Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelser, der er dannede af andre Organismer. Og
de organiske Næringsstoffer, der da er de
vigtigste for dem, er Kulhydrater,
Æggehvidestoffer, Fedtstoffer og Lipoider samt disse forsk.
Forbindelsers mer ell. mindre dybtgaaende
Spaltningsprodukter, ell. m. a. O. igen de samme
Forbindelser, som ogsaa Svampene og Dyrene
kræver som Næringsstoffer. Der er saa for
øvrigt store Variationer m. H. t. den Tilstand,
i hvilken de enkelte Arter foretrækker disse
Forbindelser. Nogle, som de i andre levende
Væsener snyltende (Parasiterne), ynder
fortrinsvis ell. kræver i Alm. levende, organisk
Stof, medens andre og største Parten trives
bedst ell. udelukkende paa dødt Stof
(Saprofyterne ell. Raadbakterierne); dette
dette sidste er saaledes Tilfældet med den
Hærskare af B., der lever i Jordbunden paa og i
døde Dyre- og Planterester, i urent Vand
o. s. v. Og da B. som Helhed er overordentlig
rigt udstyrede med Enzymer (d. e. fordøjende
og gæringsvækkende Stoffer), kan snart sagt
alle naturligt forekommende organiske Stoffer
anvendes som Næringsmidler, der ved
Enzymerne omdannes til Næringsstoffer, af
en ell. anden B.
Kvælstoffet, som findes i
Æggehvidestofferne o. l., kan mange B., der ellers
er udpræget heterotrofe m. H. t. Kulstof, ofte
optage i uorganiske Forbindelser, som
Ammoniak og Salpetersyre, i enkelte Tilfælde endog
som frit Kvælstof. Men foruden Kulstof og
Kvælstof skal B. saa ogsaa have de
mineralske Stoffer, der findes i deres Aske, enten
i organiske ell. i uorganiske Forbindelser, og
heraf da igen i forholdsvis størst Mængde
Fosforsyre og Kali. Enkelte synes at kunne
undvære Kalk, selv om dette Stof, i Form af
kulsur Kalk, næsten altid har en gunstig
indirekte Virkning paa B.’s Trivsel ved at
vedligeholde en svagt alkalisk Reaktion i
Næringssubstratet. For de fleste B. er
nemlig sur Reaktion (frie Brintioner) skadelig.
Ved Dyrkning af B. maa man derfor i Reglen
sørge for at holde Reaktionen neutral ell.
svagt alkalisk. Af andre for B.
nødvendige Næringssalte maa nævnes
Magniumforbindelser, og for mange er desuden
Klornatrium et meget yndet Stof. Ganske smaa
Mængder af Jernsalte, muligvis ogsaa
undertiden af Aluminium o. a. Metaller, synes at
virke i høj Grad befordrende paa visse B.’s
Trivsel. For en enkelt Gruppe, de saakaldte
Svovlbakterier (Fig. 17), er Svovlbrinte,
som ellers for andre er en Gift, et uundværligt
Næringsstof. De optræder da særligt, hvor dette
dannes ved Forraadnelse af Æggehvidestoffer
ell. ved svovlbrintholdige Kilder. Men ellers er
det svovlsure Salte ell. organiske
Svovlforbindelser, som det store
Flertal af B. dækker deres Svovlbehov med.
En passende Fugtighedsgrad er en
uomgængelig Betingelse for alle B.’s Vækst og
Udvikling. Tørrer B. ind, standser disse
Processer helt, og B. trives i det hele bedst i
flydende Medier, der for os ofte kan tage sig
ud som faste, fordi der jo kun kræves saa
minimale Vædskemængder for at gøre B.’s
Omgivelser flydende. Selv bidrager de ofte hertil
ved at opløse de faste Næringsstoffer (ved
Hjælp af Enzymer). — Noget andet er, at
mange B. dog kan taale lang Tids
Udtørring uden at sætte Livet til, idet de
under Vandmangel indtræder i en
Dvaletilstand, af hvilken de igen kan vaagne op, saa
snart de faar en passende Fugtighed. Dette er
navnlig Tilfældet med de før omtalte Sporer,
men ogsaa mange sporefri B., som Tuberkel-,
Mælkesyre-, Eddikesyre- o. m. a. Gæringsbakterier,
kan taale Udtørring i maanedsvis og i
denne Tilstand spredes omkr. med Luftstøvet.
Mere følsomme i saa Henseende er derimod
andre Arter, bl. a. Koleraspirillen, der dør efter
3—4 Timers Udtørring, og Lungebetændelsens
B. (Bacterium pneumoniæ, Fränkel) samt fl. i
Vand levende Spiriller, der dør næsten
øjeblikkelig, naar de ikke befinder sig i fugtigt
Medium.
Over for fri Ilt forholder en stor Del
Bakterier (se Aërobier og Anaërobier),
sig paa en ejendommelig Maade. For
næsten alle andre Organismer er stadig Adgang
til fri Ilt en absolut Livsbetingelse, idet dette
Stof indgaar som et uadskilleligt Led i den
normale Aanding, der igen er den vigtigste
Energikilde til Livsfunktionernes Vedligeholdelse.
Men for mange B., som Smørsyrebakterier,
fl. celluloseforgærende B., Stivkrampens,
det maligne Ødems og en Del andre patogene
B., er fri Ilt endog en Gift, der øjeblikkelig
standser deres Livsvirksomhed eller dræber
dem, medmindre de er til Stede som
Sporer (obligate Anaërobionter). Og de allerfleste
B. kan baade undvære og taale fri Ilt
(fakultative Anaërobionter), hvorved Omraadet
for deres Optræden betydeligt udvides i
Sammenligning med andre Organismers. En Del er
der endelig, som Høbakterien, Bælgplanternes
Knoldbakterier, Azotobacter (s. d.), Eddikesyre
Salpeter-, Svovlbakterier og de selvlysende
(fosforescerende) B., der absolut kræver
fri Ilt (obligate Aërobionter). Imidlertid hævdes
fra visse Sider den Opfattelse, at her dog
nærmest er Tale om en Gradsforskel m. H. t.
Kravene til fri Ilt, idet B. er indstillede paa ret
forskellige Spændinger af dette Stof som
gunstigste Livsbetingelse for dem. Og selv om
nogle synes helt at kunne undvære det, kan
dog ogsaa disse taale ell. vænnes til at taale
en lav Iltspænding, ligesom de obligat aërobe
Former kan vænnes til at trives ved en meget
lavere Iltspænding end den, der hersker i Atm.
ell. i de Medier, hvor de normalt forekommer
i Naturen. Ved en Række Undersøgelser af
forskellige Forskere er det dog godtgjort, at de
anaërobe B. kan vokse yppigt og formere sig i
et ubegrænset Antal Generationer i Medier, hvor
fri Ilt ikke lader sig paavise ved de fineste
Metoder. Hvor Ilten imidlertid mangler ell. kun
findes i ganske ringe Mængder, maa den
erstattes af saadanne Stoffer (mest Kulhydrater),
der ved Nedbrydningsprocesser (Gæringer) kan
frigøre tilsvarende Energimængder som dem,
der ellers produceres ved den normale Aanding.
B.’s Krav til Varme er i det store og hele
de samme som andre Organismers, saaledes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
