Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bach, Alexander, Østerrigsk Statsmand (1811-1893) - Bacharach - Bacharieh, se Baharijeh - Bache, Lars, dansk Sømand (1771-1809) - Bache, Niels, hist. Forf. (1841-1895) - Bache, Otto, dansk Maler (1839- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godsejernes Ret til fuldt Vederlag for Bøndernes
Frigørelse. Under Opstanden i Wien Oktbr 1848
maatte B. flygte forklædt, men blev derefter
optaget i Schwarzenberg’s Ministerium, først som
Justits- og i Maj 1849 som Indenrigsminister.
Med Kraft og Dygtighed arbejdede han i
udpræget bureaukratisk Aand og for Centralisation
i Forvaltning og Lovgivning for hele Monarkiets
Omraade, men med Opgivelse af politisk Frihed
og med Ringeagt for alle hist. Rettigheder og
nationale Uligheder. Kun Lighed for Loven og
Bondestandens Frigørelse blev tilbage som Frugter
af Bevægelsen 1848. Efter Schwarzenberg’s
Død 1853 var B. Ministeriets Leder og havde
væsentlig Del i Afslutningen af Konkordatet med
Paven 1854, der opgav de siden Josef II’s Tid
gældende Grundsætninger og gav det katolske
Præsteskab stor Magt. Efter den ulykkelige Krig
1859 indsaa Kejseren, at dette Regeringssystem
maatte opgives; B. fik 21. Aug. sin Afsked og
blev Sendemand i Rom indtil 1867; til Løn for
Konkordatet var han 1854 blevet Friherre.
E. E.
Bacharach [↱baкaraк], By i preussisk
Regeringsdistrikt Koblenz, Prov. Rheinland, smukt
liggende ved venstre Rhinbred, ved Jernbanen
Mainz-Koblenz, 81 m o. H., har (1901) 1902 Indb.,
mest Protestanter, og en betydelig Vinavl. B. har
en Kirke (Basilika) fra Beg. af 13. Aarh. Oven
for Byen ligger Ruiner af Borgen Stahleck,
indtil 1253 Pfalzgrevernes Ejendom, 1689
ødelagt af Franskmændene.
G. Ht.
Bacharieh, se Baharijeh.
Bache, Lars, dansk Sømand, f. 10. Febr 1771,
d. Juli 1809. B., der var Færgemand i Helsingør,
er bekendt for sin uegennyttige Optræden under
en Storm i Øresund, da han sammen med fem
Kammerater reddede Besætningen fra et ved
Trekroner strandet Skib, men afslog at modtage
en udlovet Pengebelønning herfor. Kongen
hædrede ham med Medaillen pro meritis, og hans
Daad fandt forsk. anden Paaskønnelse; den er
bl. a. besunget af Oehlenschläger. B. druknede
1809, da en Kaper, han selv havde udrustet,
kuldsejlede under Stevns. Han var Bedstefader
til N. og O. Bache. (Litt.: Jul. Clausen og
P. Fr. Rist, »Memoirer og Breve« II [1905]).
Bache, Niels, hist. Forf., f. 1841, d. 9. Novbr
1895, blev 1865 cand. jur. og 1886 Skoledirektør i
Kbhvn. Han har skrevet en stor, folkelig
Fremstilling af Nordens Historie (5 Bd, 1886—87).
Bache, Otto, dansk Maler, foreg.’s Broder, f.
21. Aug. 1839 i Roskilde, hvor Faderen levede
som Købmand. Fem Aar gl. kom han med sin
Familie til Kbhvn, og allerede i en Alder af ti
Aar blev han Elev af Kunstakademiet; omtr.
samtidig begyndte han at male under Marstrand.
Akademiets Sølvmedailler vandt han 1856 og
1857; 1858 udstillede han et Portræt og Aaret
efter fl. Arbejder, af hvilke »Scene ved en
Smedie« vakte en Del Opmærksomhed. Af de to
Billeder, hvormed han mødte 1863, indbragte det
ene, »Husdyr i en Bondegaard«, ham den
Neuhausen’ske Præmie; det andet, »Paa Vejen til
Markedet«, blev købt af den kbhvnske
Kunstforening, der lod Zillen udføre en Radering efter
det til Medlemsblad. 1864 kom det prægtige »En
Æltevogn ved et Teglværk i Jylland«, der blev
indlemmet i den kgl. Malerisamling, og to Aar
senere, foruden en Række meget karakterfulde
»Heste- og Hundeportrætter«, et af Kunstnerens
mest populære Arbejder, »En Grævlingehund
med sine Hvalpe«, der blev gengivet i et meget
udbredt Farvetryk. Ved disse Værker vandt B.
Navn som en af Danmarks mest fremragende
Dyrmalere, og Paaskønnelsen kom fra alle
Sider; 1866 fik han Akademiets store Rejsestipendium
paa to Aar og drog dermed til Paris, hvor han i Løbet af
et Aars Tid modtog en meget frugtbar Paavirkning;
under Omgang med dygtige fr. Malere og ved Studiet
af deres Frembringelser tilegnede han sig et bredere
og friskere Foredrag og udviklede sig til en Kolorist af
høj Rang; Vidnesbyrd herom var de store Billeder,
han hjemsendte: »Karreheste«, »Tre Heste for en
Karre« og »Franske Omnibusheste i Stalden«.
Fra Paris drog han til Firenze, hvor
han i Palazzo Pitti udførte sin mesterlige Kopi
efter Giorgione’s »Koncerten«, og derfra til Rom,
hvor han studerede flittigt i Vinteren 1867—68;
saa gik han til Neapel og Pompeji og tiltraadte
i Forsommeren sin Hjemrejse. Kort efter at være
vendt tilbage til Kbhvn giftede han sig, og fra
nu af udfoldede han en Virksomhed som en af
sit Fædrelands betydeligste og mest produktive
Kunstnere. Sin tidlige Ungdoms Kærlighed blev
han tro, for saa vidt som Dyrene vedblev at
spille en mere ell. mindre fremtrædende Rolle
i Flertallet af hans Billeder; dem skildrer han
stadig, dels som Enkeltfigurer, dels i Grupper,
dels endelig i genreagtige Kompositioner. Han
er i det hele en ypperlig Genremaler, men helst
vil han have Dyrene med, som i den nydelige
»Frokostscene« (1870), hvor den unge Dame deler
sit Maaltid med den store Hund, i Pragtbilledet
»Hundene skal have Mad«, i det til den kgl.
Samling erhvervede »Efter Vildsvinejagten« (1876),
i »Daniel i Løvekulen« og i »Kraka«. Af den gr.
Mytologi har kun et enkelt Kapitel interesseret
ham, det, der handler om Kentaurerne. Sine
Figurer anbringer B. helst i fri Luft og viser sig
da ofte som en Mester i Behandlingen af
Vegetationen og af Terrainet saavel som i sin
Redegørelse for Luft, Dagslys og Temp. Et af hans
betydeligste Arbejder er det 1878 udstillede »Et
Kobbel Heste uden for en Kro« (solgt til
Kongens Privatsamling); nævnes bør endvidere
»I Vandmøllegaarden«, et af hans i koloristisk
Henseende værdifuldeste Værker, »Parforcejagten«
og »Vintermorgen ved Børsen; Artilleriet
drager forbi«, med dets slaaende sande
Redegørelse for den raakolde Morgenluft. — Som
Portrætmaler har B. ydet adskilligt af høj
 |
| O. Bache. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
