Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - babylonsk Ret - babylonsk Skrift og Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offentliggjorte Indskrifter kun enkelte spredte
Oplysninger. Af Kontrakterne fremgaar det dog, at
den civile Procesmaade var højt udviklet. Og
bortset fra visse Rester af en ældre Ordning var
det i Strafferetsplejen en Grundregel, at
subjektiv Skyld var en Forudsætning for en
lovstridig Handlings Strafbarhed. Og strafbar var
som Regel kun den forsætlige retsstridige
Handling. Rettens og Moralens Omraader var
skarpt adskilte. Kun Retten var Staten direkte
vedk. Herom vidner navnlig Lovene. Den i
orientalske Lovbøger ellers saa alm. Blanding
af religiøse Forskrifter, Moralbud og
Retsregler kendes ikke i Hammurabi’s L. Dens
Karakter er helt verdslig. Og dens Maal er
udelukkende at tjene Rettens Ordning og Rettens
Haandhævelse. De moralske Idéers
Virkeliggørelse overlodes til den Enkelte. (Litt.:
Lovene: Tekstudgaver med Translitteration og
Oversættelse: V. Scheil, Délégation en Perse.
Tome IV, Textes élamites-sémitiques. Deuxième
série [Paris 1902] [Editio princeps], R. F.
Harper, The Code of Hammurabi King of
Babylon [Chicago—London 1904; tysk Oversættelse af
Hugo Winckler, Leipzig 1904].
Retsdokumenterne: De første Tekster
offentliggjordes af British Museum 1861. De første
Bearbejdelser skyldes J. Oppert og J. Ménant
[Paris 1877], 1417 Tekster er oversatte og
kommenterede i J. Kohler og A. Ungnad,
»Hammurabi’s Gesetz«, Bd III—V [Leipzig 1909—11].
Brevene: Tekstudgave med Translitteration
og Oversættelse: L. W. King,
Letters and Inscriptions of Hammurabi, Bd I—III
[London 1898—1900]. — Et Forsøg paa en
systematisk Fremstilling af den hele bab.-assyriske
Ret er gjort af C. H. W. Johns, Babylonian
and Assyrian Laws, Contracts and Letters
[Edinburgh 1904]. Se endvidere C. W.
Westrup, »Stat og Borger i det gamle Babylonien«
[Kbhvn 1913, »Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning« Nr. 91]. — Litteraturoversigt:
Lehmann-Haupt, »Jahresberichte der
Geschichtswissenschaft« XXX, 1907, I, S. 196 ff.;
M. Schorr, »Urkunden des altbabylonischen
Zivil- und Prozessrechts« [Leipzig 1913], S.
XLIX—LVI).
C. W. W.
babylonsk Skrift og Litteratur. Som
anført under Assyrien bestod den i Landene ved
Eufrat og Tigris fra ældgammel Tid benyttede
Skr. af Tegn, sammensatte af Bestanddele, der
har Lighed med Kiler, hvorfor Skriften nu
gerne kaldes Kileskrift. Den fandt trods sin
Vanskelighed, da Tegnenes Antal naar op til
fl. Tusinde, af hvilke mange desuden var
flertydige, meget stor Udbredelse og Anvendelse i
Landet, saavel til monumental Brug som til
Optegnelser af mere privat og dagligdags
Natur. Monumentale Indskrifter indhuggedes med
stor Omhyggelighed paa af glattede Stenflader
ell. som forklarende Tekst til Billeder. Som
Eksempler paa saadanne kan nævnes
Basaltstøtten med Kong Hammurabi’s Love, som J. de
Morgan 1901 fandt i Susa, og den saakaldte East
India Inscription i London, i hvilken
Nebukadnezar fortæller om sine Byggeforetagender i
Babylon (se S. 460—61). Det almindeligst anvendte
Materiale, saavel til officielle Optegnelser, hist.
Beretninger, Forordninger, skriftlige Meddelelser,
ligesom ogsaa til Aktstykker af retslig Bet.
og til mere private Sager, var fint Ler i fugtig
Tilstand, paa hvis Overflade man med et noget
tilspidset Redskab (et Rør) indridsede den
Tekst i Kileskrift, som man vilde meddele.
I ældre Tider nøjedes man med at tørre det
beskrevne fugtige Ler i Solen, men da der
uden stor Vanskelighed kunde foretages
Forandringer i saadanne Tekster, brændte man
senere hen i Tiden i Reglen de beskrevne
Lerstykker i Ovne som Teglsten. Herved opnaaedes, at
Kileskrifts-Tegnene kom til at staa skarpt og
tydeligt, saaledes at enhver Forandring af Tegn
straks blev kendelig. Den alm. anvendte Form
af beskrevne Lerstykker var Tavleformen,
firkantet ell. rektangulær, ikke videre tyk, kun
saa meget, at Tavlen ikke let gik itu. Man skrev
i Reglen paa begge Sider, stundom ogsaa paa
Kanterne. Lerstykker af andre Former
benyttedes ogsaa, saaledes Cylindre, Otte- ell.
Sekskanter, Lerstykker af Form som Smaatønder
(baril) o. s. v. De her anførte Former
anvendtes gerne til de Oversigter over en Konges
fortjenstfulde Handlinger, som han af og til lod
uddrage af sine Rigs-Aarbøger, og som han
lod nedlægge under sine Nybygninger. I
Babylonien handler saadanne Aktstykker næsten
kun om Byggeforetagender. Kun en enkelt Gang
er der fundet et Brudstykke, der fortæller om
Felttog (et af Nebukadnezar i hans 37. Aar
foretaget Felttog mod Ægypten). I Assyrien
handler derimod største Delen af de Udtog af
Rigs-Aarbøgerne, som Kongerne lod forfatte, om
Krigsbedrifter og er derfor af allerstørste Værd
i hist. Henseende. I dem alle tales der for øvrigt
ogsaa om Byggeforetagender. Foruden de her
omtalte længere historiske Indskrifter er man
ved Udgravninger oftere i Grunden under
forsk. Bygninger stødt paa kortere
Indskrifter paa Sten i Kileskrift, der meddeler
Navnet paa den Konge, som har opført
eller istandsat vedkommende Bygning. —
Hvad for øvrigt Indholdet angaar af de
mangfoldige Tavler af brændt Ler med indridsede
Tekster i Kileskrift, som efterhaanden er
fremdragne af Jorden i Babylonien (og i Assyrien)
og derfra er bragte til europæiske Museer, hvor
man i Reglen har sørget for deres Udgivelse i
gode Afskrifter, er dette meget forskelligartet.
Mange har aabenbart haft den Bestemmelse
til at tjene praktiske Formaal. Der haves
saaledes bl. a. Lovsamlinger; fremdeles
Aktstykker, der skulde hjælpe til at sikre
Besiddelsen af Ejendom; Tabeller til at lære
Lysthavende at læse og tyde den besværlige
Kileskrift ell. at se lidt ind i Fremtiden ved
Tydning af Jærtegn, Fremtoninger af ejendommelig
Art, saavel i Menneskelivet som paa
Himmelhvælvingen, ell. hjælpe til Helbredelse af
syge Mennesker, ell. til Magi og Trolddom. En
stor Mængde Tavler indeholder Breve af meget
forsk. Indhold. Man har diplomatiske
Aktstykker, Skrivelser, vekslede imellem Fyrster (af
disse er der særlig kommet mange for Dagen i
Tell-el-Amarna i Ægypten). Babylonsk Sprog
og Skr. var nemlig det alm. Meddelelsesmiddel
imellem Datidens civiliserede Stater allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
