Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baikalsøen, Sø i det sydlige Sibirien - Baikie, William Balfour, britisk Afrikarejsende (1824-1864) - Bailen, Baylen, By i Sydspanien - Bailey, John, skotsk Landmand og Mekaniker - Bailey , Philip James, eng. Digter, (1816-1902) - Bailey-Øerne, d. s. s. Goffin-Øerne, se Bonin-Øerne - bailiff, se Bailli - Baillaud, Eduard Benjamin, fr. Astronom (1848- ) - Baillet Latour, se Latour - Bailleul, By i det fr. Dept Nord - Bailli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilløb til B. er Setenga, som under
Dannelse af et Delta udmunder paa Søens sydøstlige
Bred. Fra Ø. kommer desuden de mindre Tilløb
Turka og Bargusin, i Nordspidsen af Søen
udmunder Verchne Angara. Paa den vestlige Bred
findes ingen større Tilløb, da Vandskellet mod
Lena ligger faa km fra Søbredden. Her findes
derimod Afløbet Angara ell. Verchnaja
Tunguska. Bredderne af B. har i Sammenligning med
Omegnen en relativ mild Vinter og en kølig
Sommer. Stationerne ved Søbredden har i
Middeltemperatur for koldest og varmest Maaned
÷ 16,5° og 14,4°, medens Stationerne i Dalene i
større Afstand fra Søen har ÷ 24,6° og 18,9°.
Den yderlig strenge Vinterkulde er dog her som
overalt i Østsibirien indskrænket til Dalene.
Stationen Mishisha, 1280 m o. H., har saaledes
for de ekstreme Maaneder ÷ 17,3° og 14,9°.
B. er tillagt med Is fra Slutn. af Novbr til hen i Maj.
Bølgegangen kan være meget stærk selv med
forholdsvis ringe Vindstyrke. Bredderne er lidet
bebyggede, og Trafikken paa Søen er derfor
ringe. B.’s Fauna er ikke rig paa Arter.
Kystklippernes umiddelbare Fald til store Dybder
giver kun faa Eksistensbetingelser for Kystdyr,
og Søfugle er i Sammenhæng hermed lidet
talrige. Fiskerigdommen er aftagen ved Rovdrift.
De vigtigste Fiskearter er Laks og Stør. Af særlig
Interesse er Forekomsten af en Sæl, Phoca
sibirica, meget nær beslægtet med Ishavets Phoca
foetida. Sælen efterstræbes stærkt for Skindets
Skyld.
M. V.
Baikie [↱beiki], William Balfour, britisk
Afrikarejsende, f. 1824 i Kirckwall paa
Orkneyøerne, d. i Sierra Leone 30. Novbr 1864. B. ledede
1854 en af den britiske Regering udsendt
Ekspedition, der skulde sejle op ad Niger, dels for
at lære Handelsforholdene at kende, dels for at
sætte sig i Forbindelse med Barth og Vogel;
han trængte længere op ad Nigers Biflod Benuë
end nogen tidligere. Fra 1857 tilbragte han som
britisk Konsul 7 Aar i de samme Egne, dels med
Rejser, dels som Kolonisator. Han grundlagde i
Lokoja ved Sammenløbet mellem de to Floder et
Settlement, hvorfra han indførte ordnet
Handelssamkvem med de omboende Haussa’er, og
hvor han virkede som Læge, Lærer og Præst.
Hans civilisatoriske Bet. var meget stor, og hans
Settlement blev den første Beg. til den eng.
Indflydelse i Niger-Landene. B. døde paa
Hjemrejsen til England.
C. A.
Bailen [wa^i↱læn], Baylen, By i Sydspanien,
Prov. Jaen, ligger 38 km N. f. Jaen i
Bakkelandet ved Sydfoden af Sierra Morena.
(1900) 7420 Indb. B. har en Del Industri.
Omegnen er kendt for sine gode, andalusiske Heste.
B. er kendt fra Kapitulationen 22. Juli 1808, da
Franskmændene under General Dupont maatte
dels overgive sig, dels forpligte sig til at rømme
Andalusien.
H. P. S.
Bailey [↱bei£i], John, skotsk Landmand og
Mekaniker, var den første, der (i Slutn. af 18. Aarh.)
paa rigtige matematiske Grundsætninger
konstruerede en Plov.
