Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakke, Ole Svendssøn, norsk Bondehøvding - Bakkebrædt, se Bakkegrund - bakke Fyrene - Bakkegrund, Bornholm - Bakkegrus og -sand - Bakkegræs, se Star - Bakke Herred - Bakkehuset, Landsted i Frederiksberg Sogn - Bakkemynte, se Calamintha - Bakken (Søv.) - Bakken, Jyllands Nordkyst - Bakker, Kæber, mellem hvilke et Arbejdsstykke fastspændes - Bakker er særlige Kulturrum for Potteplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han var en tapper og klog Mand, som forstod
at ildne sine Sambygdinger til at gribe til Vaaben
og under hans Anførsel gøre Fjenden adskillig
Afbræk. Han faldt i en Træfning ved Enningsdals
Bro. 1898 blev der i hans Hjembygd rejst en
Mindesten over ham.
K. V. H.
Bakkebrædt, se Bakkegrund.
bakke Fyrene, et Udtryk, som betegner, at
den brændende Kulmasse i en Dampkedels
Ildsted skydes frem paa Forristen og dæmpes,
saaledes at Dampudviklingen i Kedlen formindskes.
Dette udføres ofte, naar et Dampskib skal ligge
stille i nogen Tid, under Forhold hvor man ikke
vil slukke Fyret helt, men ønsker at holde dette
svagt brændende, for at Skibet kan være klar til
at sejle med kort Varsel. Naar Fyret skal
bakkes, standses Lufttilførslen (Trækken) til
Kedlens Ildsted, ved at Dæmperne lukkes, de
brændende Kul rages sammen i en Bunke paa
Forristen, og der fyres ikke mere end nødvendigt
for at holde Ilden vedlige.
H. P. C.
Bakkegrund, Bornholm, en farlig
Klippegrund S. f. Rønne og c. 5 Sm. fra Land. Den
har paa det lægeste en Dybde af 5,3 m. S. f.
Grunden ligger et Sømærke i 11 m Vand, 1/2 Sm.
V. f. Midten af B. ligger en lille Klippegrund,
Bakkebrædt, der har 6,6 m Vand.
G. F. H.
Bakkegrus og -sand er Istidsaflejringer,
hovedsagelig bestaaende af Kvarts, Feldspat og
Kalk. Det graves i Grusgrave, sorteres efter
Kornstørrelse og bruges til Mørtel, Beton, Veje
og Jernbaneballast.
E. Su.
Bakkegræs, se Star.
Bakke Herred, 1197 Indb. (1910), Lister
Fogderi, Lister og Mandals Amt. Herredet ligger
omkr. Siredalsvand og Nordsiden af Lundevand;
den tætteste Bebyggelse findes langs Bredderne
af disse Vande, hvor der er dyrkbar Jord, for
øvrigt er Herredet opfyldt af golde, lave Fjelde.
Næringsvejene er væsentlig Kvægavl, Agerbrug
og nogen Skovdrift. Hovedvejen mellem
Kristianssand og Stavanger gennemskærer Herredets
sydlige Del. Hovedforbindelsen med den øvre Del af
Siredalen sker ved Dampskib ad det 28 km lange
Siredalsvand, der er særdeles dybt med bratte
Fjeldsider. Antagen Indtægt 1910 123673 Kr.,
Formue 694745 Kr. Herredets Areal er 243 km2.
M. H.
Bakkehuset, Landsted i Frederiksberg Sogn,
liggende paa venstre Side — naar man kommer
fra Kbhvn — af »Smøgen« (»Kamma’s Vej«),
der fra Rahbeks Allé fører op til Valby Bakke.
B., af hvilket endnu to Længer henstaar
temmelig uforandrede, er en meget gl. Bygning;
det nævnes allerede 1736 og bestod da af to
Bygninger, af hvilke »Lille Bakkehus« var Værtshus —
her gik nemlig den gl. Køge Landevej forbi. Da
1776 den nuv. Roskilde Landevej blev anlagt,
var dets Rolle udspillet som saadant. Det egl. B.
