Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fenoler (som Karbolsyre), Kresoler, Chinosol m. m.
Men Virkningen af disse Gifte er meget
variabel efter B.’s Art, Tilstand, Forekomst, Antal
o. s. v., saavel som efter Giftens Koncentration,
Opløsningsmidlet, Temp., Reaktionen,
Tilstedeværelsen af andre Stoffer o. s. v., saa
Anvendelsen af dem altid er en meget prekær Sag,
der fordrer megen Indsigt og Omtanke.
Under Omtalen af B.’s Livsbetingelser maa
endnu nævnes, at de ofte er i højeste Grad
afhængige ell. paavirkes af andre Organismer.
Dette gælder ikke alene Snylterne, der
naturligvis staar i et meget nøje Forhold til
deres Værtorganismer, men ogsaa de Former,
der lever paa livløst Substrat, kan her blive
hemmede ell. begunstigede af andre levende
Væsener, specielt af andre B. Der eksisterer
saaledes et overordentlig stort Antal
Kombinationer af B. med andre Organismer, der kan
fremtræde henh. som direkte Kampforhold
(Parasitisme), som andre Modsætningsforhold
(Antibiose) ell. som et gensidig
gavnligt Samliv (Symbiose). Mange B. indgaar
f. Eks. Symbioser med helt forskelligartede
Væsener, som med Dyr, i hvis Fordøjelseskanal de
lever, og hvem de kan understøtte i deres
Fordøjelse, højere Planter (som Bælgplanterne
o. a., der huser nyttige B. i deres Rodknolde),
smaa grønne Alger, der kan forsyne B. med
organisk Stof, medens disse til Gengæld
assimilerer frit Kvælstof til fælles Bedste o. s. v. Ofte
forener aërobe og anaërobe B. sig med
hinanden, idet de første da beskytter de sidste
mod den fri Ilts skadelige Virkning, og ved de
sammensatte Gæringer, som f. Eks. Forraadnelsen,
understøtter og afløser den ene Art den
anden ved Dannelsen af saadanne
Spaltningsprodukter, der kan tjene Efterfølgerne
som Næring.
Vort Kendskab til B.’s forsk. Livskrav og ydre
Faktorers Indflydelse paa dem er for en meget
stor Del vundet gennem den kunstige
Dyrkning af dem. Og denne Kultur af B. har
paa den anden Side maattet baseres paa og
sættes i System efter det Kendskab, man
efterhaanden erfaringsmæssig har erhvervet om
deres alm. og specielle Livsbetingelser. Da de
fleste B. kan benytte som Næringsstoffer de
samme organiske og uorganiske Forbindelser,
som andre bladgrøntløse Planter og Dyrene
lever af, har det ikke været vanskeligt at finde
passende Næringssubstrater til deres Dyrkning.
(Kun for enkelte Formers Vedk., som visse
snyltende Arter, Salpeterbakterierne o. a. har
dette voldt store Vanskeligheder). Man har
da først taget sin Tilflugt til saadanne
letfordærvelige Ting som Kødsuppe, Mælk, Blod,
Urin, Planteafkog, Kartoffelskiver, kogt Ris,
Maltekstrakt (Ølurt), Most ell. de til Dyrkning
af andre Planter alm. anvendte
Næringssaltopløsninger med Tilsætning af Kulhydrater,
Æggehvidestoffer, Aminosyrer, Glycerin, Mannit
o. s. v., i hvilke der som bekendt let »af sig
selv« indfinder sig en Hærskare af forskellige
Arter af B., der bringer vore almindeligste
Næringsmidler i Gæring ell. Forraadnelse. Men
et Hovedprincip i Dyrkningen af B., det,
hvorpaa hele Bakteriologien i Virkeligheden hviler,
er Nødvendigheden af at kunne dyrke den
enkelte Bakterieart i Renkultur, d. v. s.
med Udelukkelse af alle andre Mikrober;
hvorledes man opnaar dette, maa da omtales i
Korthed.
Da B. er saa at sige allestedsnærværende
i Luften, Vandet og Jorden samt paa og i næsten
alle Genstande paa dennes Overflade, er den
første Betingelse for at tilvejebringe en
Renkultur den, at alle disse Kim ødelægges (ved
Sterilisation, s. d.) i de Beholdere og i
den Næring, hvor man vil dyrke en bestemt B.
Dernæst skal den enkelte Art isoleres fra alle
de mange andre, den kan forekomme sammen
med, og dette kan ske paa forsk. Maader, bl.
hvilke den vigtigste og nu næsten udelukkende
anvendte er Spredning paa et Substrat,
der er saaledes beskaffent, at B. kan blandes
med det, saa længe det er flydende, i saa
stærke Fortyndinger, at enkelte Celler senere
kommer til at ligge faste og adskilte i det, naar
det størkner, og at B. da skal kunne vokse
paa et saadant Substrat og danne veladskilte,
synlige Kolonier, der hver for sig stammer fra en
enkelt Celle. Hertil egner sig visse geléagtige
gennemsigtige Stoffer som Gelatine og Agar, der
kan blandes med de nødvendige Næringsstoffer,
og som netop holder sig stivnede ved alm.
Temp., medens de (i passende Koncentrationer)
efter Opvarmning holder sig flydende ved Temp.
under 40°, d. v. s. saadanne, hvor Varmen ikke
dræber B. Har man da i flydende Agar ell. Gelatine
opslæmmet en Bakterieblanding i stærk
Fortynding, og man derefter hælder den flydende
Masse ud paa en lav Glasskaal (Petri-Skaal)
i tyndt Lag, vil der her indtræde Størkning, og
de enkelte B. vil forankres i en vis indbyrdes
Afstand. Substratets Gennemsigtighed letter
tillige Undersøgelsen ved Mikroskop, Lupe ell.
det blotte Øje, efterhaanden som Kolonierne
vokser frem. Med en fin Platinnaal, et Glas-,
Haarrør e. l. kan man dernæst pode fra de
enkelte Kolonier over i Reagensglas, Kolber
ell. andre Beholdere med saadant sterilt
Næringssubstrat, i hvilket den paagældende B.
finder særlig gunstige Ernæringsbetingelser, og
man kan da nærmere undersøge dens
Egenskaber under forsk. ydre Forhold, ved
Indpodning paa Dyr og Planter o. s. v.
Det har nu vist sig, at fl. B. for ret at trives
kræver særlige Næringsstoffer; mange patogene
Former trives saaledes bedst paa Blodserum,
andre (som Influenza- og Syfilisbakterien) trives
bedst ved Tilstedeværelsen af Blodets røde
Farvestof (Hæmoglobin), atter andre (som
Salpeterbakterierne) bedst paa en uorganisk
Gelé (Natronvandglas) og Azotobacter bedst
ved Tilstedeværelsen af Mannit; nogle kræver
Beskyttelse mod fri Ilt (de anaërobe B.), andre
(mange Parasiter) Blodtemperatur (c. 37°) ell.
endnu højere Varme (de termofile B.) o. s. v.
og for at opfylde alle disse Krav er der
udarbejdet en nu meget omfattende Teknik med
mange sindrige Apparater, som vi her ikke
kan gaa nærmere ind paa. Men det skal kun
erindres, at i den medicinske Bakteriologi
spiller Indpodningen paa Dyr af forskellige Arter
den største Rolle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