Bailey [↱bei£i], Philip James, eng. Digter,
(1816—1902), blev 1840 Sagfører, men havde 1839
udg. Festus, en lyrisk-dramatisk Bearbejdelse af
Faustsagnet, som gjorde stor Lykke og har
oplevet adskillige Oplag. Som politisk Skribent er
han optraadt med Bogen The International
Policy of the great Powers (1861).
(Ad. H) I. O.
Bailey-Øerne [↱bei£i-], d. s. s. Coffin-Øerne,
se Bonin-Øerne.
bailiff [↱bei£if], se Bailli.
Baillaud [ba↱jo], Eduard Benjamin,
fr. Astronom, f. 14. Febr 1848 i Chalons sur
Saône, var 1872—75 ansat ved Observatoriet i
Paris, blev 1879 Direktør for Observatoriet i
Toulouse og 1908 Direktør for Observatoriet i
Paris. Foruden talrige matematiske og
astronomiske Afh. meddelte i Publikationer fra
Videnskabsselskabet i Toulouse og Paris og
Observatoriet i Toulouse, har han publiceret Cours
d’astronomie, I, II (Paris 1893—96).
J. Fr. S.
Baillet Latour [ba↱jæ-la↱lu.r], se Latour.
Bailleul [ba↱jöl], By i det fr. Dept Nord,
Arrondissement Hazebrouck, ligger ved
Becque, Biflod til Lys, ved Nordbanen, 25 km NØ. f.
Lille, har (1906) 9205 Indb. og driver
Fabrikation af Læder, Kniplinger, Traad og Sæbe. B.
har et kommunalt Collège, en stor
Sindssygeanstalt og et Vajsenhus.
G. Ht.
Bailli [ba↱ji] (middelalderlig lat. bajulus,
ballivus ell. baillivus), egl. Vogter ell. Værge,
anvendtes i det ældste fr. Retssprog om enhver
højere- ell. laverestaaende Embedsmand ell.
Betjent, hvem det var overdraget at styre visse
Anliggender ell. udøve en vis Myndighed, altsaa
omtr. som i ældre dansk Ordet Foged.
Senerehen fik B. derimod en mere speciel Bet., idet
det fortrinsvis kom til at betegne en bestemt
Klasse af overordnede, stedlige Embedsmænd i
Kongens og de store Kronvasallers Tjeneste
(i det sydlige og vestlige Frankrig førte de dog
nok saa ofte Titlen sénéchal). De kgl.
Embedsmænd af denne Klasse, hvilke tidligst
forekommer under Filip August, spillede gennem fl.
Aarh. (indtil c. 1450) en betydningsfuld Rolle i
Frankrigs offentlige Liv, idet det væsentlig var
ved deres Hjælp, at Kongen efterhaanden bøjede
de mange smaa Vasaller og Godsejere ind under
sit Herredømme og paa ny samlede den
offentlige Myndighed i sin Haand. B.’en var i denne
Periode den alm. stedlige Repræsentant for
Kongemagten inden for sit Embedsdistrikt
(bailliage, sénéchausséé) og indtog i mange
Henseender en lgn. Stilling som i samme og en lidt
senere Tid de danske Lensmænd. Han førte
Tilsyn med de underordnede kgl. Embedsmænd
(prévôts [s. d.], viguiers, châtelains), modtog og
indbetalte til Kongens Kasse de af disse
oppebaarne Skatter og andre Indtægter, opbød og
anførte Vasallernes og Byernes Kontingenter
til Hæren og udøvede endelig en omfattende,
dømmende Myndighed, dels som første Instans
i en Rk. større Sager, navnlig Straffesager (de
saakaldte cas royaux), dels som Appelinstans i
Forhold til de underordnede kgl. og patrimonielle
Domstole.
Siden Slutn. af Middelalderen dalede B.’ens
Magt efterhaanden. De fleste af hans admin.
Forretninger gled over til ny Klasser af
Embedsmænd (receveurs, gouverneurs), og
Dommer var han fra nu af kun af Navn. Allerede
tidligere var det blevet Skik, at han delegerede
sin dømmende Myndighed til en Stedfortræder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
