Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden, Storhertugdømme i det sydvestlige Tyskland - Baden ell. Baden-Baden - Baden (bei Zürich), i Kanton Aargau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at ikke alene den kat. Kirke, men ogsaa den
protestantiske blev uafhængige af Staten.
Jøderne fik Ligestilling med de Kristne.
Folkeskolerne blev (1864) skilte fra Kirken og stillede
under kommunale Skoleraad. 1863 fik Kommunerne
Selvstyre. En Mængde liberale Reformer
fulgte i de flg. Aar; saaledes blev en Forfatningsændring
vedtaget 1869, der gav andet Kammer
Initiativ i Lovgivningen, og en ny Valglov 1870.
I det slesvig-holstenske Spørgsmaal holdt B.
med Hertugen af Augustenborg, hvilket gjorde
Forholdet til Preussen køligt; i Krigen 1866 tog
B. Del paa østerrigsk Side og maatte ved Freden
betale en Krigsskadeserstatning til Preussen.
Derefter nærmede B. sig til Preussen,
forhindrede Bayerns Planer om et sydtysk Forbund
og organiserede sin Hær efter preussisk
Mønster. 1870 stillede B. sine Tropper til Preussens
Disposition og kæmpede ved Wörth, Strassburg,
Dijon og Belfort. 15. Novbr 1870 indtraadte B.
i det nordtyske Forbund, og Storhertugdømmet
blev en Del af det nye tyske Kejserdømme,
hvorefter (1. Juli 1871) Krigs- og Udenrigsministeriet
og alle Gesandtskaber ophævedes.
Kampen mellem Regeringen, under Ledelse af
Statsminister Jolly, og den kat. Kirke
spillede en fremtrædende Rolle i de flg. Aar. 1867
havde Staten indført en Eksamen for alle
Gejstlige, hvilken den kat. Ærkebisp forbød sine
Præster at underkaste sig. Efter Ærkebispens
Død 1868 var Ærkebispesædet længe ubesat. 1869
indførtes obligatorisk borgerligt Ægteskab. 1872
blev det forbudt kat. Ordensmedlemmer at virke
som Lærere og Sjælesørgere, alle Drengeseminarier
lukkedes, og det forbødes Gejstlige, som
ikke havde underkastet sig den statslige
Eksamen, at fungere. Statsminister Turban
bragte dog 1880 en Forsoning i Stand med den
kat. Kirke, navnlig lod man den statslige
Eksamen falde, og 1882 blev Ærkebispesædet igen
besat, 1888 de kat. Seminarier genoprettede.
Efter Landdagsvalgene 1891 havde de
Nationalliberale kun 1 Stemmes Flertal, og efter 1893
kunde de kun sejre ved de Konservatives Hjælp.
1897 fik de Ultramontane (papistiske
Katolikker) i Forbindelse med Demokrater,
Socialdemokrater og Frisindede Flertal og arbejdede
nu for en Valgretsreform i demokratisk Retning.
1904 indførtes virkelig direkte og hemmelige
Valg til andet Kammer, samtidig med en
Omlægning af Valgkredsene; ogsaa Første Kammer
demokratiseredes, idet Repræsentanter optoges
for Handel, Haandværk, Landbrug, for
Stæderne og for Kredsene. De Ultramontanes
Bestræbelser for at skaffe Munkeordener ubetinget
Adgang til Landet mislykkedes derimod. —
De politiske Partier i Landdagen er grupperede
i tre Grupper: Højre (bestaaende af Konservative,
Agrarforbundet og Centrum), »Blokken«
(bestaaende af Nationalliberale, Demokrater og
det fremskridtsvenlige Folkeparti) samt
Socialdemokraterne. Skønt det kat. Centrum er det
talrigste Parti, kan den konservative Gruppe
dog intet udrette mod den frisindede »Blok« og
Socialdemokraterne, som i taktiske Spørgsmaal
staar sammen. — Storhertug Frederik I døde
28. Septbr 1907, hvorefter hans Søn Frederik II
overtog Regeringen. Arveprins er Maximilian,
Storhertugens Farbroder. (Litt.: »Das
Grossherzogtum B. in geographischer,
naturwissenschaftlicher, etc., Hinsicht dargestellt«
[Karlsruhe 1885]; Weech, »Badische Geschichte«
[Karlsruhe 1890]; Kienitz, »Landeskunde des
Grossherzogtums B.« [Leipzig 1904, Samml.
