Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden, Storhertugdømme i det sydvestlige Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
131062 Bikuber. Det forholdsvis ringe Hestehold
skyldes de smaa Landejendommes Overvægt. De
store Skovstrækninger i B. leverer aarlig for
20 Mill. Mark Tømmer, hvoraf 1/3 udføres;
Schwarzwald leverer udmærket Skibstømmer,
som især flaades ad Rhinen til Holland. —
Bjergværksdriften, som har været drevet
siden Oldtiden, er nu ubetydelig; de vigtigste
Produkter er Salt og Bygningssten. De talrige
Mineralkilder har stor økonomisk Bet. —
Industrien er i NØ. og S. ringe, men i andre
Egne har den udviklet sig stærkt og beskæftiger
en stadig større Del af Befolkningen. De
vigtigste Industricentrer er Karlsruhe og
Mannheim. Tekstilindustrien har den største Bet.,
især i Bomuld og Silke; endvidere maa nævnes
Fabrikationen af Maskiner, Tobak og Cigarer,
Juveler, Spejle, Læder og Papir, en betydelig
kem. Industri, Sukkerraffinaderier og
Ølbryggerier. Urfabrikation er en vigtig Husflid i
Schwarzwald, beskæftiger c. 11000 Mennesker.
— P. Gr. a. sin Beliggenhed har B. en betydelig
Handel, især Transithandel, som fremmes ved
sejlbare Floder (412 km), gode Veje og et
Jernbanenet paa (1912) 2062 km. Mannheim er den
vigtigste Handelsstad i B. og en af de vigtigste
Havne ved øvre Rhin.
B.’s Statsforfatning er af 22. Aug.
1818, ændret fl. Gange, sidst 24. Aug. 1904. B.
er et konstitutionelt Monarki, arveligt i
Mandslinien (om denne uddør gaar Arveretten over
til mandlige Efterkommere af Kvindelinien).
Storhertugen (siden Septbr 1907 Frederik II)
har den udøvende Magt; den lovgivende Magt
deler han med Landdagen, som indkaldes hvert
andet Aar og bestaar af to Kamre. Første
Kammer bestaar af de voksne Prinser af det
storhertugelige Hus, 7 Overhoveder for fyrstelige
Familier, den kat. Ærkebiskop og den
protestantiske Prælat, 8 Afsendinger fra Adelen,
3 fra Universiteterne og den tekniske Højskole,
3 fra Handelskamrene, 2 fra Landbrugskammeret,
1 fra Haandværkskammeret, 2 Borgmestre
fra hver af de større Stæder og 1 fra
hver af de mindre (med over 3000 Indb.),
1 fra hver Kreds, samt 8 af Storhertugen
udnævnte Medlemmer (deriblandt to højtstaaende
jur. Embedsmænd). Andet Kammer bestaar af
73 Medlemmer, valgt paa 4 Aar ved alm.
umiddelbar og hemmelig Afstemning; Valgret faas
ved 25 Aars Alder, Valgbarhed ved 30 Aars
Alder. Til det tyske Riges Forbundsraad sender B.
3 Medlemmer, til den tyske Rigsdag 14
Deputerede. B.’s Statsraad er delt i 4 Ministerier
(Udenrigs- og Justitsministerium,
Indenrigsministerium, Finansministerium og
Kultusministerium). Hovedstaden er Karlsruhe, og her er
ogsaa den øverste Domstol; Retsplejen er
siden 1857 uafhængig af Forvaltningen.
Militært staar B. under den kejserlige Regerings
Kontrol; de badenisiske Tropper danner største
Delen af 14. Armékorps.
Statsregnskabet for 1912—13 viste
Indtægter: 206876700 Mark (direkte og indirekte
Skatter, Statsdomæner, Jernbaner, Told) og
Udgifter: 210293300 Mark. Statsgælden var 1. Jan.
