouillon, 24 Timer gl. Fuchsin.
Fig. 13. Bact. diphteriæ. Dyrket paa Glycerin-Agar
i 48 Timer ved 37°. Fuchsin.
Fig. 14. Bact. tuberculosis fra Spyt. Farvet efter ZiehL
Fig. 15. Spirochæte pallida (Syfilis). Fra en syfilitisk
Papel. Vindingerne lige høje og lange. Farvning efter
Giemsa 1/2 Time + Alkali.
Fig. 16—19. Kugleformede Bakterier, farvede med
Methylenblaat.
Fig. 20—23. Stavformede Bakterier, farvede med
Fuchsin.
Fig. 24—27. Komma- og skrueformede Bakterier.
Tuschpræparater efter Burri.
Fig. 28—31. Bakterier med Cilier, behandlede efter
Ermengem.
Fig. 32. Bakterier med Slimkapsler.
Fig. 33. Abnorme Vækstformer (Involutionsformer)
af Bælgplanternes Knoldbakterier.
Fig. 34—35. Bakterier med Sporer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