Göschen]; Brunner, »Badische Geschichte«
[Leipzig 1904. Samml. Göschen]).
G. Ht.
Baden ell. Baden-Baden, By i
Storhertugdømmet B., ligger 32 km SV. f. Karlsruhe,
181 m o. H., ved en Gren af Jernbanen
Mannheim—Basel, i den smukke Oos-Dal i
Schwarzwald og er et af Europas mest fashionable
Badesteder. (1910) 22066 Indb. Indtil Krigen
1870 var Franskmændene den fremherskende
Nation bl. Badegæsterne, men nu dominerer
Amerikanere, Russere og Englændere.
Pragtfulde Hoteller og Villaer giver Byen dens Præg;
Conversationshaus og Trinkhalle
er de vigtigste Bygninger. Den offentlige
Spillebank, som i mange Aar var en Attraktion af
første Rang, blev nedlagt 1872. Skønt B. er
Badens gamle Hovedstad, findes der kun faa
hist. Mindesmærker; de vigtigste er Ruinerne
af det markgrevelige Slot og den gamle kat.
Sognekirke (15. Aarh., gotisk Stil). — Byens
Industri er ubetydelig og indskrænker sig til
Træskæreri og Cigaretfabrikation. — B. kaldtes
af Romerne Aquæ, senere Aquæ Aureliæ og
antages at være grundet under Hadrian. Sit nuv.
Navn skal B. have faaet 1112, da den blev Sæde
for Markgreven af B. 1689 blev B. ødelagt af
Franskmændene. 1706 blev Markgrevens
Residens forlagt til Rastatt. B.’s Ry som
Badested blev grundlagt af de fr. Emigranter i Beg.
af 19. Aarh.
G. Ht.
De 20 varme Mineralkilder, som benyttes dels
til Drikkekure, dels til Bade, var allerede
kendte af Romerne under Navn af Aquæ
Aureliæ; det er relativ svage alkaliske
Kogsaltkilder med indtil 2,2 % Kogsalt, indeholder
tillige noget Klorlitium. De anvendes særlig ved
Katarrer af Luftvejene og Fordøjelseskanalen,
ved Lever- og Nyrelidelser, Stendannelser, Gigt,
Reumatisme, Neuralgier og Lammelser. P. Gr.
a. det milde Klima søges Stedet ogsaa meget
af Rekonvalescenter og til Rekreation og
Efterkur. Sæsonen er fra 1. Apr. til 31. Oktbr. Det
aarlige Besøg er 70000 Badegæster.
E. F.
Baden (bei Zürich), i Kanton Aargau i de
østschweiziske Jurabjerge, 383 m o. H. med
(1910) 8300 Indb. Byen er navnlig bekendt som
Badested, idet der faa Minutters Vej N. f. den
i en Dalstrækning findes en stor Samling varme
kogsaltholdige Svovlkilder; de største og
betydeligste paa den ene Bred af Limmat, de mindre
(saakaldte Ennetbade) paa den anden, Kildernes
Temp. er 46°—47°. Vandet benyttes i mindre
Grad til at drikke, men navnlig til Bade, og der
findes udmærkede Badeindretninger. Badestedet
søges især af Patienter med Reumatisme,
Gigt, Kirtelsyge, Hududslæt, kroniske Strube- og
Brystkatarrer, og Kurgæsternes Antal er aarlig
c. 20000. B., det ældste Badested i Schweiz,
benyttedes allerede i Romertiden. Historisk
bekendt er B. af Religionsdisputten
(1526) mellem Eck og Occolampadius og B.
Haller og af Freden i B. 8. Septbr 1714 mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