1913: 556096086 Mark (for Jernbaneanlæg). —
Administrativt deles B. i 4 Landskommissariater
(Konstanz, Freiburg, Karlsruhe og
Mannheim), med 11 Kredse og 53 Distrikter.
Hver Kreds har en folkevalgt Kredsforsamling,
som forvalter Vej-, Syge- og Fattigvæsenet. B.
har 5 Byer med over 50000 Indb. (Mannheim,
Karlsruhe, Freiburg, Pforzheim og Heidelberg);
46,7 % af hele Befolkningen bor i Stæderne.
Historie. Arkæologiske Fund beviser, at B.
allerede var beboet i den ældre Stenalder. Fra
den yngre Stenalder, Bronze- og Jernalderen
er dog langt rigere Fund. En Række af
Bopladser laa langs Rhinen, en anden langs
Schwarzwalds vestlige Affald. Ogsaa
Landskaberne ved Boden-Søen, den øvre Donau-Dal og
Neckars Bakkeland har været beboet siden den
yngre Stenalder.
Nogle Aarh. f. Kr. rykkede Kelterne ind,
fortrængte ell. blandede sig med Urbefolkningen
og indførte et mere rationelt Agerbrug; mange
Floder og Bjerge har endnu keltiske Navne.
Omkr. 100 f. Kr. trængte Germanerne
(Sveverne) ind og drev Kelterne over Rhinen til
Schweiz og Frankrig. Romerne indlemmede
Landet i Løbet af 1. Aarh. e. Kr. Af de rom.
Militærstationer udviklede sig smaa Stæder, som
Aurelia Aquensis (Baden), Flavia Constantia
(Konstanz) o. a. Landet paa højre Rhinbred var
et kejserligt Domæneland, hvis Jordbrugere
maatte betale Tiende; deraf Betegnelsen
»Tiendeland« (agri decumates). Senere indførtes
rom. Provinsordning, og B. var en Del af den
øvregermanske Provins (Germania superior). I
Slutn. af 3. Aarh. erobrede Alemannerne
Landet paa højre Rhinbred fra Romerne. 496
slog Frankerne under Chlodvig
Alemannerne og erobrede den nordlige Del af deres
Omraade. Lige til Nutiden har Forskelligheder
holdt sig mellem den nordlige, frankiske, og
sydlige, alemanniske, Befolkning i B.
Kristendommen blev indført under det frankiske
Herredømme. Samtidig med Karolingerrigets
Opløsning genopstod de gamle Stamme-Hertugdømmer;
inden for det nuv. B. dannede sig Hertugdømmerne
Østfranken ell. Rhin-Franken og
Schwaben ell. Alemannien, bl. hvis Herskerhuse
Zähringerne fik stor Bet.
Beg. til det nuv. Rige B. kan henlægges til 1052,
da Markgreve Hermann, af Zähringernes
Slægt, ved Giftermaal forenede sine schwabiske
Lande med den frankiske Besiddelse
Forchheim med Slottet Hohenbaden. Hermann’s
Søn, Hermann II, kaldte sig fra 1112
Markgreve af B. Hermann VI overlod sit Arveland til
sin Broder, Rudolf I, og kæmpede — forgæves
— for at vinde sin Hustrus Arv, Østerrig og
Steiermark. I B. fulgte 7 Markgrever Rudolf efter
hinanden indtil Slutn. af 14. Aarh.; den
betydeligste var Rudolf I, der under Interregnet
udvidede sine Besiddelser ved at tilvende sig fl.
Rigslen. Rudolf VII afløstes af sin Broder,
Bernhard I, en af de mest fremragende
badensiske Markgrever; i Løbet af en 60aarig
Regeringstid lykkedes det ham ved Erobring og
Arv at forøge sit Landomraade stærkt. Heldige
Arveforlig øgede yderligere det badensiske
Omraade under fl. af de flg. Markgrever; samtidig
forstod disse Fyrster, især Christoph I,
at holde sig nogenlunde uden for krigerske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