blev imidlertid staaende og er fra 1780
uadskillelig knyttet til Rahbek’s Navn. Skønt Huset
allerede da var i daarlig Stand, lejede han her
Sommerværelser med sin Ven Pram, og fra 1787
boede han her Sommer og Vinter til sin Død
1830. Men det var dog først Rahbek’s trofaste
»Kamma«, der fra deres Ægteskab 1798 forstod
at omgive det landlige Hjem med den Spiritualitetens
og Gæstfrihedens Glans, som snart gjorde
B. berømt. B. er saa godt som den eneste
»litterære Salon« i Danmark. Vore første Digtere har
færdedes her og modtaget mangen Impuls fra
den begavede Husmoder, der ogsaa var Mester i
at danne et helt »Bakkehus-Sprog«, uforstaaeligt
for de Uindviede. Med Kamma’s Død 1828 var
B.’s bedste Tid forbi; to Aar efter, da dets gl.
Ejer var bragt til Graven, blev det stillet til
Auktion og købt af tre gl. jødiske Brødre Ham.
Skønt Huset var meget faldefærdigt og utæt,
nøjedes disse med at udbedre det ved Hjælp af
Skærmbrætter og Tapetpapir og lejede det
derefter ud til Sommerbolig; som saadant gjorde det
Tjeneste i henved 30 Aar og husede bl. a. i fl.
Somre Kunstnerparret Heiberg, der vel mere har
følt sig tiltrukket ved den store skyggefulde Have
end ved de lavloftede Stuer. Ved den sidste
Ham’s Død blev det atter solgt og til Dels
nedrevet; kun den sydlige og østlige Længe, i hvis
Stueetage det Rahbek’ske Hjem var, blev
bevarede. Haven blev udstykket i Parceller — paa
dens Grund er opført et Par Lyststeder og
Idiotanstalten —; Mindestøtten i Rahbeks Allé, der
fik sin Plads i Havens Udkant, viser, hvor stor
denne har været. Selve B. ejes nu af
Idiotanstalten og tjener til Bolig for nogle af dennes
Funktionærer. (Litt.: A. Eberlin, »Frederiksberg«
[1888]; H. Lund, »Erindringer fra Hjemmet«
[1880]; Thiele, »Erindringer fra Bakkehuset«
[1873]).
J. Cl.
Bakkemynte, se Calamintha.
Bakken (Søv.), Rummet mellem Baksdækket
og øverste Dæk. Udtrykket »paa Bakken«
betyder paa Baksdækket.
H. P. C.
Bakken, Jyllands Nordkyst, landløs Grund,
der ligger 5 Sm. V. f. Lønstrup og har paa det
lægeste 6,6 m Vand.
G. F. H.
Bakker, Kæber, mellem hvilke et
Arbejdsstykke fastspændes, som paa Skruestikken
ell. paa Drejebænken (Bakkepatroner), ell.
forarbejdes som i Kluppen, hvor B. bruges til at
skrueskære en Bolt (Snitbakker), i hvilket
Tilfælde der ofte bruges fl. end 2 B. Hvor det
kommer an paa ikke at beskadige det
fastholdte Stykke, udføres B., som ordentligvis er
af Jern ell. Staal, af blødt Metal, Kobber ell.
Bly, ell. af Træ, ell. de beklædes med disse
Stoffer. Snitbakkerne er som Regel til at spænde
efter, de amer. Snitbakker danner derimod en
fast Ring med Udskæringer for at give
Spaanerne Udgang. B. er endvidere Benævnelsen
for Pander i Tappelejer.
(F. W.). E. Th.
Bakker er særlige Kulturrum for Potteplanter
og anvendes til Planter, der er saa høje, at de
ikke kan staa i et Varmebed (s. d.), men ellers
fordrer netop de særlige Kulturbetingelser, som
Varmebedet giver. Jorden udgraves for at skaffe
tilstrækkelig Plads til den Hestegødning, som
skal frembringe Undervarmen, og de faste
Karme udenom gøres betydelig højere end i
Varmebedet. For en Snes Aar siden brugte man
i Reglen altid ensidige Bakker, og Vinduerne
var da henimod dobbelt saa lange som alm.
Varmebedsvinduer. Nutildags bruges næsten
altid Saddeltagsbakker med alm. Varmebedsvinduer
til begge Sider, samt en Planke paa Højkant langs
Rygningen, hvorpaa Vinduerne hviler. Udvendig
dækkes Karmen med varm Hestegødning ell.
Bark, hvis Planterne fordrer det.
L. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
