Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- B
- Ba
- Bååth, Albert Ulrik, sv. Digter (1853-1912)
- Bååth-Holmberg, Cecilia, sv. Forfatterinde, f. 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B
B er det andet Bogstav i vort Alfabet; dets
Form er laant fra gr. B. I de nyeuropæiske
Sprog bruges b normalt med Lydværdien [b], i
Tysk betegner det dog ogsaa [p] i Slutn. af Ord:
ab, ob o. s. v.; i Spansk udtales b som [ƀ] d. er
som en aaben (spirantisk) bilabial Lyd:
Habanna, bueno. I de germanske Sprog svarer
b normalt til indoeuropæisk bh (gr. ph, lat. f):
Sanskrit bhrâtar, lat. frater, nordisk Broder;
Sanskrit bhârami, lat. fero, Dansk bære; Græsk
gómphos, Kindtand, Engelsk comb, Oldnordisk
kambr, Kam (smlg, Lydforskydning). I Indlyd
er b i det danske Skriftsprog i Alm. udviklet af
ældre p: Oldnordisk drepa, Dansk dræbe. I det
danske Talesprog er dette b dog ofte blevet til
[u] ell. [v]: grive, løve, hvorimod det norske
Talesprog som Regel har bevaret det gamle p:
gripe, løpe, hvilke Former nu ogsaa bruges i
det dansk-norske Rigsmaal.
V. D.
I Logikken benyttes B som Betegnelse for
Prædikatet i en Sætning, medens A betegner
Subjektet. — I Algebraen benyttes i Alm.
b tilligemed forsk. andre Bogstaver som Tegn
for bekendte Størrelser. — Som kem. Tegn er
B = Balneum, Balsamum ell. Bor.
I Musikken er B den 11. Tone i vor
kromatiske Skala regnet fra C ell. egl. det 1/2
Tone fordybede H. I det gregorianske
Tonesystem, der begyndte med A, var B opr. den 2.
Tone, men svarede da til vort store H ɔ: var en
hel Tone højere end A. Da Skalaen efterhaanden
udvidedes med fl. Toner i Dybden, benyttedes
Benævnelsen opr. saavel for den et halvt som
den et helt Tonetrin over A liggende Tone,
altsaa vort B og H, medens de dog senere fik
hver sin særskilte Betegnelse, henholdsvis B
molle (det bløde B) og B durum (det haarde B),
og Tegnene for disse var atter B rotundum (♭)
og B quadratum (♮). Disse to Tegn har, ligesom
det tillige for Tonen H anvendte B cancellatum
(♯), efterhaanden mistet deres opr. Bet. og
anvendes i den nyere Tid som Fortegn (s. d.)
for alle Toner.
I England og Holland benyttes endnu B til at
betegne den et helt Tonetrin over A liggende
Tone, altsaa vort H; i England hedder den B
sharp, i Holland B kruis. Den fr. Benævnelse for
Tonen B er si bémol (si♭), den ital. si bemolle.
b (fr. bémol, eng. b flat), Betegnelsen for
Fortegnet ♭, der gør den Node, foran hvilken den
staar, en halv Tone lavere.
B, Forkortning for Basso, altsaa f. Eks. c. B.:
col Basso, C. B.: Kontrabas, B. C. Basso
continuo.
S. L.
Ba, kem. Tegn for Baryum.
Bååth [bå.t], Albert Ulrik, sv. Digter
(1853—1912). B. blev Student i Lund 1871, Dr. phil.
1884, var en Tid Lærer ved Folkehøjskolen »Hvilan«,
studerede i Kbhvn som Tegnér-Oehlenschlägersk
Stipendiat, blev 1891 ansat ved Göteborgs
Museum og s. A. Docent i oldnordisk
Litt. ved Göteborgs Højskole. Omtr. samtidig
med at Strindberg med »Röda Rummet« og Fru
Edgrén med »Ur lifvet« indledede den
realistiske Periode i sv. Litt., fremtraadte B. med
sine første Digtsamlinger (1879 og 81). Han
tilhører ogsaa Realismen i Kraft af sine
Skildringers Sanddruhed og Ærlighed, men i hele
sit Livssyn slutter han sig nærmere til sin Ven,
V. Rydberg’s Idealisme; en varm Medfølelse for
Livets Stedbørn, en Stræben efter at hæve dem,
kendetegner hele hans Gerning. Han er en
ægte lyrisk Begavelse, og han synger helst om
sin Hjemstavn Skaane, ikke mindst om den
skaanske Almue. Af hans senere Digtning kan
nævnes: »Vid allfarväg« (1884), »På gröna stigar«
(1889), »Svenska toner« (1893) samt to større
episke Digte »Marit Vallkulla« (1887) med Emne
fra Hekseprocesserne i Dalarne og »Kärlekssagan
på Björkebärga« (1892) om L. Wiwallius. B. har
desuden skrevet forsk. Afh. om oldnordisk Liv
og Litt. og givet fortræffelige Oversættelser af
de vigtigste Slægtssagaer. Som sit Hovedværk
betragtede han selv »Wagner’s sagor« (6 Bd,
1903—04).
I. F-H.
Bååth [bå.t] -Holmberg [-bærj], Cecilia,
ovenn.’s Søster, sv. Forfatterinde, f. i Malmö
1857, gift med Th. Holmberg, i Forening med
hvem hun (1876—1912) ledede Tärna
Folkehøjskole i Vestmanland, som blev en af de
anseligste Højskoler i Sverige. Foruden sin
Virksomhed ved Højskolen har hun udfoldet en
anselig Forfattervirksornhed i hist., litteraturhistorisk
og kulturhistorisk Retning. Af hendes Skr
kan nævnes »Karl XV som enskild man, konung
och konstnär« (1891), »G. Garibaldi« (1892),
»Ch. Gordon« (1894), »Kampen för och emot
negerslafveriet« (1896), »Bj. Bjørnson« (1885),
»Frihetens sångarätt i Sverige« (1889), »Fr. v.
Schiller« (1905), »Vestmanland« (1904), »När
seklet var ungt« (1897), »Skogsboda gård« (1902),
»Morfars bok« o. fl. Adskillige af disse er udkomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0481.html
